Du kender den på det lange, farverige blomsterspir og de smukke, grønne blade, som forskønner sommeren med vejkantsromantik og cottagestemning. Der er dømt landlig idyl, uanset om du lader øjet lande på lupiner i haven eller i den vilde natur – og netop det gør stauden skøn.
Det er dog ikke den eneste grund til, at du skal dyrke lupin. I køkkenhaven gør den underværker med sit kvælstoffikserende rodsystem, som forbedrer jorden til glæde for dig og dine grøntsager. Se, det kan vi lide: Praktik og æstetik i skøn forening, så lad os nu se nærmere på, hvordan den skal passes og plejes.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.
Glæd dig over lupin i haven
I haven er lupin, Lupinus polyphyllus, en af de nemmeste stauder, du kan plante. Den stiller ingen særlige krav til jordens kvalitet, og du kan derfor dyrke den i almindelig havejord. Den trives også i leret, tung jord, men vokser alligevel bedst i en let, sandet og mager jord. Er mulden meget tæt i din have, kan du med fordel lette den med sand, før du planter.
Lupin er en staude med opretstående blomsterstængel og fingerdelte blade. Blomsterne sidder i tætte klaser og kan findes i flere forskellige farver, så der er rig mulighed for mange kombinationer. Længere nede i indlægget kan du læse mere om de forskellige sorter.
Blomstringstiden er fra juni til august, men du kan få glæde af dem længere, hvis du klipper de visne stængler væk efter blomstring. Det giver en efterblomstring i september.
Tip!
Der er uenighed om, hvor vidt lupiner er hjemmehørende i Danmark eller ej, men det gamle, danske navn er ulvebønne. Det falder i forlængelse af det botaniske navn Lupinus, som udspringer af det latinske lupus, der betyder ulv.
De duftende planter bliver mellem 50-100 centimeter høje, men nogle sorter kan få en højde på op til 150 centimeter. Bredden bevæger sig fra 20-40 centimeter.
Vælg den rigtige placering af lupin
Vil du have fuldt udbytte af den smukke blomst, er den rigtige placering vigtig. Lupin bør plantes i fuld sol, hvor den trives bedst. Er det ikke muligt, kan den også vokse i halvskygge, selvom det forkorter blomstringstiden.
Vær også opmærksom på at dyrke stauden et veldrænet, beskyttet sted i haven, hvor den ikke udsættes for blæst og hård vind. På grund af sit høje, slanke udseende knækker stænglen let, hvis ikke den står i læ. Støt eventuelt de højeste sorter med pind, plantestativ eller opbinding.
Nu er det plantetid for lupiner
Du kan plante lupiner hele året – fra forår til sommer, efterår og vinter. Det vigtigste er, at jorden ikke er frossen. Alligevel anbefaler jeg, at du vælger det mest optimale plantetidspunkt.
Der er nemlig flere fordele ved at plante stauder i efteråret, hvor jorden er varm efter en lang sommer, men solens stråler ikke brænder ubarmhjertigt. Samtidig sender skyerne jævnligt regn over haven, så de nye planter ikke tørrer ud.
Tip!
Hvad man kan plante sammen med lupiner, er et godt spørgsmål, for blomsterne egner sig faktisk bedst i selvstændige. Vælger du alligevel at dyrke dem side om side med andre vækster, skal du holde en god planteafstand.
Udplantning i foråret og sommeren kan derimod udfordre dig, især hvis vejret er tørt og varmt. Her må du være ekstra opmærksom på, at blomsterne ikke mangler vand.
Trin for trin: Udplantning af lupin
Det er let at plante lupiner, for det eneste du skal bruge, er spade og vandkande. Herunder forklarer jeg dig trin for trin, hvordan du gør.
Sådan gør du
- Vælg et sted i haven, hvor vækstbetingelserne opfyldes, før du går i gang med at plante
- Når du har udset dig den rigtige placering, graver du et dybt hul, så der er godt plads til det store rodnet
- Løs jorden i bunden, så den lange pælerod kan udvikle sig optimalt, og fyld eventuelt sand og muld i hullet for at lette jorden
- Placer lupinen i plantehullet, fyld jord omkring og træd den fast
- Vand grundigt
I den første tid efter udplantning må du være opmærksom på, at stauden ikke udtørrer. Er vejret meget varmt, kan det blive nødvendigt med daglig vanding.
Tips til såning og dyrkning af lupin
Dyrkning af lupiner i haven kan gøres på flere måder. Den letteste metode er at købe stauder til udplantning, men du kan også dyrke fra frø.
