Hvordan smager sommer? Den smager af solmodne jordbær!
Jeg tør godt sige, at du kun kan finde en nem opskrift på jordbærgrød. Her er vi ikke ude i snørklede forklaringer og lange kogetider, for der skal ikke mere end tre ingredienser i gryden, og udgangspunktet er ens for alle opskrifter. Lad råvarerne mødes, kog nogle minutter og server med fløde!
Det lyder da ikke så svært, vel? Når det så er sagt, synes jeg alligevel, vi skal dykke lidt ned i detaljerne. For selvom det lyder nemt, er det nu meget rart at se fremgangsmetoden beskrevet til punkt og prikke. Her får du serveret min bedste opskrift på jordbærgrød trin for trin.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Min opskrift på jordbærgrød
I den klassiske opskrift på jordbærgrød er der ikke vanilje. Derfor er jeg også ret sikker på, at min farmor ikke ville have accepteret den lille ændring i hendes opskrift. Det er nemlig hende, der har lært mig, hvordan hjemmelavet jordbærgrød skal koges.
TIP Du kan trylle jordbærgrød om til rødgrød ved at blande den med andre bær. Solbær, ribs, rabarber og hindbær kan bruges med succes.
Jeg forbryder mig imidlertid mod alle regler og koger glad min jordbærgrød med vanilje. Det tilføjer noget dybde, som jeg synes glæder bærrene. Har du ikke en vaniljestang liggende i skuffen? Så undlader du den bare eller erstatter den med vaniljepulver.
Hurtig & nem opskrift på jordbærmarmelade
Er du klar til at komme i gang? Her får du min opskrift på jordbærgrød.
Det skal du bruge
Der er jordbærgrød til 4 personer
→ 500 gram jordbær (friske eller frosne)
→ 1 ½ dl. vand.
→ 80 gram sukker
→ 1 spsk. maizena eller kartoffelmel
→ 1 vaniljestang
Sådan laver du jordbærgrød
Bruger du friske jordbær? Så skal du starte med at skylle bærrene og nippe den grønne stilk af, før du lægger dem i gryden. Bruger du frosne jordbær til din jordbærgrød, kan tænde for blusset med det samme.
Smagen af sommer – Dyrk dine egne jordbær
Sådan laver du jordbærgrød
✓ Lad vand og jordbær mødes i en tykbundet gryde, hvor det koger de næste 3-4 minutter.
✓ Er bærrene store? Du kan lade rødgrøden koge et par minutter mere, hvis bærrene er store, ligesom du også skal lade hele herligheden simre lidt ekstra, hvis du vil koge en jordbærgrød uden hele bærstykker.
✓ Når du er tilfreds med konsistensen, finder du en smageske frem.
✓ Skal der tilføjes mere sukker? Kom sukker i, rør rundt og øg varmen fra blusset, så grøden næsten når kogepunktet.
✓ Rør maizena eller kartoffelmel op med 2 spiseskefulde vand og tilsæt jævningen under konstant omrøring.
✓ Når grøden er jævn og glat, kan du smage til med ekstra sukker, hvis du synes, at jævningen har taget meget smag fra bærrene.
✓ Hæld jordbærgrøden over i en skål og lad den køle af, før du serverer med fløde eller mælk.
✓ Har du lagt mærke til, at der ofte dannes et skind oven på grøden? Hvis du strør et fint lad sukker på toppen af din jordbærgrød, når du sætter den til afkøling, kan du undgå skindet. Før servering rører du i grøden, så sukker blandes med bærrene.
Du kan koge hjemmelavet jordbærgrød uden kartoffelmel
Et andet lille tip du kan bruge, når du laver jordbærgrød, handler om jævning. Du kan både jævne med maizena eller kartoffelmel, men sørg altid for at blande stivelsen med vand, inden du hælder den i gryden med rødgrød. Ellers begynder det at klumpe, og det kan være svært at røre klumperne ordentlig ud bagefter.
TIP Hjemmelavet jordbær skal opbevares i køleskabet. Den har en holdbarhed på 3-5 dage, når den opbevares køligt.
Vil du undgå at jævne grøden? Jeg synes ofte, at jævningen tager smag fra bærrene, og det er en skam. Hjemmelavet jordbærgrød skal smage af bær og ikke af jævning! Derfor koger jeg gerne grøden med mindre vand og i lidt længere tid.
På den måde undgår jeg at bruge kartoffelmel eller maizena, så jeg kun får den rene smag af rødgrød.
