Den sunde rod er kendt for en skarp, frisk smag, som smækker på tungen og booster immunforsvaret. Det har man længe vist i Asien, hvor man har dyrket krydderurten gennem tusindvis af år. Herhjemme er den imidlertid en forholdsvis ny afgrøde i køkkenhaven, men ikke desto mindre er den nem både at plante og passe.
Vil du dyrke ingefær selv? Så læs med nu, hvor jeg viser dig, hvordan du forspirer, udplanter, vander og høster den ældgamle kulturplante.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Hvad er ingefær?
Ingefær, Zingiber officinale, har været dyrket i mere end 3.000 år, og når du besøger lande som Kina og Indien, vil du med det samme opdage, at knolden er en fast del af det asiatiske køkken. Overalt i Asien bruger man jordstænglen, som er den, vi i Danmark kender som ingefærrod.
TIP Ingefær er hverken en grøntsag eller frugt, men en krydderurt, der er kendt for sin skarpe smag og mange, sunde egenskaber.
Den kraftige, flerårige knold er i familie med kardemomme og gurkemeje, og faktisk dyrker man gurkemeje og ingefær på næsten samme måde. Begge planter holder nemlig af varme, og vokser derfor bedst i drivhuset eller en lun vindueskarm. Giver du dem sådan en placering, er det nemme planter at passe, og du kan snart glæde dig til at blive selvforsynende med den stærkt, smagende rod.
Hvordan ser en ingefærplante ud?
Ingefær er en flot plante, der med en højde på omkring 1 meter ligner en mellemting mellem bambus og siv. Oprindeligt vokser roden i skove, hvor den trives i skyggen fra træerne, og derfor skal du ikke dyrke ingefær i direkte sol. Godt nok er det en varmekrævende plante, men den tåler ikke de skarpe solstråler, så placer den i stedet lyst og i let skygge.
Når du forspirer om vinteren eller i det tidlige forår, hvor sollyset endnu ikke er så hårdt, kan planten tåle mere, men allerede fra april og de næste måneder frem mod høst, skal du beskytte den.
Alt om japansk ahorn & japansk løn
Kulde og blæst er ægte dansk vejr, og til dyrkning af ingefærplanter, er det ikke perfekt. De har brug for varme, hvis de skal udvikle sig, og derfor skal du give dem en placering, hvor temperaturen er høj. Er der mere end 18-20 grader i drivhuset eller vindueskarmen, er det gode steder, men kommer temperaturen op omkring 30 grader, vil det kun være en fordel.
Husk altid at lufte godt ud i drivhuset, så der kommer frisk luft ind til planterne, og du mindsker risikoen for sygdomme.
Vælg de rigtige knolde og få dem til at spire
Husk at skrive frisk ingefær på indkøbssedlen næste gang, du tager turen til supermarkedet. Det er nemlig i grøntsagsafdelingen, du køber de knolde, der skal forspires derhjemme.
Hvilken knold skal du så vælge, når du står der mellem gulerødder og kartofler? Gå altid efter dem, der ser sunde og saftspændte ud. De indtørrede, runkne knolde er der ikke meget liv i, og sandsynligheden for, at de spirer, er meget lille. Lad dem ligge og snup i stedet de friske.
Vælg også gerne de økologiske, så du undgår sprøjtemidler. De spirer desuden også nemmere end de konventionelle, som er behandlet med væksthæmmer.
Sprøde, orange rødder – Dyrk dine egne gulerødder
Ingefær kan kun spire, hvis roden har vækstknopper eller rhizomer, som man siger på fagsprog. De sidder som tydelige udposninger på knoldene, og det er herfra, at planten udvikler sig. Køb endelig de knolde, som har vækstknopper, for de er allerede klar til at komme i jorden.
Kunne du finde nogle, der var klar til at blive plantet? Det er der heldigvis råd for, og herunder kan du læse, hvordan du får de buttede knopper til at spire frem.
Kom godt i gang med dyrkning af ingefær
Dyrkningen begynder indendørs mellem januar og marts. Her i årets første måneder er solens stråler ikke så stærke, at de skader planten, og derfor kan du sagtens dyrke ingefær i en lun vindueskarm.
Til gengæld skal du give planten en mere beskyttet placering, når solstrålerne bliver kraftigere i løbet af foråret.
Forår i haven – 10 ting du kan lave
Vælger du ikke fortsætte dyrkningen indenfor, kan du først flytte planten permanent til drivhuset, terrassen eller en varm altan, når faren for nattefrost er drevet over. Hold derfor godt øje med vejrudsigten. Det er vigtigt, det er varmt nok, før du dyrker ingefær udendørs.
Rengøring af drivhuset – Sådan gør du
Det bedste sted at starte med at dyrke er indendørs i den varme vindueskarm, så du sikrer, at roden ikke tager skade af kulden, men udvikler sig optimalt helt fra begyndelsen. Til maj når det bliver frostfrit – også om natten – kan du fortsætte dyrkningen uden for hjemmets trygge rammer.