Det er ikke nødvendigt med forspiring, så det trin kan du springe let henover. I stedet skal du så på friland, når frosten er forbi, og plantetiden løber fra april til juni. Et lille tip til succesfuld spiring er at lægge frøene i blød minimum 12 timer før, du sår. I det lunkne vand vil den hårde skal blive blødgjort, så den lettere spirer.
Det er også muligt at så lupiner i efteråret eller sensommeren fra august til september, så snart frøene er modne.
Husk vanding og gødning af lupin
Planten har kraftige rødder, som stikker dybt i jorden, så den kan selv opsuge store mængder næring. Netop derfor kan den trives i næringsfattig jord og har ikke brug for gødning.
På pælerødderne vokser knold- eller kvælstofbakterier, som transporterer luftens kvælstof ned i jorden, så det ikke bliver nødvendigt at gøde og vande. Det gør også lupin til en afgrøde, du med fordel kan så i køkkenhaven. Den er en oplagt grøngødningsplante at dyrke i efteråret, da den binder jordens næringsstoffer.
Samtidig holder den af at vokse under tørre omstændigheder, så vanding bliver sjældent aktuelt. Det er kun lige efter udplantning, du må huske at vande, så den etablerer sig stærkt i staudebedet.
En staude med gode egenskaber
Det skønne ved stauden er, at det ikke kun er for udseendets skyld, du skal dyrke den. Den er en god afgrøde i køkkenhaven eller andre steder, hvor du ønsker at forbedre jorden. I kraft af de dybtgående rødder kan den løsne kompakt jord og samtidig tilføre ny næring og organisk materiale til den magre, lette jord.
Du får ikke kun en smuk blomst, der er velegnet til snit, men også en jordforbedrende plante, der er yderst anvendelig som eftergrøde.
Anvendes den som grøngødnings- eller miljøplante skal du vælge enårige sorter, som udvikler sig hurtigt og visner efter én sæson i haven. På den måde kan den tilføre jorden sine gode egenskaber, men du kan samtidig få lov at tilplante bedet igen til foråret. De enårige grøngødningsplanter er ofte gule eller blå lupiner.
Høst dine egne frø fra lupin
Det er let at tage frø efter blomstring, hvis du selv vil så lupiner. Du høster frøene ved at klippe blomsterstanden af og lade den tørre på et luftigt, varmt sted. Ud af blomsterbælgende triller de tørre frø, som du kan gemme i kaffefiltre eller avispapir til det bliver plantetid.
Husk altid at opbevare dine frø mørkt og frostfrit, så du sikrer, at de spirer ved udplantning.
Den største udfordring ved frøformering er, at der ingen garanti er for, at stauden får samme farve som moderplanten. Du må derfor købe lupiner, hvis du har udset dig en ganske særlige farve til staudebedet. Længere nede i artiklen har jeg skrevet mere om de forskellige sorter, så her kan du finde god inspiration.
Vigtigt ved deling og flytning af lupin
Du kan dele og flytte lupiner til en nyt bed i haven. Jeg har selv gjort det, og kan derfor sige, at det også kan give udfordringer på grund af de dybtgående rødder.
Flytning af lupiner er bedst i efteråret, og gerne på en dag uden skarp sol, hvor vejrudsigten eventuelt lover regn i de kommende dage. Det giver planten de bedste forudsætninger for at etablere sig efter flytningen.
Planten kan naturligvis deles, men igen gør de lange, kraftige pælerødder livet svært for haveejeren. Er formering formålet, er det bedre enten at høste frø efter afblomstring eller lade stauden frøformere sig naturligt. Du vil hurtigt opdage, at lupiner spirer let og dermed spreder sig hurtigt.
En note om vinterdækning
Når vinteren kommer krybende, skal de frostfølsomme planter ind fra haven eller som minimum dækkes med granris, nedfaldsblade, halm eller vintermåtte. Det er imidlertid kun meget få lupiner, som skal vinterdækkes, da de fleste sorter er hårdføre.
Tip!
Lupiner kan klippes ned efter blomstring, hvis du vil undgå, at de spreder sig i hele haven.
Har du en sart sort i din have, skal den dækkes for ikke at tage skade af frost og kulde, og dyrker du lupiner i krukke, skal du tage potten ind, så den ikke frostsprænger. Du kan med fordel overvintre den i drivhuset eller garagen.
Skab et smukt bed med lupiner
I den store have er et bed med lupiner en fryd for øjet, og særligt i store grupper er det oplagt at blande de mange farver og sorter, så der skabes stor variation. Kan blikket gå op opdagelse i de mange nuancer, er det kun en fordel.