Sæt gammeldags jordbærgrød med fløde på bordet
Gammeldags jordbærgrød med fløde er så old school, som det næsten kan blive. Men hvorfor ændre ved en klassiker? Jeg synes, at den gammeldags rødgrød med fløde eller mælk er noget af det lækreste, man kan spise.
Sådan laver du syltede pærer med vanilje
Det er som at tage en stor bid af min barndom, for straks er jeg tilbage i køkkenet hos mine bedsteforældre, hvor den søde, mørke grød blev serveret i dybe tallerkener og overhældt med en gavmild mængde fløde eller sødmælk. Ofte begge dele faktisk.
Jeg tror, de fleste har et nostalgisk forhold til jordbærgrød med fløde, og måske er det netop derfor, det er blevet en dessert, der er i generationer, er endt på bordet. Det er enkelt, det er let at lave og bruger du gode jordbær er smagen intet mindre end fantastisk. Præcis det er grunden til, at jordbærgrød med fløde til dessert stadig holder.
Mine bedste forslag til servering af rødgrød
Du kan lave frugtgrød af alle bær, men jordbærgrød med fløde eller mælk er nu bare noget helt særligt. Det er også den klassiske måde at servere desserten på, men har du overvejet, hvordan du ellers kan præsentere frugtgrøden?
Nem opskrift på hjemmelavet pålægschokolade
Jeg serverer gerne rødgrød med fløde, men før retten ryger på bordet, pisker jeg fløden let. Det giver desserten en struktur, som klæder grøden ganske fint, og den luftige fløde flyder fint sammen med de røde bær.
TIP Skulle det utænkelige ske, at du har jordbærgrød tilovers, som ikke er blevet spist, kan du lave jordbærtrifli. Det gør du ved at lægge rødgrøden skiftevis i lag med makroner, ristede havregryn eller nødder. På toppen slutter du af med letpisket flødeskum.
Jordbærgrød kan både serveres kold, men den smager også godt lun. Særligt er den varme rødgrød god til vaniljeis eller serveret til et stykke kage.
Jordbærgrød er ikke kun dessert
Gammeldags jordbærgrød med fløde er en klassiker, som får lysene til at skinne i øjnene på både unge og gamle. Jordbærgrød er nemlig en skøn dessert, men jeg serverer den lige så tit om eftermiddagen eller sætter den på bordet om morgenen.
De lækreste, syltede stikkelsbær
Ja, du læste rigtigt: jordbærgrød til morgenmad. Jeg kan så afsløre, at vi ikke er ude i den klassiske version af rødgrød med fløde eller mælk. Jeg bruger den som topping.
TIP Vil du have en sund frugtgrød? Du kan servere den klassiske dessert med mælk i stedet for fløde, hvis du vil have et mere let alternativ. Du kan også udskifte sukkeret med honning eller dadler, når du koger grøden. Det er en naturlig måde at søde grøden på.
Har du nogensinde lagt en skefuld jordbærgrød på din yoghurt eller havregrød? Jeg advarer dig: det er noget, man nemt kan blive afhængig af. Især, hvis du topper hele herligheden med ristede nødder og gerne.
Brug frosne jordbær til jordbærgrød om vinteren
På en sommerdag, hvor varmen sitrer i luften, bierne brummer blandt blomsterne og jeg står med bare tæer i jordbærbedet, der får jeg ikke noget bedre end friske jordbær med fløde.
Dyrker du dine egne jordbær? Hvert år får jeg en overflød af friske bær, som jeg ikke kan nå at spise, mens de er i sæson. Derfor gemmer jeg dem i fryseren, så jeg i løbet af vinteren kan koge dem til jordbærbrød. Det er ren magi: som ved et trylleslag er jeg tilbage i haven på den sommerdag, hvor jeg høstede bærrene.
Server en sød, rød rabarbersaft
Du kan nemlig uden problemer bruge frosne jordbær til jordbærgrød. Du skal bare være opmærksom på, bærrene mister en lille smule af deres sødme, når du har været på frost.
Det skal dog ikke afholde dig fra at lave jordbærgrød af frosne bær, for løsningen er nemlig meget simpel. Når du bruger frosne jordbær til rødgrød, skal du bare tilføje mere sukker til grøden.
Opskrift på hyldeblomstmarmelade med citron
Hvor meget kan jeg desværre ikke svare på, for det afhænger af, hvor sød du kan lide din rødgrød, men også hvilken sort dine jordbær er.
Derfor kan jeg kun sige til dig, at du bliver nødt til at smage dig frem, når du kaster dig over min opskrift på jordbærgrød. Men det er nok heller ikke den værste opgave, du kan få stillet.
Skriv et svar