Plant et blommetræ & smag forskellen

Plant et blommetræ & smag forskellen

Der er en verden til forskel på de blommer, du køber og på de blommer, du plukker friske fra et blommetræ i haven. Blommerne fra haven er sødere, de dufter af mere og giver som regel et udbytte, der får supermarkedets frugtbakker til at blegne.

Det er bare nogle af fordelene. Der er nemlig også den detalje, at når du planter et blommetræ i din have, kan du selv vælge, hvilken sort du gerne vil have. En sød, en frisk eller måske en helt tredje type?

Nu skal vi se nærmere på, hvilke blommetræer, du kan plante i haven, og hvordan du kommer godt fra start. Så kan du selv smage, hvorfor der ikke er noget så lækkert som en friskplukket blomme fra egen have.

 

Plantning af blommetræ

Plantning af blommetræ

Violette blommer – næsten klar til høst.

Blommetræet – eller Prunus domestica– hører ikke til blandt de besværlige ting, du kan plante i din have. Tværtimod. Blommetræet er nemt at passe, og de fleste sorter giver et stort udbytte, så hele familien burde kunne få stillet sin lyst til blommer.

Når det kommer til udplantningen af et blommetræ, behøver du ikke være nervøs for om den jord, du har i din have, er god nok. Blommer trives nemlig i alle jordtyper, så længe jorden er veldrænet – og træerne undgår at få rødderne på dybt vand.

Blommetræer skal som mange andre frugttræer plantes i løbet af efteråret, når jorden er varm, solens stråler ikke er for kraftige og regnbygerne gavmilde. Det giver nemlig træet de bedste forudsætninger for at finde sig til rette der, hvor du planter det.

Plantning af blommetræer er ikke nogen større historie. Har du aldrig plantet et blommetræ før, kan du herunder læse, hvordan du gør – trin for trin fra start til slut.

 

Sådan planter du et blommetræ

Sådan planter du et blommetræ

Har du ikke plads til et stort blommetræ så plant det i espalier.

Før, du kan give dig i kast med selve plantningen af dit blommetræ, skal du beslutte dig for, hvor i haven træet skal vokse. Husk, at blommetræer kan blive meget høje med mindre, du har købt en sort, der er ”dværg”. Et blommetræ af typen ”dværg” bliver nemlig ikke helt så stort.

Når du har besluttet dig for, hvor du vil have et blommetræ, skal du finde en fyldt vandkande og et godt graveredskab frem. Så er du klar til at plante.

 

  • Har du købt et blommetræ i krukke, tager du træet ud af den og løsner forsigtigt rødderne.
  • Derefter graver du et hul, der er stort nok til, at blommetræet kan være i hullet, for rødderne må ikke være over jordoverfladen.
  • Placer blommetræet i hullet og fyld 2/3 af jorden i hullet.
  • Fat nu vandkanden og vand hullet godt. Når vandet er sunket, fylder du resten af jorden i hullet.
  • Til sidst kan du stampe på jorden omkring træet, så jorden sætter sig.
  • Slut af med at vande blommetræet.

 

I den første tid efter udplantningen af blommetræet, skal du sørge for at vande træet godt, hvis himlens sluser ikke åbner sig. Et godt tip i den forbindelse er, at du vander blommetræet grundigt en gang imellem i stedet for at vande en lille smule hele tiden. På den måde lærer blommetræet, at det skal sende rødderne ned i jorden for at finde vand i stedet for at hygge sig i den øvre del af jorden.

 


TIP Et ungt blommetræ, der lige er blevet plantet, skal have de bedste betingelser for at gro og vokse. Derfor er det vigtigt, at jorden omkring træet holdes fri for græs og ukrudt indtil, at blommetræet er stort. Vil du undgå at luge, kan du lægge barkflis eller græsafklip omkring træet.


 

Den vigtige bestøvning

Den vigtige bestøvning

Bestøvning af blommetræet er vigtigt, så send bud efter bierne.

Det er bierne, der sørger for bestøvningen af blommetræerne. Så når du ser en travl bi i foråret, der helt gul og tung af pollen summer afsted, så vær du glad for det. Det betyder nemlig, at din blommehøst senere på året er godt på vej.

Men bierne er ikke nok. Selvom langt de fleste blommetræer er selvbestøvende, findes der nogle sorter, der har brug for, at der er en anden blommesort i nærheden, som kan hjælpe med bestøvningen. Det kaldes fremmedbestøvning, når der skal mere end ét blommetræ til bestøvning. Vil du kun have ét blommetræ i din have, kan du spørge, der hvor du køber dit blommetræ, om det er selvbestøvende. På den måde er du på den sikre side.

