Kryddersmør med purløg

Kryddersmør med purløg

Purløg er en af de ting, jeg aldrig løber tør for i min have. Det er et af de første forårstegn, der viser sig og i takt med, at det bliver varmere, vokser de spæde skud hurtigt støre

Til sidst er det næsten en skov af purløg, der er vokset frem, og selvom jeg virkelig prøver, kan jeg slet ikke nå at spise det hele. Men jeg gør et ihærdigt forsøg. En af de ting jeg laver, er kryddersmør med purløg, for der kan jeg hurtigt få brugt et stort bundt.

Har du også meget purløg, som du ikke helt ved, hvordan du skal få brugt? Så pluk en stor håndfuld og kom med ind i køkkenet. Nu vil jeg nemlig vise dig, hvordan du laver kryddersmør med purløg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.

Lav dit eget kryddersmør med purløg

Lav dit eget kryddersmør med purløg
Frisklavet kryddersmør med purløg klar til at komme i køleskabet.

Vil du gerne lave dit eget kryddersmør med purløg? Det heldigvis ikke svært.

Nogle gange når jeg står og laver mad, finder jeg ud af, at det egentlig ville være lækkert med rørt kryddersmør til den ret, jeg er i gang med at lave. Så stikker jeg lige ud i haven for at se, hvilke urter fra krydderbedet, jeg har lyst til, og dem bruger jeg så til at lave kryddersmør.

Det kræver derfor ikke noget forberedelse for det eneste, du skal bruge, er smør og krydderurter. Lad os se på det. Her får du min opskrift på kryddersmør med purløg.

Sådan laver du kryddersmør med purløg

Sådan laver du kryddersmør med purløg
Et bundt purløg klar til brug.

Vi må i gang. Er du klar? Så skal vi lave kryddersmør med purløg.

Det skal du bruge

→  100 gram smør

→  1 bundt purløg

→  Eventuelt flagesalt

Det er en fordel at tage smørret ud af køleskabet 5-10 minutter før brug, så det bliver stuetempereret. Det gør det meget nemmere at røre smørret med purløgene.

Sådan gør du

Du kan sagtens lave kryddersmør med purløg i god tid før, at det skal bruges. Det kan nemlig holde sig i køleskabet i 14 dage – og det kan faktisk også fryses.

Sådan laver du kryddersmør med purløg

✓ Start med at skylle purløgene, så der ikke er jord eller smådyr på og tør dem grundigt

✓ Grib en kniv, læg purløgene på et spækbræt og hak dem fint

✓ Når purløgene er hakket, kommer du dem i en skål sammen med smør og blander det sammen indtil, at purløget er jævnt fordelt i smørret

✓ Mangler det salt? Rør flagesalt i

✓ Nu har du blandet hele herligheden, ikke? Så former du kryddersmørret til en kugle, som du lægger i et stykke madpapir og triller til en pølse, du lægger på køl

✓ Husk at lukke madpapiret i begge ender ved at sno det

✓ Lad kryddersmørret sunde sig en halv time eller mere, så det når at sætte sig inden, at du skærer det i skiver og sætter på bordet

Flere opskrifter på kryddersmør

Flere opskrifter på kryddersmør
Kryddersmør med purløg.

Kryddersmør med purløg smager dejligt! Men purløg er altså ikke det eneste, som vokser i krydderurtebedet – og mange andre urter, er faktisk lige så gode at røre i kryddersmør som purløg er. Jeg varierer min opskrift på kryddersmør efter de urter, jeg har lyst til og tilpasser på den måde opskriften til den mad, jeg skal spise.

Tip!

Du kan servere kryddersmør til bagekartofler, majskolber, fisk og friskbagt brød.

Du kan jo gøre det samme. Tilføre, trække fra og lave om, så det passer til dig. Det er nemlig det bedste ved at være i køkkenet – at man kan få lov til at lave lige den mad, man har lyst til, og når det gælder kryddersmør, så er fremgangsmetoden den samme lige meget, hvilke krydderurter, du bruger. Det er dejligt lige til, og det skal der også være plads til en gang imellem.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.

RELATEREDE INDLÆG

Følg mig på sociale medier for meget mere inspiration

Kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

SØG

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors