Kender du den nordiske roe? Hvis ikke kan du godt glæde dig, for majroe er mageløs. Den har en fin, mild smag af kål eller radise, er nem at dyrke i vores kølige klima og kan bruges i et væld af opskrifter.
Det er sundhed på række, du dyrker i køkkenhaven, så find frøposen frem og lad os komme ud.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.
Den skønneste afgrøde i køkkenhaven
Det er ikke mange steder, du kan købe majroer, for de er ikke særligt efterspurgte her i landet. Desværre, for det er en skøn afgrøde, der smager fantastisk og endda er nem at dyrke. Den vokser delvist over jorden, og det giver et karakteristisk udseende i to farver.
De fleste arter har en hvid bund, mens den øverste del og bladene er farvet violette eller lilla af solens stråler. Længere nede i artiklen kan du læse mere om de forskellige sorter – fra de gule til de grønne og lilla.
Tip!
Det latinske navn er Brassica rapa, men på dansk kan købe den nordiske roe under navne som hvidroe, bortfelderroe, dværgturnips og haveroe. Majroe på engelsk er turnip, mens den i Frankrig kaldes navarin, som desuden også er navnet på en klassisk, fransk opskrift med lam.
Formen er for det meste rund, men du kan også finde flade eller ovale sorter. Den stammer oprindeligt fra vilde kålarter, og med tiden er den blevet forædlet til de sorter, vi dyrker i haven.
Dyrkning af majroe fra frø
Fra du lægger frøet i jorden, til du kan høste, går der mellem 50-70 dage afhængig af vejrforhold og art. Vil du spise rodfrugten til maj, skal du derfor i gang med dyrkningen i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Men til trods for, at den nordiske roe trives godt i vores kølige, fugtige klima, kan frosten i foråret godt sætte en stopper for, at du faktisk kan høste majroer i maj.
Sagt med andre ord: Navnet snyder. Officielt er majroe i sæson fra juni til november, så dyrkningssæsonen er lang.
Tip!
På grund af den hurtige udviklingstid, er dværgturnips en god mellemafgrøde at så mellem afgrøder, der er lang tid om at udvikle sig.
Dyrkningen kan foregå i alt slags jord, for afgrøden stiller ikke store krav. Det er dog ikke en fordel at så i kraftigt, gødet jord, da det får planterne til blive store og grove, så de mister deres milde smag og i stedet bliver træede og bitre.
Tid til at så majroe
Dyrkning af majroe begynder officielt, når der ikke er frost i jorden. Det er forskelligt fra sæson til sæson, hvornår det er, men oftest er det i løbet af april, det er tid til at så frø.
Jeg sår majroer tæt, for jeg høster dem, mens de er små, så de ikke når at blive træede i konsistensen. De har ikke brug for stor planteafstand, og derfor kan de bredsås, hvis du husker at tynde ud efterfølgende.
Sådan skal du så majroer
- Riv jorden let og lav en sårille på 1-2 centimeters dybde
- Vand grundigt
- Læg frø i rillen, dæk med jord og vand afslutningsvist
- Hold en plantestand på 30-40 centimeter mellem hver række og en afstand på 5-10 centimeter mellem planterne
Kom kållarverne i forkøbet! Vil du have maden for dig selv, skal du dække med fiberdug eller insektnet lige efter såning. Majroer er en del af kålfamilien, og er derfor stærkt eftertragtede af kållarver.
Afgrøden krydser let med andre brassica-arter, og det må du have in mente, hvis du selv samler frø. Har du andre kål-arter i haven, bør du derfor dyrke majroer mindst 600 meter fra dem, så du undgår, at de krydsbestøver. Frø samles på andet år, når planten går i blomst.
Vigtigt at vide om vanding
Dyrkning i foråret kan give udfordringer, og det kræver ofte både jorddækning og rigeligt med vand at så frøene mod slutningen af april og begyndelsen maj, som der står på frøposen. Her er det ofte tørt og solrigt, hvilket ikke giver de bedste vækstbetingelser for afgrøden, der holder af det modsatte.
Jorddækning og gentagende vanding er vejen frem i foråret. Er det første gang, du dyrker majroer, kan det være en god idé at så frøene senere på sommeren og høste i efteråret.