Når det kommer til bestøvning af blommetræer, skal du være opmærksom på, at ikke alle blommetræer kan bestøve hinanden. Desuden er det også vigtigt, at de sorter, der skal bestøve hinanden, selvfølgelig skal blomstre på samme tid for, at det kan lykkes.

 

Beskæring af blommetræ

Beskæring af blommetræ

Beskæring giver luft i blommetræet & nedsætter risikoen for svamp.

Blommetræer vokser virkelig hurtigt og før, man får set sig om, har man et meget stort træ i sin have. Højden på et blommetræ afhænger af den stamme, det er på podet, det vil sige den grundstamme, blommetræet har. Højden på nogle blommetræer kan være både 6, 7 og 8 meter, og netop derfor er der mange, som vælger at plante et blommetræ af typen ”dværg”. De bliver nemlig ikke så høje, og særligt i de mindre haver kan det være en fordel.

Andre vælger at beskære blommetræet for at holde højden nede. Det kan også være en mulighed.

 

Beskæring af blommetræ

Beskæring af blommetræer er bedst i efteråret.

Beskæring af blommetræer skal foregå under eller efter høsten i efteråret for, at sårene kan lukke sig hurtigt, så du undgår et svampeangreb i træet. Når du beskærer dit blommetræ i efteråret – i stedet for at gøre det om vinteren eller i foråret før blomstring – er træet i vækst, og er derfor mere resistent over for angreb. Husk på, at du faktisk gør blommetræet sårbart ved beskæring.

Før, at du går i gang med en beskæring af dit blommetræ, kan du eventuelt se en video eller læse mere om emnet. Det hjælper dig til at være sikker på, at du ikke gør skade på træet.

 

Når blommetræet angribes af sygdomme & skadedyr

Når blommetræet angribes af sygdomme & skadedyr

Når frugterne sidder tæt, spreder sygdomme sig hurtigt i blommetræet.

Det kan næsten ikke undgås. På et eller andet tidspunkt vil dit blommetræ stifte bekendtskab med sygdomme og skadedyr. De mest almindelige sygdomme for blommetræer kan du blive klogere på herunder.

 

Blommevikler

På bedste tegnefilmsmaner kan du støde på en larve, der kribler rundt i din blomme. Det er blommeviklerens larve, der er klækket, og som nu smovser sig vej gennem blommen. Omkring blommestenen vil du også kunne finde noget brunt snask, der indikerer, at en larve er flyttet ind, lige som angrebne frugter ofte modner tidligere og falder af træet. Umiddelbart kan du ikke se på en blomme, om der gemmer sig en larve under skindet. Er der trukket klare dråber – kaldet gummiflåd – ud af blommen, kan det være en indikation på, at der er ubudne gæster. Du kan som sådan ikke forebygge, at blommevikleren lægger æg i blommerne, men små fugle er din venner, for de spiser nemlig blommeviklere.

 

Gul monilia

Denne svamp angriber blommetræer, så blommerne får pletter og rådner. Bliver dit blommetræ angrebet af svamp, kan angrebet sprede sig meget hurtigt, så derfor skal du fjerne de angrebne blommer, så snart du ser dem. Det kan dog være et stort arbejde, hvis dit blommetræ bærer mange frugter.

Du kan forsøge at undgå svamp i blommetræer ved at tynde ud i blommerne, så de ikke rører ved hinanden. Ofte sidder blommerne tæt, og det gør det nemmere for svampesporene at sprede sig. Særligt kan blommetræet Victoria blive angrebet af denne sygdom netop fordi, blommerne på denne sort sidder særligt tæt. Har du et Victoria blommetræ, kan det derfor være en god idé med beskæring, så der kommer luft i træet. Samtidig kan du følge op med en udtynding af frugterne, så de ikke sidder alt for tæt.

 

Ingen frugt

Sætter blommetræet ikke nogle frugter, og ser det ellers sundt ud med friske blade, der ikke er visne, kan det være fordi, at blommetræet ikke er bestøvet. Det kan også skyldes, at sen nattefrost har været på spil, mens blommetræet har blomstret, for sker det, får du et meget lille udbytte.

 

Vælg det rigtige blommetræ – Sorter

Vælg det rigtige blommetræ - Sorter

De grønne blade på blommetræet indikerer, at træet trives.

