Grøntsager, rodfrugter og frugt kan holde sig friskt hele vinteren, hvis du høster og opbevarer det rigtigt. Spørgsmålet er bare, hvilken metode du skal vælge, hvis du vil sikre den længste holdbarhed?
Det kan du blive klogere på nu, hvor jeg fortæller dig om de forskellige måder, du kan opbevare høsten fra haven på gennem vinteren.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.
Lær at opbevare grøntsager om vinteren
Før fryseren fik fast plads i de små hjem, var det helt almindeligt, at sommerens høst blev gemt på glas. Sidst på sæsonen gik kvinderne i køkkenet for at henkoge, sylte, fermentere og tørre, så der var mad hele vinteren.
Det var en praktisk og sikker måde at gemme fødevarer på, men ikke alt blev konserveret i sukker og salt. Rigtig mange afgrøder kan holde sig friske længe, hvis de bliver høstet og gemt rigtigt.
Porrer, kål, skorzonerrødder og jordskokker klarer kulden fint og kan stå ude alle vintermånederne. De afgrøder, som derimod tager skade af frosten, kan du gemme i opbevaringskasser med sand, i en jordkælder eller kuler, som er foret med halm.
Her kan de ligge lunt og godt gennem vinteren uden at tørre ud eller få frostskader – det er som et stort, udendørs køleskab, du kan høste af hele vinteren.
Tip!
Opbevaring af gulerødder og rødbeder bliver først aktuelt, når kulden for alvor får fat, og de kan blive i jorden langt ind i efteråret. Du kan forlænge deres tid i køkkenhaven ved at dække med fiberdug, halm, blade, granris eller tang, og det samme kan du gøre med både knoldselleri og bladselleri.
Den bedste måde at opbevare grøntsager om vinteren på er at lade dem stå i køkkenhaven. Det er naturligvis ikke alle sorter, som tåler det, men særlige sorter til vinterdyrkning håndterer minusgraderne uden problemer.
Hvordan du sikrer den længst holdbar på de forskellige afgrøder, skal vi se nærmere på nu.
Den bedste temperatur til opbevaring af grøntsager
De forskellige grøntsager skal gemmes på hver deres måde, hvis du vil sikre, at de holder sig friske længst muligt. For eksempel skal opbevaring af gulerødder og løg ikke gøres på samme måde som kartofler eller porrer.
Tip!
Spis afgrøder med pletter, sprækker, stødmærker eller ormehuller først. De rådner nemlig hurtigere.
Hvis grøntsagerne skal holde sig friske og lækre længst muligt, skal de opbevares frostfrit, men køligt. Hvidløg og vintergræskar, for eksempel hokkaido, får den længste holdbarhed, hvis de gemmes ved 10 grader, mens kartofler helst ikke må opbevares ved lavere temperatur end 5 grader, da de ellers bliver søde i smagen.
Løg tager ikke skade af svag frost, men det er bedst, hvis de opbevares ved temperaturer lige over frysepunktet.
Tip!
Kig til rodfrugter og frugt jævnligt og fjern dem, der har pletter eller råd, før de når at smitte resten af lageret.
I dag er det sjældent, temperaturen bevæger sig under minus 20 grader, men det sker. Kan du se, at termometret synker stødt, skal du tage rodfrugterne ind. De fryser nemlig, når det bliver så koldt, og holdbarheden er mindsket markant, når de tør op igen.
Vinteropbevaring af rodfrugter og grøntsager
For at få succes med vinteropbevaring af rodfrugter og grøntsager er det vigtigt, tre ting er opfyldt. De skal opbevares mørkt, frostfrit og tørt.
Derudover er det også afgørende, at de er sikret mod mus, rotter, mosegrise og fugle.
Mange afgrøder kan opbevares på flere måder. Herunder har jeg lavet en oversigt, der viser dig, hvordan du gemmer de forskellige ting.
