Jeg har et gammelt bålfad, som jeg har lavet mange gode bål i. Rigtig mange bål. Derfor er det også med en vis vemod i hjertet, at jeg nok må erkende, at jeg efterhånden har brug for et nyt. For efter mange års tro tjeneste er det vist ikke helt forsvarligt at blive ved med at bruge det.
Derfor begyndte jeg at søge efter nye bålfade til haven – og der er mange flotte. Derfor besluttede jeg mig for at lave dette indlæg, hvor jeg viser dig, hvilke bålfade jeg overvejer at købe. Det kan jo være, at du også går og lurer på, om du skal have et nyt?
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
5 flotte bålfade til haven
Når man er på udkig efter et bålfad, er det vigtigste at vælge et, som passer til haven. Bålfade findes nemlig i mange størrelser, udformninger, priser og materialer. Har du meget plads i haven, og en stor familie som ofte samles til outdoor-aktiviteter, er store bålfade et oplagt valg. Derimod er de mindre bålfade, der ikke er så pladskrævende, bedre alternativer til den lille have.
Se hele udvalget af bålfade (reklamelink)
Nogle vælger de bålfade, der er bedst i test, andre vælger det bålfad, der er på tilbud. Mulighederne er altså mange afhængig af, hvad man ønsker. Derfor har jeg fundet et udvalg af forskellige bålfade, der giver et godt overblik over, hvad du kan finde på markedet netop nu.
Herunder kan du se 5 gode tilbud på flotte bålfade til haven.
1. Bålfad med håndtag
Et bålfad er praktisk, fordi det kan flyttes til forskellige steder i haven eller på terrassen. Har bålfadet så et håndtag, som dette her (reklamelink), bliver det kun endnu nemmere at flytte det rundt.
Bålfadet kan fås i to forskellige størrelser (80 cm. og 120 cm. i diameter), og begge størrelser har et luftindtag i bunden, som skaber en optimal forbrænding. Du kan sætte bålfadet på store sten for at give det et naturligt udtryk, men du kan også placere det på en jernring (reklamelink).
2. Højt bålfad på ben
Når du vælger et bålfad på ben, kommer det op i højden, og præcis det giver bålfadet et let og svævende udtryk. Bålfade på ben er gode til madlavning, for når gryderne hæves i højden, slipper du for at bukke dig ned over bålet hver gang, at du skal røre eller smage på maden. Det ser jeg selv som en stor fordel.
Bålfade på ben kan fås i forskellige størrelser. Du kan gå all in og vælge et stor bålfad med 4 ben (reklamelink) eller vælge en mindre udgave med 3 ben (reklamelink). Den lille model kan fås i to variationer med en diameter på enten 80 cm. eller 120 cm., og disse modeller har begge håndtag, som gør det nemt at flytte fadene. Samtidig har de også luftudtræk i bunden, så forbrændingen bliver optimal, og vand kan løbe væk efter et regnskyl.
3. Store bålfade
Store bålfade kan samle hele familien til mange timers hygge og til forskel fra et mindre bålfad, giver størrelsen på disse bålfade dig mulighed for at tænde et stort bål. Det er især praktisk, hvis I er mange, der skal samles om gløderne for at lave mad eller bage snobrød. Vil du lave snobrød med familien, er et stort bålfad med høj kant (reklamelink) et godt valg. Den høje kant giver nemlig mulighed for at lade snobrødspindene hvile på bålfadet, så armene ikke bliver trætte før, at snobrødet er færdigt.
Fordelen ved at vælge store bålfade som dette (reklamelink) er desuden, at børnene sidder så langt fra gløderne, at de ikke kan komme til at røre dem. Det giver dig en tryghed, når du tager ungerne med ud i haven for at lave bål.
Den største ulempe ved et stort fad er prisen, for de kan være dyre. Heldigvis kan man indimellem finde et godt tilbud på et bålfad, som er stort. Det gælder for eksempel det her fad (reklamelink), som du kan købe uden at konsultere bankmanden først.
4. Små bålfade
Der kan altid blive plads til et bål i haven. Selv i den mindste have. Du har bare brug for et lille bålfad (reklamelink), du kan flytte rundt med, så det ikke optager alt for meget plads i din have.
Jeg har selv et lille bålfad, og jeg synes, der er mange fordele ved det. Det er nemt at tænde et hurtigt bål, det har en god forbrænding, og så kan jeg uden problemer flytte det rundt i haven, fordi det ikke er så tungt. Dette bålfad er endda løftet fra jorden (reklamelink), så det både kan bruges til madlavning og som dekoration.