Tips til høst og opbevaring af majroer
Fra juni til november kan du høste majroer, så her har du en afgrøde, der både kan spises sommer og efterår. Jeg synes, de smager bedst, når de ikke er alt for store, så jeg høster altid, før de får vokseværk. En størrelse på mellem 4-10 centimeter er optimal, hvis du spiser dem rå, men i efteråret, hvor de ofte koges, moses eller bages, kan du godt høste dem større.
Afgrøden kan ikke tåle frost, og de skal derfor tages ind fra køkkenhaven, før det bliver for koldt. Gennem vinteren kan de opbevares i kasser med fugtigt sand sammen med andre rodfrugter. Lader du dem blive på friland, skal de vinterdækkes med fiberdug, halm, granris eller vintermåtte.
Den runde rodfrugt er en sejlivet afgrøde, der kan holde sig længe. Efter høst skal du opbevare den mørkt og køligt for at sikre den længste holdbarhed. I køleskabet vil den være frisk 1-2 uger, hvis du ikke pakker den ind i plastic. Læg den i en lufttæt beholder, en stofpose eller direkte i grøntsagsskuffen.
Tip!
Majroer kan fryses, hvis du blancherer dem først.
Vælg de rigtige sorter
Der findes flere forskellige sorter af majroe, der hver har deres eget udseende. Mest almindelige er de violette og hvide varianter, men du kan også købe frø til lilla, sorte, mørkegrå eller grønne sorter. Nogle har også en lilla top, er flerfarvede eller ensfarvede. Uanset, hvilken du vælger, er kødet dog hvidt.
Herunder kan du se eksempler på nogle af de gode sorter, du kan dyrke i haven.
Prøv blandt andet
- Snowball eller Snebold er en hvid sort med grøn top
- Purple Top White Globe er hvid nederst, lilla øverst og har en grøn top
- Goldball er en gul sort, der er god til vinteropbevaring
- Early Flat White er, som navnet indikerer, en hvid sort. Den egner sig godt til efterårsdyrkning
- Milan Purple Top har rosa top og hvid bund
- Petrowski er en gul sort med grøn top
Prøv de mange opskrifter med majroe
Det er en skam, at den fine afgrøde ikke får mere plads i køkkenerne rundt omkring, for majroe har en ganske fin smag og kan bruges i mange forskellige opskrifter.
Den har en sart og blid kålsmag, men vokser den sig alt for stor i køkkenhaven, bliver kålnoterne kraftige, og det er ikke alle, der bryder sig om det. I varm mad gør det dog ikke så meget, for den cremede konsistens forsvinder ikke, hvis til tilbereder majroe i ovn, laver mos eller bruger dem i supper.
Jeg synes, turnipsen bedst, hvis den har lidt bid, så jeg vil anbefale dig at være lidt opmærksom, når du tilbereder den. Det vil være en skam, hvis den får for meget og mister sin sprødhed.
Afhængig af, hvordan du vil anvende majroe i madlavningen, kan du både spise den med og uden skræl. Hvis jeg lader skrællen blive på, sørger jeg altid for at skrubbe den grundigt, så jeg er helt sikker på, at alt jorden er vasket væk.
Majroer kan spises rå, og kræver derfor ikke nødvendigvis tilberedning. I tynde strimler eller skiver er den skøn i salat vendt med citronsaft, olivenolie og urter og revet til råkost kan den erstatte kål eller gulerødder. Du kan også sylte dem som rødbeder eller lave en relish, der er perfekt som topping på en rugbrødsmad.
Prøv tilberedning af majroer sådan her
- Grillet
- Dampet
- Ovnbagt
- Most
- Stegt
- Sauteret
- Kogt
- Syltet
- Friteret
Du kan bruge majroe som erstatning for daikonradise i asiatiske opskrifter, da den har radise-agtige smagsnuancer, ligesom den også er et godt alternativ til pak choi.
Struttende sundhed
Majroer er sunde, så du skal bare gnaske dem i dig! De indeholder meget vand, og har derfor et lavt indhold af kalorier, men rummer alligevel mange kostfibre, som mætter længe.
Tip!
Hvis du slentrer rundt på nogle af de hyggelige frugt- og grøntmarkeder i Frankrig, vil du ofte støde på afgrøden. Franskmændene bruger den meget i madlavningen, hvor den fylder godt i både ragout og frikassé, og vores naboer mod øst i Norge bruger den til mos.
Roerne har et højt indhold af C-vitamin, B-12, kalk og kalium, og er samtidig en god kilde til fosfor og folat. Alt sammen ting vi har brug for som en del af en sund, varieret kost.