Vinteropbevaring af grøntsager uden vinterdække
- Bladkål (for eksempel grøntkål og rosenkål)
- Skorzonerrod
- Jordskok
- Vinterporre
- Pastinak
- Krydderurter (persille, salvie, timian, bibernelle)
Opbevaring med vinterdække (mere end 25 centimeter)
- Rødbede
- Persillerod
- Knoldselleri
- Bladselleri
- Kartoffel
- Gulerod
Indendørs opbevaring (køligt og tørt)
- Knoldselleri
- Kartofler
- Jordskokker
- Skorzonerrødder
- Gulerødder
- Løg
- Hvidløg
- Pastinakker
- Rødbeder
- Persillerødder
- Vintergræskar
- Krydderurter (laurbær og rosmarin)
- Frugt (æbler og pærer)
- Nødder
Du skal ikke vaske afgrøderne, før de gemmes. I stedet skal du nøjes med at børste jorden af dem, og først vaske dem, når de skal bruges. På den måde holder de sig bedst.
Læg en plan og høst på det rigtige tidspunkt
Vil du være selvforsynende med frugt og grønt gennem vinteren, skal du have en plan for, hvordan du vil klare opbevaringen. Det er temmelig afgørende for afgrødernes holdbarhed, at de høstes på det rigtige tidspunkt og gemmes på den rigtige måde.
Vintergulerødder skal først høstes i efteråret, så de holder bedst på vitaminer og smag. Det samme gælder vintergræskar, som skal høstes når de er færdigudviklede i oktober. De skal eftermodne indendørs, og har en holdbarhed på op til 4 måneder ved en temperatur på 10-12 grader.
Tip!
Hvilken opbevaringsform du skal vælge, afhænger af den enkelte afgrøde. Nogle kan både gemmes udendørs og indendørs, mens andre slet ikke tåler den mindste smule kulde.
Selleri, rødbede og persillerod skal også tages ind omkring oktober, mens løg og kartofler skal høstes henholdsvis i juli/august og august/september. Krydderurter kan samles og tørres løbende gennem sommeren.
Du kan opbevare dine grøntsager udendørs
Det kan give udfordringer at opbevare grøntsager udendørs, for skadedyrene er sultne, når Kong Vinter slår sine folder. Især kan mosegrise give dig kamp til stregen.
Vil du undgå, at dyrene æder dine afgrøder, kan du grave en brøndring med top- og bunddæksel ned, som sikre, at du får maden for dig selv.
En anden udfordring ved udendørs opbevaring af grøntsager er desuden, at de kan fryse fast i jorden. Derfor er det en god idé at dække med et isolerende lag, så du selv på de koldeste dage kan hente friske forsyninger i haven. Jeg har flere gang prøvet, at jorden over en lang periode har været umulig at grave i. Det har betydet, at jeg måtte købe rodfrugter hos købmanden, selvom jeg havde haven fyldt med mad.
Gem grøntsager i en kule
Hvis du ikke har meget plads indenfor, er opbevaring af grøntsager udendørs en god løsning. I gamle dage gemte man rodfrugter og kartofler i en jordkule, og metoden er stadig anvendelig i dag.
Tip!
Hovedkål kan ikke tåle frost, men de holder sig fint i en kule.
En kule i haven kan både være stor og lille, så selv de mindste haver kan have glæde af denne opbevaringsform. Skal du kun gemme en mindre høst, er der desuden heller ikke nogen grund til at lave en stor kule.
Du skal ikke dække en jordkule med plastik. Det skaber kondens, så rodfrugterne ikke kan ånde, og dermed rådner. Sørg også for god udluftning i kulen.
Sådan laver du en jordkule
En jordkule holder rodfrugter og grøntsager fri af frosten gennem vinteren, og jo dybere du graver den, jo mere frostsikker bliver den. Husk at placere din kule et sted, hvor grundvandet ikke står højt, og tilpas den også, så du let kan hente høste fra den.
Sådan gør du
- Grav et hul på minimum 50 centimeter og læg et tykt lag halm i hullet
- Placer rodfrugterne på halmen, og læg dem gerne i rækker, så du let kan hente de forskellige ting i løbet af vinteren. Hvis du lægger afgrøderne i én stor bunke, kan det være svært at plukke de rigtige, når du skal bruge dem
- Læg endnu et tykt lag halm over afgrøderne og dæk afslutningsvist med jord
- For at isolere kulen kan du dække med fiberdug, granris eller en vintermåtte
Det er ikke kun de private haveejere, der bruger jordkuler til udendørs opbevaring af grøntsager. De professionelle gartnere og grøntsagsavlere gemmer både kartofler, græskar og rodfrugter under jorden eller lad dem overvintre direkte på marken.