På samme måde som de store fade kan de små bålfade også fås med høj kant (reklamelink). Fordelen ved at vælge et bålfad med høj kant er, at gløderne holdes inde i fadet, så for eksempel en snobrødspind på gale veje ved et uheld ikke skubber et par gløder ud på jorden, hvor du sidder. Det synes jeg, er ret smart.
5. Ildkurv
En ildkurv kan både bruges som dekoration og bålsted, for den både varmer og er flot at se på. I ildkurven kan du se flammerne fra bålet gennem alle kurvens sider, og den vil derfor lyse meget op i haven. På en kold decemberdag vil det være flot at tænde ildkurven i mørket, så gæsterne kan blive budt velkommen af lyset, og på en sommerdag kan den stå på terrassen og give varme.
TIP En ildkurv fylder ikke ret meget, og den kan derfor nemt pakkes sammen og sættes i skuret, når du ikke bruger den.
Der findes flere forskellige ildkurve med hvert deres udtryk, og du kan både finde dem udformet som en lille trapez (reklamelink), som en stor trapez (reklamelink) og som en oval ildkurv (reklamelink).
Derfor skal du vælge et bålfad
Det bedste ved et bålfad er, at det kan bruges hele året. På de lune sommeraftener forlænger det udelivet, når duggen falder, og på de kølige efterårsdage bliver det et varmt samlingspunkt i haven. Bål kan nemlig samle os på en ganske særlig måde, og det fine ved bålfade er netop, at her kan vi mødes ved gløderne uden først at skulle anlægge en bålplads.
TIP Et bålfad er et flot alternativ til bålpladsen. Det er sikkert at bruge, nemt at flytte rundt og så er der ikke pletter på jorden efterfølgende, som hvis du havde lavet et bål direkte på jorden.
Det kan nemlig både være hårdt arbejde og et tidskrævende projekt at gå i gang med at bygge en bålplads, og det er jo heller ikke i alle haver, at et permanent bålsted er den rigtige løsning. Hverken æstetisk set eller i praksis. Derfor er bålfade gode alternativer.
Bålfadet – Et alternativ til bålpladsen
Et bålfad er nemlig fleksibelt og kan placeres lige, hvor det passer dig. Den ene dag kan du tænde et bål i haven og bage snobrød over gløderne. Den næste kan bålfadet fungere som terrassevarmer og forlænge en aften under åben himmel sammen med familie og venner.
Bålfade kan nemlig flyttes til de steder, hvor der er brug for bål, og du er derfor heller ikke afhængig af vejrforholdene i samme grad, som hvis du anlægger et permanent bålsted. Her dikterer vinden nemlig, om du kan tænde bålet eller ej, for bål kræver læ. Et bålfad kan du flytte, hvis det blæser meget, og på den måde kan du altid finde et sted i haven, hvor du kan lave bål.
Bålfade i støbejern eller stål
Der findes i udgangspunktet to slags bålfade: dem i støbejern og dem i stål. Hver især har de forskellige fordele og kvaliteter og afhængig af, hvilket udtryk du ønsker, at dit bålfad skal have efter flere års tro tjeneste i haven, kan det være en god idé at vælge bålfadet efter det materiale, det er lavet i.
Bålfad i støbejern
Et bålfad i støbejern er meget robust og har et rå udtryk, der forstærkes i takt med, at det bliver brugt. Over tid vil støbejern nemlig ruste, og selvom det kan lyde frustrerende, får bålfadet netop på grund af rusten et flot look. Mit eget bålfad er lavet i støbejern, og det har fået en solid omgang patina, som jeg faktisk synes, klæder det.
TIP Du kan også lave et bålsted med bålfadet og grave det ned, så det er i niveau med jorden. Læs også min guide til, hvordan du laver et godt bålsted i haven.
Når det kommer til vedligehold, er bålfade i støbejern heldigvis ikke så krævende. Jeg forkæler ikke mit med noget, men skal det være helt efter bogen, burde jeg skrubbe det et par gange om året. Jeg får det dog ikke gjort og uden, at jeg har bålfadets ord for det, tør jeg godt sige, at det ikke har lidt nogen nød. Bålene brænder flot alligevel.
Bålfad i stål
Hvis du ikke vil have et bålfad i støbejern, skal du købe et i stål. De fås både i rustfrit stål og i overfladebehandlet stål. Når vi snakker om holdbarhed, så har et bålfad i rustfrit stål i udgangspunktet en længere levetid end et i overfladebehandlet stål. Hvorfor? Jo, fordi det overfladebehandlede stål kan få ridser, som rusten kan bide sig fast i. Derfor.