Vil du anlægge et staudebed med mange forskellige blomster, er lupin ikke ideel. Når planten visner ned, vil den efterlade et hul i bedet, som de andre planter kan få udfordringer med at dække. Samtidig kan de kraftige farver og det tætte løv hurtigt udkonkurrere lave vækster.
Inspiration til sorter og arter
Blå, hvid, gul, rød, lilla, pink, lyserød, violet, purpur – der findes et utal af sorter og arter, som forskønner sommerhaven med et farvestrålende blomsterflor. Den mest almindelige sort i Danmark er regnbuelupin eller russel-hybrid, Lupinus x regalis, og mangebladet lupin, der også kendes som staudelupin, Lupinus polyphyllus.
Begge lupiner er stauder, men der er forskel på, hvilke arter der er enårige og flerårige. Du kan nemlig købe begge dele, og netop det skal du være opmærksom på, når du søger inspiration til havens bede.
Tip!
Vil du have blomster i flere farvekombinationer, skal du vælge regnbuelupin, hvorimod mangebladet lupin sætter ensfarvede blomster i lilla, rosa, gul og hvid.
I naturen finder du som regel de mangebladede, vilde lupiner, som blomstrer i lilla. Årsagen til, at det netop er den farve, de får, er, at der er en direkte forbindelse mellem de lilla blomster og plantens hårdførhed. Derfor vil de lilla nuancer overleve andre kulører.
West Country Manhattan Lights
Den smukke ‘West Country Manhattan Lights’ findes i flere farver fra gul til violet og blå. Den blomstrer i maj og juni, og er en klassiker i haven med sit traditionelle udseende.
Salmon Star
’Salmon Star’ blomstrer fra maj til juni med smukke, laksefarvede eller orange blomster. Den adskiller sig fra de andre sorter med sit særlige udseende, og er skøn at plante i bedet, der gerne må vise kulør.
West Country Masterpiece
Søger du en sort, som sætter tætte, store blomsterspir, skal du vælge ’West Country Masterpiece’. De kompakte blomsterklaser folder sig ud i violette eller rosa toner fra maj til juni.
Lupinus angustifolius
Her får du en etårig, blå lupin, der er skøn som sommerblomst i bedene. ’Lupinus angustifolius’ blomstrer længe, og du kan have glæde af de smukke blomsterklaser fra juni til september.
Lupinus albus
’Lupinus albus’ er en hvid lupin, der kun blomstrer en enkelt sæson. Den opnår en højde på mellem 20-100 centimeter, og er karakteriseret ved de meget behårede bælge. Sorten anses som en foderplante.
Vigtigt at vide om mangebladet lupin eller staudelupin
Langs de vilde grøftekanter kan du spotte de lange blomsterspir gennem sommeren. Smukt er det, men faktisk er mangebladet lupin eller staudelupin på Naturstyrelsens liste over arter, der skal holdes særligt øje med.
Planten kan blive op til 150 centimeter høj, og spreder sig med lynets hast gennem frø, så den kan hurtigt overtage store arealer. Netop derfor bliver den anset som en invasiv planteart, der skal holdes nede.
Den har lancetformede, grønne blade, og blomsterne er enten lilla eller blå, men kan undertiden også være violette, hvide eller lyserøde.
Vil du dyrke lupin i haven, skal du plante regnbuelupin, der ikke er en invasiv art.
Pas på de invasive planter
Såning af lupiner bliver sjældent aktuelt, når først du har dem i haven, for de flerårige stauder er selvsående. De kommer derfor igen sæson efter sæson, og spreder sig endda villigt i bedene. Netop det er årsagen til, at mangebladet lupin kan findes på Naturstyrelsens liste over invasive plantearter, der kan udvikle sig til landskabsukrudt.
Før du planter de vilde lupiner i din fredelige have, skal du have in mente, at de hurtigt breder sig efter devisen om, at én fjer snart bliver til fem høns.
Alle lupiner er giftige
Lupin er smuk, men giftig. Det gælder ikke kun blomster, blade og stængler, men også frøene. Planten er heller ikke spiselig for dyr, hverken katte, hunde eller andre husdyr.
Mennesker vil få opkastninger og mavesmerter ved indtagelse, men vær opmærksom på, at den giftige plante kan være dødelig for dyr, hvis de spiser den. Kontakt altid læge eller dyrlæge, hvis du har mistanke om forgiftning.