Forlæng sæsonen med vinterhårdføre sorter
Det mest optimale er at opbevare frugt og grøntsager i deres naturlige omgivelser så længe som muligt. På den måde holder de bedst på smagen og sandsynligheden for, at de rådner, er også markant mindre end efter høst.
Derfor kan du med fordel vælge vinterhårdføre sorter, som kan stå i køkkenhaven længe.
Mange grøntsager har en lang holdbarhed, selvom frosten fyger omkring dem, og du kan sagtens lade bladkål, jordskokker og vinterporrer blive stående i bedene. De holder sig helt til april, hvor de går i stok eller sætter nye blade.
Du kan med fordel vælge vinterhårdføre sorter som grønkål og rosenkål, hvis du vil forlænge høstsæsonen i de kolde måneder, men ikke vil bekymre dig om vinteropbevaring. Du kan eventuelt dække afgrøderne med halm, fiberdug, granris eller en vintermåtte, hvis du vil isolere omkring dem.
Dæk grøntsagerne med halm og fiberdug
Vil du opbevare dine grøntsager på friland i køkkenhaven, er det oplagt at give dem en isolerende dyne. Du kan dække dem med plantematerialer, som blade, tang, halm og granris eller bruge fiberdug og vintermåtte.
Isolerer du med organisk materiale skal du lægge et lag på 25-30 centimeter, som med fordel kan holdes på plads af fiberdug eller granris. Du kan opleve, at plantematerialer synker gennem vintermånederne, så du må holde øje med, om der skal fyldes op løbende, så laget hele tiden er tykt nok.
Tip!
Du skal først dække med vintermåtte, når frosten er sat ind. Den isolerer meget, og kan dermed gøre det for varmt for rodfrugterne, den beskytter.
Gulerødder, persillerod, pastinak, jordskok, skorzonerrod, selleri og rødbede kan vinterdækkes med måtter og plantemateriale. Giv gerne selleri og rødbeder et ekstra tykt lag, da de er mindre hårdføre.
Brug kasser til opbevaring til rodfrugter om vinteren
Opbevaring af rodfrugter om vinteren behøver ikke kun af være udendørs. Har du mulighed for at gemme dem i et frostfrit rum, kan du lave et forrådskammer, hvor du kan hente friske forsyninger de næste mange måneder.
Tip!
Bor du i lejlighed, kan du opbevare dine grøntsager på altanen i kasser. Træk dem helt tæt ind til muren, og dæk dem gerne med tæpper, så de ikke får frost.
Du kan gemme grøntsagerne i flamingokasser, som du sætter i drivhuset, udestuen eller garagen. Kasserne er isolerende, så høsten ikke tager skade i frostvejret, og samtidig er det let at hente afgrøderne i dem.
Det er ikke altid en fornøjelse, skulle jeg hilse at sige, når maden skal hentes i en jordkule i dårligt vejr. Det undgår du med de praktiske kasser, men jeg må huske at fortælle dig, at grøntsager i en opbevaringskasse godt kan tabe smag og sprødhed. Sprødheden genvinder de imidlertid, hvis du skyller dem under iskoldt vand.
Tip!
Rodfrugterne skal aftoppes, inden de lægges i kasser. Klip aldrig toppen af, men vrid den i stedet. Så holder afgrøden sig frisk i længere tid.
Kartofler er særligt egnede til opbevaring i jordkælder eller forrådskammer, da de har brug for en temperatur på minimum 5 grader for at holde sig friske. Rodfrugter derimod skal opbevares så køligt som muligt.
Fyld flamingokasser med dine grøntsager
En flamingokasse er en af de letteste måder, du kan opbevare grøntsager på gennem vinteren. I byggemarkederne kan du endda finde varianter med låg, så du kan være sikker på, at frosten ikke kommer ind til maden.
Du kan opbevare alle slags grøntsager i flamingokasser, også kartofler, men frugt skal du gemme i trækasser. Det er en god idé at lægge sand eller halm i kassen, selvom den er selvisolerende, for på den måde kan du beskytte afgrøderne på selv på de koldeste dage.
Brug sand som isolering i opbevaringskasserne
Jeg lægger mange af mine rodfrugter i kasser med fugtigt sand. Det er den mest optimale måde at vinteropbevare dem på. I bunden af kassen lægger jeg et lag sand, som jeg placerer afgrøderne på uden, at de rører hinanden. En lille smule afstand mellem de enkelte frugter sørger for, at de ikke kan smitte hinanden med sygdomme eller råd.