Når det så er sagt, har bålfade i stål en længere holdbarhed end bålfade i støbejern, og de kræver heller ikke samme grad af vedligehold. Ja, faktisk kræver de slet ikke vedligehold, men modsat får de heller ikke det samme rå look, som støbejernsfadene.
Til gengæld vejer et fad i stål ikke nær så meget som et i støbejern. Ved du allerede nu, at du kommer til at flytte dit bålfad fra den ene ende af haven til den anden, kan det være en fordel ikke at vælge et i bålfad i støbejern. Med mindre du ser flytningen af fadet som en slags have-cross-fit selvfølgelig…
Tænd et godt bål
Der er ikke så meget hokus pokus over bålfade. Det er faktisk bare plug and play, som man siger. Det vigtigste er dog, at du placerer fadet på et jævnt og solidt underlag før, at du tager det i brug. For sikkerhedens skyld må det ikke stå og vippe på et ustabilt underlag – husk, det er trods alt ild, du har med at gøre.
TIP Har du et bålsted, kan du sætte dit bålfad der. Se også min guide til, hvordan du nemt får en hyggelig bålplads i haven.
Har du købt et bålfad med ben, skal du derfor være opmærksom på, at alle benene står lige og ikke pludselig synker i jorden, så du får et skævt bål, der kan vælte ud af fadet. Du kan eventuelt sætte dit bålfad på nogle fliser. De er brandsikre og dermed et sikkert underlag.
Når du har købt dit bålfad og fundet en god plads til det, skal du egentlig bare i gang med at lave et bål. Her er det altid en god idé at bruge tørt træ, så bålet kan brænde godt og længe, men det kan også være en fordel af tænde rigtigt op. Jeg har lavet en videoguide her, så du kan se, hvordan man laver et godt bål.
Når der skal laves mad over bål
Det første du skal spørge dig selv om, når du skal have et nyt bålfad, er, hvad du vil bruge det til: hygge i haven eller madlavning?
Der er nemlig forskel på, om det skal bruges som dekoration i haven, hvor du selvfølgelig skal vælge det flotteste, du kan finde, eller om du vil have et praktisk bålfad, der er godt til madlavning. Er du mere til snobrød og skumfiduser end til æstetisk, kan det være en god idé at vælge et bålfad, hvor der kan købes tilbehør – for eksempel riste.
TIP Både børn og voksne kan samles om at lave snobrød eller popcorn. Brug bålfadets kanter som støtte for pindene, når du laver snobrød.
En af de ting jeg holder allermest af ved bål, er at lave mad over det. Det er så fedt at stå under åben himmel, høre fuglene synge, mærke solen eller vinden i ansigtet og dufte til maden, som står og syder over gløderne.
Vælg et bålfad med rist
Derfor har jeg et bålfad med rist. Så kan jeg sætte mine gryder, pander og kedler på risten i stedet for direkte i gløderne. Et godt tip i den forbindelse er at vælge et højt bålfad, når det skal bruge stil madlavning, så du slipper for at bøje dig ned over gryderne. Det kan man nemlig godt blive lidt stiv i ryggen af.
Et bålfad med rist er for mig ganske uundværligt, men selvom det ikke er hver gang, at jeg bruger risten, er det godt at vide, at jeg har muligheden, når lysten til en simreret – eller blot en kop kaffe – melder sig.
Brug tiden i haven
Jeg er så glad for mit gamle bålfad. Det er slidt, det har smilerynker, er tungt, træt og alligevel helt perfekt. Der er nemlig blevet lavet så mange gode bål i det, og det har været samlingspunkt for mange fine oplevelser i haven.
TIP Et bålfad er med til at holde på bålets varme i forhold til, hvis du laver bål direkte på jorden. Netop høj varme er vigtigt, når du laver bål, for varmen får nemlig bålet til at brænde bedre og ryge mindre.
Går du derfor og overvejer, om du skal købe et bålfad, kan jeg kun sige: gør det. Bålfade holder i lang tid, er ekstremt robuste og kan stå ude i alt slags vejr. De står der i haven og indbyder til, at man kommer ud, mødes omkring gløderne, laver snobrød, snakker, griner og hygger.
Derfor ved jeg også med sikkerhed, at mit nye bålfad kommer til at bringe lige så meget glæde, som mit gamle. Jeg skal bare lige finde det helt rigtige først.
Skriv et svar