Det begynder med forspiring
Dyrkning af ingefær er et fint sted at starte, hvis du er nybegynder i haven, for det er en utrolig nem plante at få succes med. Før du planter den knudrede knold, skal den – som tidligere nævnt – have synlige vækstknopper for at kunne spire.
Har du en knold uden rhizomer, lader du den ligge fremme på køkkenbordet eller vindueskarmen. I løbet af de næste 14 dage bryder de buttede knopper frem. I nogle tilfælde kan knopperne være op til otte uger om at udvikle sig, så det er en god idé at begynde forspiringen i god tid. Danner knolden mange vækstknopper, kan du dele den i flere stykker og plante dem. Så længe hvert stykke har en knop, kan de spire.
Du kan forspire og plante ingefær fra januar til marts samtidig med, at du lægger frø fra aubergine, artiskok, peberfrugt, tomat og chili i jorden. Det er nemlig også planter, der har en lang udviklingstid.
Sådan planter du ingefær
Når vækstknopperne kigger frem, er det tid til at plante. I en urtepotte, der har en højde på cirka 20 centimeter, fylder du en god, næringsrig såjord. Læg den forspirede knold i jorden med en dybde på 2 centimeter, og sørg for, at spiren vender opad, så den lettere kan bryde igennem jordlaget. Bagefter dækker du med jord og vander forsigtigt.
For at give ingefærplanten de bedste forhold at spire under, skal urtepotten placeres et sted, hvor temperaturen er minimum 18 grader. Har du en solrig, varm vindueskarm, vil det være et godt sted.
TIP Vær en god gartner og sørg for, at roden altid vokser i en potte, der er stor nok. Det er afgørende for væksten, at der hele tiden er jord nok omkring rødderne, så de kan udvikle sig.
Det næste stykke tid skal du vande 2-3 gange i ugen, så jorden ikke tørrer ud, men er dejligt fugtig. Pas på ikke at overvande, så bliver jorden bliver våd og mudret.
Tid til omplantning: Den videre dyrkning fortsætter
Efter 2 måneder har planten opnået en fin størrelse, så nu skal den flyttes ud af direkte sollys. Samtidig skal du også afgøre, om roden fortsat skal vokse i krukke eller plantes ud i drivhuset. Uanset, hvad du vælger, skal du sørge for at give den en beskyttet placering eller dække med fiberdug, så sollyset ikke svider de grønne plante.
Hærdning af planter – Sådan gør du
I løbet af maj kan du flytte ingefærroden fra vindueskarmen til drivhuset, men gør det gradvist, så den ikke får et chok. Det er trods alt køligere under glastaget end indendørs, så husk at hærde planten 1-2 uger før udplantning ved at sætte urtepotte uden for på et beskyttet sted. I begyndelsen skal planten kun være ude i et par timer, men langsomt øger du tiden under den danske, forårsblå himmel.
Dyrker du ingefær i krukke? Hvis du ikke har plantet direkte i drivhusbedet, bliver det nødvendigt løbende gennem sæsonen at omplante roden, når rødderne stikker ud af krukkens bund.
Planten får de bedste betingelser vækstbetingelser, hvis du sørger for, at den hele tiden vokser i en krukke, der er stor nok. Derfor kan omplantning også blive nødvendigt at flere gange gennem dyrkningssæsonen.
Kan jeg kun dyrke ingefær i drivhus?
Det korte svar på dit spørgsmål er nej. Du kan både dyrke ingefær i drivhuset, vindueskarmen og på friland. Der er dog et men, for planten er varmekrævende og trives ved temperaturer helt op til 30 grader. De forhold kan sjældent opfyldes på friland her i Danmark, og derfor er det langt bedre at dyrke roden i drivhus eller indendørs.
Planter til drivhuset: 28 grøntsager, frugter & blomster
Kniber det med pladsen under glastaget, kan du med fordel dyrke i en krukke, der kan tages ud på de meget varme sommerdage. Sætter du krukken i en læfyldt krog med god varme, hæmmer det ikke udviklingen, så længe du husker at tage planten ind, når den røde streg på termometret daler.
En anden udfordring ved dyrkning på friland er, at ingefær ikke tåler direkte sol og derfor skal vokse skyggefuldt eller som minimum beskyttes med fiberdug. Det kan imidlertid give problemer med at opfylde plantens behov for varme.
Tips til vanding og gødning
Det er særligt i sommermånederne, at du skal være flittig med at fylde vandkanden. Ingefær må ikke tørre ud, og vanding er derfor vigtigt havearbejde. Igennem de varme måneder skal du vande hver anden eller tredje dag, men fra oktober kan du nøjes med 1-2 gange i ugen. Når det bliver koldere, stopper bladvæksten nemlig, og så er plantens behov for vand ikke så højt.