Jeg dækker første lag med et godt lag sand, som jeg lægger endnu et hold på. Det dækker jeg også med sand, og fortsætter sådan, til kassen er fyldt. På toppen lægger jeg et sidste lag sand, og lukker med et låg, som sikrer, at mus og rotter ikke kan komme ned til maden.
Tip!
Gem aldrig frugt og grønt sammen. Frugt udskiller ethylen, en gasart, der får grøntsager til at visne.
Den største ulempe ved at gemme grøntsager i en opbevaringskasse med sand er, at de bliver temmelig tunge. Vil du flytte dem i løbet af vinteren, kan det godt give lidt problemer. Skal isoleringen være lettere, kan du med fordel bruge høvlspåner fra sundt, ubehandlet træ.
Opbevaring af kartofler – Sådan gør du
Kartofler har en lang holdbarhed, og især er sorten Sava en god gemmekartoffel, som holder smag og kvalitet længe.
På en varm dag i august eller september graver jeg kartoflerne op. Jeg lader dem lufttørre til jorden omkring dem ikke er våd længere og let kan børstes af. Lad dem aldrig tørre i direkte sol! Kartofler bliver grønne – og dermed giftige – hvis de får sollys, så er bedst at gøre en dag, hvor det er let skyet og blæsende.
Når kartoflerne er tørre, lægger jeg dem i opbevaringskasser af træ eller kartoffelsække. Det er vigtigt, luften kan cirkulere omkring dem, så de ikke rådner, og derfor skal du aldrig gemme dem i plastikposer eller opbevaringskasser af plastik.
Tip!
Kartofler kan også opbevares udendørs i jordkule sammen med rodfrugterne, men det kan kræve ekstra afdækning. Kommer temperaturen under 4 grader omsættes stivelsen til et sukkerstof, som gør afgrøden uspiselig.
Der er én vigtig ting, du skal vide om lagring af kartofler: De må ikke få lys, for så bliver de grønne og kan ikke spises. Derfor skal de gemmes mørkt, og gerne i en jordkælder, hvor temperaturen ligger mellem 5 og 10 grader.
Gem løgene i flettede ranker
Når kalenderen nærmer sig slutningen af juli og begyndelsen af august, høster jeg løg. Det er både hvidløg, gule løg, rødløg og skalotteløg, som skal samles nu.
Et par uger tidligere har jeg knækket toppen på dem, så de har tørret et stykke tid i jorden. Jeg høster alle sorterne samtidig, lægger dem i trækasser og lader dem tørre færdigt udendørs på et luftigt sted. Det kan være under et overdække, et tagudhæng eller i brændeskuret, hvor der er god ventilation.
Det er vigtigt, løgene er helt tørre, før du gemmer dem. Du ved, de er klar, når toppen ikke længere er grøn, men knaser som gammelt pergament.
Jeg fletter løgene i ranker, som jeg hænger et luftigt, tørt og frostfrit sted om vinteren, for eksempel i garagen, udhuset, haveskuret eller under et udhæng. De flettede ranker er en smuk og praktisk måde at gemme afgrøderne på, og de er ikke svære at lave. I guiden herunder kan du se, hvordan du gør.
Du kan også opbevare løgene i bundter eller nylonstrømper. Sidstnævnte er måske ikke så æstetisk et valg, men det fungerer fint.
Høst krydderurter til vinter
Selvom det bliver vinter, er det ikke slut med de friske krydderurter. Persille, salvie, bibernelle og timian kan plukkes løbende, og sætter du laurbær og rosmarin i drivhuset eller udestuen, kan du også krydre maden med dem, selvom det bliver koldt.
Ananassalvie tåler ikke frost, så den skal tages ind. Fransk estragon, mynte, purløg, oregano, isop, kvan og citronmelisse visner ned, når kulden kommer, men skyder igen til foråret. Det er kun estragon, der har brug for et isolerende vinterdække.
De krydderurter, der ikke står grønt gennem vinteren, kan høstes løbende gennem sommeren og tørres i bundter.
2 kommentarer til “Opbevaring af grøntsager om vinteren”
Tak for god info…
Hej Chris.
Velbekomme, dejligt du kunne bruge det.
Mange hilsner
Christine.