Når det kommer til blommetræer, findes der virkelig mange sorter med hver sin kvalitet. Nogle sorter giver gule, violette og blå blommer. Nogle giver sure blommer, andre søde og aromatiske. Nogle sætter tidlige frugter og andre må man vente på lidt længere.

Det kan være en god idé at sætte sig godt ind i, hvilke sorter af blommetræer, der findes før, at du planter et blommetræ i haven. Det ville jo være ærgerligt at finde ud af, at du har valgt den forkerte sort, når blommetræet har vokset sig stort. Derfor må vi hellere kigge på nogle af de mest populære sorter, når det kommer til blommetræer.

 

Victoria

Victoria er et blommetræ, der nok er et af de mest udbredte i Danmark, og sorten er kendt for at give et stort udbytte. Blommerne, der kan høstes fra midten af september, er ovale og har en fin rødorange farve. Smagen er sød, og de fleste takker ja til at spise frugter fra dette træ.

 

Reine Claude Quillins

Når du planter et blommetræ af sorten Reine Claude Quillins, får du gule blommer, der er meget søde og saftige. Frugterne skal høstes i september, men udbyttet kan svinge meget fra år til år. Holdbarheden på Reine Claude Quillins er meget kort, så de skal spises med det samme eller koges til marmelade.

 

Opal

Opal er et blommetræ, som sætter fine, rødlilla frugter med en sød og syrlig smag. Blommerne er meget saftige, og de er både lækre rå og kogt til en marmelade, der kan spises i løbet af efteråret. Opal er en tidlig blommesort, og for den utålmodige familie er det et godt blommetræ at plante, for blommerne skal høstes allerede i begyndelsen af august.

 

Familieblommetræ

Et famillietræ er et blommetræ med 3 sorter, der er sammensat, så de bestøver hinanden indbyrdes. Det gode ved at have sådan et blommetræ med 3 sorter er, at du kan nøjes med at plante ét blommetræ i din have. Derfor er sådan et træ ideelt i mindre haver. Sorterne på familieblommetræet varierer i smag og høsttid, og derfor får du en lang blommesæson med stor variation.

 


TIP Til den lille have kan det også være en mulighed at plante et blommetræ i espalier langs en husmur.


 

Spis løs

Spis løs

Pluk & spis! Blommer fra haven er en skøn mundfuld.

Fra august til oktober skal der høstes blommer. Mange blommer så blommetræerne giver selv den største familie kamp til stregen! Især, hvis blommer skal spises rå. Det er nemlig lækkert at plukke sig en stor håndfuld blommer på sin vej gennem haven og så langsomt spise dem en efter en. I begyndelsen af blommesæsonen tror man aldrig, at det sker, at man kan nå til et punkt, hvor man næsten ikke kan spise flere rå blommer. Men det sker. Og, hvad gør man så?

Der er jo ingen grund til at lade blommerne gå til spilde blot fordi, at maven giver op. Blommer er nemlig rigtige gode at sylte eller koge til saft, grød og marmelade, der kan gemmes indtil, at lysten til blommer kommer igen. For det gør den.

 


TIP Blommer kan fryses og bruges i kager eller koges til grød og marmelade senere på året.


 

Det er klart, at nogle sorter egner sig bedst til at spise rå, hvorimod andre er som skabt til at blive brugt i madlavningen. For eksempel er Opal en virkelig god spiseblomme, hvorimod sveskeblommerne er rigtig gode til syltning.

Den bedste måde at finde ud af, hvilken sort dit blommetræ skal være, er ved at smage dig frem. Pluk, duft og smag dig igennem så mange sorter, du kan før, du beslutter dig for, hvilket blommetræ du vil plante i din have. Det er nemlig lækkert med et blommetræ i haven – og især, hvis de blommer, der modner på træet, smager lige som du gerne vil have. Der er nemlig forskel – smag selv.

 

🍃 Følg med på Instagram & få mere inspiration til haven 🍃

 

2 thoughts on “Plant et blommetræ & smag forskellen

  1. Der er ikke givet svar på, hvornår blommetræet giver udbytte.
    Hvor mange år går der, og hvilke sorter giver hurtigst frugt?

    1. Der går typisk mellem 3-5 år før, at et træ begynder at bære frugt. Med hensyn til, hvilke sorter, der hurtigst giver afkast, vil jeg foreslå, at du spørger der, hvor du køber dit nye blommetræ.
      Mange hilsner
      Christine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *