De orange bær lyser op langs kysten, når septembers blå himmel hænger lavt over landskabet. Har du været på sanketur? Med en kurv fuld af de sunde og syrlige havtorn, er det oplagt at forvandle dem til en sød havtornmarmelade, du kan smøre på friskbagt brød eller servere til lune pandekager.
Er du klar til at sætte kurs mod køkkenet? Her får du min bedste opskrift på marmelade med havtorn, og jeg lover, den er nem at lave.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Her får du min opskrift på havtornmarmelade
Havtorn er kendt som Nordens citron, og hvis du forsøger at spise et utilberedt bær, snerper munden sig hurtigt sammen: de er nemlig sure! Men bærrene er ikke bitre, og netop derfor er de gode i syltetøj.
Nu kunne man tro, at den færdige marmelade vil være meget sur, men det er langt fra tilfældet. Min opskrift på havtornmarmelade er syrlig, men sødmen er ikke forsvundet. Den fremhæves af æble og vanilje, som tilføjer en aromatisk dybde til den friske marmelade, så både børn og voksne beder om en skefuld mere.
Glæder du dig til at smage? Her får du min bedste opskrift på havtornmarmelade.
Det skal du bruge
Der bliver 1 stort glas havtornmarmelade af denne opskrift
→ 300 gram havtorn
→ 300 gram sukker
→ 300 gram æble (kan udelades)
→ 2 dl. vand
→ 1 vaniljestang (kan udelades)
Sådan laver du havtornmarmelade
I min opskrift på havtornmarmelade bruger jeg æble og vanilje, fordi jeg synes, at smagene passer perfekt sammen. De søde æbler, den krydrede vanilje og de syrlige bær balanceres så fint, men du kan sagtens undlade at bruge æbler og vanilje.
I stedet kan du lave en havtornmarmelade med appelsin eller ananas eller lave en helt neutral, hvor du kun bruger sukker og bær. Det er helt op til dig. Herunder kan du se, hvordan du laver havtornmarmelade med æble.
Sådan laver du marmelade med havtorn og æble
✓ Begynd med at skære æblerne i grove tern og lad dem derefter mødes med havtorn, sukker, vand og vanilje i en tykbundet gryde.
✓ Lad det koge hurtigt op, før du sænker temperaturen, så havtornmarmeladen kan simre de næste 30 minutter.
✓ Efter en halv time er frugten kogt ud, og du kan nu lade den passere gennem en finmasket si, så æbleskind og kerner sigtes fra.
✓ Hæld både frugtpure og væske tilbage i gryden, når du har siet det, og giv det et hurtigt opkog.
✓ Smag til! Mangler der sukker? Så skal det tilføjes nu, før du hælder havtornmarmeladen på rene, skoldede glas, som du lukker med det samme.
Har du ikke en vaniljestang? Den kan erstattes med 1 tsk. vaniljesukker. Du kan også bruge rørsukker i stedet for almindelig sukker, hvis du vil give din havtornmarmelade med æble en dybere, mere karamelagtig smag.
Lidt om holdbarhed på marmelade med havtorn
Din marmelade med havtorn kan holde sig minimum 2 måneder i uåbnet tilstand, men du skal ikke blive forundret, hvis den stadig er frisk efter 6 måneder. Det vigtigste er, at du ikke opbevarer din marmelade med havtorn for varmt eller udsætter den for direkte lys, for det mindsker holdbarheden.
En dejlig opskrift på syltede pærer
Når du har åbnet glasset, skal du opbevare det i køleskabet, hvor det har en holdbarhed på et par uger.
Vil du sikre en lang holdbarhed på marmeladen? Det vigtigste er, at glassene er helt rene, når du fylder dem. Derfor skal du skolde dem grundigt og eventuelt slynge et par dråber rom, whisky eller cognac i glasset, før du hælder marmeladen i.
Den stærke spiritus desinficerer glasset, men efterlader ikke smagen af alkohol i marmeladen, så børnene kan roligt spise den. Vil du undgå at bruge Atamon eller andre konserveringsmidler i en hjemmelavet havtornmarmelade, kan jeg kun anbefale den metode.
Tips til en havtornmarmelade uden kerner
Vil du have en glat havtornmarmelade uden kerner? Du kan enten purere marmeladen med en stavblender eller si den. Jeg foretrækker at si min marmelade, så jeg ikke får kernerne med, for de kan være sværere at blende helt fine. Desuden er der andre fordele ved at si hjemmelavet havtornmarmelade, for det er ikke kun kernerne, du undgår.
Skøn opskrift på hjemmelavet hyldeblomstmarmelade med citron
Når du bladrer gennem de mange opskrifter på havtornmarmelade, kan du læse, at du skal bruge sukker med pektin. I min opskrift på marmelade med havtorn er det ikke nødvendigt, for jeg sier kernerne fra og får derved en tykflydende pure, som ikke skal stives med pektin.
Det er måske en smule mere omstændigt, og jeg lader da også min marmelade koge længere end de 10 minutter, som andre nøjes med, men der er altså smagsforskel. Du opnår en helt anden dybde og får en mere cremet konsistens, som bestemt er ventetiden værd.
Er du på udkig efter en hurtig opskrift på havtornmarmelade? Så kan du bare reducere kogetiden. Jeg lover, at resultatet bliver lækkert alligevel.
Mine bedste forslag til servering af marmelade med havtorn
Der er mange måder, du kan servere marmelade med havtorn på, for det er ikke kun på friskbagt brød og lune boller, at syltetøjet smager skønt.
Jeg synes, du skal servere havtornmarmelade sammen med en god vaniljeis. Sødmen fra isen passer fint til den syrlige og friske marmelade, og den gule farve er flot, når den ligger på tallerkenen med den hvide is.
Gammeldags jordbærgrød med fløde
Personligt holder jeg også meget af at fylde pandekager med marmeladen, ligesom det også altid er en succes som smagsgiver i kager. Prøv at bruge havtornmarmelade i en roulade eller i lagkagen til den næste fødselsdag.
TIP Kender du Nordens superfood? De små, syrlige og orange havtorn er smækfyldte med C-vitamin, og er derfor noget af det sundeste, du kan sætte til livs.
Marmelade med havtorn er også ideelt at servere på grøden om morgenen, og jeg holder meget af at lægge en skefuld eller to på min yoghurt som topping. Serveret med nødder eller andet knas, er det den bedste måde at begynde dagen på.
Nordens superfood indeholder meget C-vitamin
Havtorn er i sæson i september, så det er nu, du skal ud for at samle de syrlige, orange bær. Har du lyst til marmelade med havtorn på andre tidspunkter af året, kan du heldigvis købe havtorn i supermarkedet. Hvis altså ikke, du har været forudsigende og plukke et par poser til fryseren.
10 ting du kan lave i september
For det kan faktisk være en god idé at fryse havtorn. Den meget syrlige smag mindskes nemlig, når de har fået frost. Syrligheden forsvinder imidlertid aldrig helt, og derfor skal der også bruges temmelig meget sukker til havtornmarmelade.
Sådan laver du en krydret hybenchutney
Det kan måske virke voldsomt med en opskrift på marmelade, hvor havtorn og sukker skal i pund til pund, men til gengæld vejer det vel op, at de orange bær er super sunde! De indeholder store mængder af C-vitamin, men A- og B-vitaminer er der også i.
Et lille fif du kan bruge når du høster havtorn
Vil du selv på sanketur og høste havtorn? De orange bær vokser ved stranden, så du må en tur til havet i september, når bærrene modner.
De små frugter sidder meget tæt på grene med lange torne, så det kan være lidt vanskeligt at plukke bærrene. Læg dertil, at de nemt splatter, så har du en meget god forestilling om, hvor meget du virkelig skal ville plukkeprojektet…
Jeg har et tip til dig, som gør det nemmere at høste havtorn. Vil du høre det?
I stedet for at plukke de enkelte bær, kan du klippe nogle grene af buskene og lægge dem i fryseren. Efter 30 minutter kan du banke eller ryste bærrene af grenene. Og ved du hvad? Det er præcis lige så nemt, som det lyder.
Gitte Ramhøj
Har fulgt din opskrift, men marmeladen stivner ikke. Er fyldt på glas. Hvordan kan jeg redde den?
hverdagshaven
Hej Gitte.
Det er jeg da ked af at høre, og jeg håber meget, at min små fifs nu kan hjælpe dig.
Du kan forsøge at koge marmeladen lidt længere tid, så noget af væsken fordamper. Det burde gøre den stivere, og du kan sagtens gøre det, selvom den har været på glas først. Bare sørg for, at du kun bruger helt rene glas, skeer og gryder.
Du kan eventuelt også tilføje lidt ekstra sukker med pektin, hvis du vil være helt sikker på, at syltetøjet sætter sig.
Mange hilsner
Christine.