Få succes med sydfrugter: Dyrk eksotiske frugter
Gødning er det ikke nødvendigt at give, men det kan være en god idé at blande jorden med kompost før udplantning, da knolden trives i næringsrig jord. Dyrker du i krukke, kan du tilføre ny kompostjord hver gang, du omplanter.
Tid til at høste ingefær
Fra forspiring til høst går der 8-10 måneder, så afhængig af hvornår du startede, er det høsttid fra september eller oktober. Når du vender kalenderbladet til efterårsmånederne, skal du samtidig give din ingefær mindre vand. Det får planten til at danne rødder i stedet for at vokse i højden og sætte blade. Snart kan du se, hvordan planten visner over jorden, og når de grønne blade drysser af, kan du høste rødderne ved at grave dem op.
TIP Ingefær har den længste holdbarhed under jorden, så høst kun det, du skal bruge. Har du fået gravet mere op, end du skulle bruge, kan du opbevare roden i køleskabet, hvor den holder sig frisk i flere uger.
Den bedste smag er i de nye rødder, så lad være med at sætte tænderne i de plantedele, rødderne vokser ud af. De har en træet smag, som ikke er en luksusbid.
Vil du dyrke ingefær næste år? Du kan enten høste alle knoldene med det samme eller lade nogle blive i jorden. Husk, at planten ikke tåler frost og temperaturer under 10 grader, så vil du sikre nogle til næste sæson, skal de graves op, før det bliver koldt.
Sådan løser du almindelige problemer ved dyrkning af ingefær
Det er ikke mange sygdomme og skadedyr, som udfordrer dyrkningen af ingefær. De mest almindelige sygdomme opstår som følge af den jord, roden vokser i naturligt, men det er kun sjældent, at det giver årsag til problemer.
Derimod er direkte sollys en udfordring, du i langt højere grad skal være opmærksom på. En sådan placering kan resultere i, at spidserne på bladene bliver hvide. Sker det, skal du hurtigt flytte planten til skygge eller beskytte den med fiberdug, så solstrålerne ikke svider bladene yderligere.
En anden kendt udfordring er overvanding. Dyrker du i krukke, skal du vælge en med hul i bunden, så vandet kan løbe væk og ikke samler sig omkring rodknolden. Vokser planten i våd jord, sættes udviklingen kraftigt tilbage, og i værste fald kan det ende med, at roden rådner. Derfor skal du altid etablere et godt dræn.
Brug ingefær i madlavningen
Selvom den sunde rod ikke er en del af den traditionelle, danske kost, har den i løbet af de sidste år alligevel vundet danskernes hjerter. Til gengæld har ingefær altid været uundværlig i asiatisk madlavning, hvor den pepper alt fra wokretter til sushi op. Den er også en fast ingrediens i kimchi, der er Østens svar på sauerkraut.
Syltet ingefær er også en opskrift, du kan glæde dig til at prøve, når du dyrker roden selv, ligesom ingefærshot, ingefærte også er forslag til, hvad du kan bruge krydderurten til. Du kan også bruge den som smagsgiver i desserter, is, kager, småkager, smoothies, og juice.
TIP Ingefær kan du både spise rå og tilberedt, og hvad enten du foretrækker den frisk eller forarbejdet, er det en herlig mundfuld.
Det er ikke kun knolden, du kan spise, for bladene på ingefær har en mild og sød smag, der slet ikke er så skarp som rodens. Bladene plukker du, mens planten stadig vokser, og de smager dejligt i salater eller hakket som et frisk, sprødt indslag til wok og suppe.
Hvad er ingefær godt for?
Spiselig ingefær er ikke hjemmehørende i den danske natur, men dyrkes udelukkende som en smagfuld og sund afgrøde i køkkenhaven. Mange holder også af planten på grund de sundhedsmæssige og medicinske egenskaber, og indtager på daglig basis ingefærshots for at booste immunforsvaret. De gavnlige fordele kan også opnås ved indtagelse gennem juice, smoothies eller ved at spise ingefær i pilleform.
Undersøgelser viser, at roden har et højt indhold af plantestofferne gingeroler, som nedkæmper betændelse i kroppen. Samtidig mindsker den også ømhed i leddene, og flere oplever derfor, at det har en positiv effekt på ledsmerter og gigt at spise ingefær.
Derudover dæmper roden kvalme, men er du gravid, skal du være opmærksom på, at et højt indtag kan skade det ufødte barn. Hvis du ikke er gravid, kan du derimod spise alt det, du har lyst til.
Den danske ingefær er giftig
Du må endelig ikke forveksle den danske ingefær med den asiatiske variant. Dansk ingefær vokser vildt i naturen og i haverne, og den smukke blomst kan kendes på de spraglede blade og røde eller orange bær. De er meget giftige, og må på ingen måde spises.
Nyd den i stedet med øjnene, når du møder den på din vej, for planten er meget smuk.
Skriv et svar