Kvæder har en aromatisk og ganske særlig duft. De skiller sig derfor markant ud fra frugter som pærer og æbler, og måske er det årsagen til, at de ofte kun vokser i gamle haver. Det må vi lave om på, for de små træer passer perfekt ind i både mindre og større haver – og så er de samtidig lette at passe og pleje.
I denne artikel deler jeg min glæde over de skønne buske med dig. Til allersidst fortæller jeg dig også, hvordan du kan høste og bruge de dejlige frugter i mad.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Plant kvædetræer i store & små haver
De store, gule frugter har en ganske særlig smag og duft, så du bliver nok ikke overrasket, når du hører, at kvædetræer, Cydonia oblonga, er en del af rosenfamilien. De har nemlig duften tilfælles!
Uanset om du har en stor eller lille have, kan du med fordel plante frugttræet, for med en højde på mellem 2,5-4 meter er det let at få plads til. Træets krone bliver mindst lige så bred, som træet bliver højt.
Kom godt i gang med frugthaven
De ovale eller hjerteformede blade er blanke og grønne på oversiden, mens bagsiden er hvidfiltet. Fra slutningen af maj blomstrer træet, hvilket er ret afgørende for frugtsætningen. Æble- og pæretræer blomstrer cirka 14 dage tidligere, og på det tidspunkt er faren for frost stadig til stede. Når kvædens blomster springer ud, er det lunere, og luften giver genlyd af livgivende insekter og bier, som brummende hjælper med bestøvning.
Blomsterne er hvide eller rosa og har en størrelse på mellem 5-6 centimeter.
TIP Når stammen skifter bark, kan du se en spændende, spættet overflade bryde frem. Særligt om vinteren, når kvædetræets gule efterårsblade er faldet af, er det nemt at spotte.
Efter blomstring begynder frugtsætningen. Mellem bladene kan du snart skimte små, behårede eller dunede frugter, som i løbet af juli og august vil udvikle sig. Når kalenderbladet rammer september, får de fart på: Dunene falder af og de grønne frugter begynder at vokse markant. Fra midten af oktober kan du høste de første modne kvæder, der nu har fået en flot, gul farve.
Gode råd om pasning & pleje af kvædebuske & kvædetræer
Et kvædetræ eller en kvædebusk er et smukt indslag i haven, der med en tæt forgrenet krone gør frugtlunden spændende at gå på opdagelse i. Grenene vokser vandret ud fra træet, og trækkes de mod jorden, slår de rod. Derfor kan de let sprede sig over et stort område og antage form som en busk, hvis ikke træet opstammes.
TIP Frugterne kan blive store, og det er ofte pærekvæder, der løber med sejren i størrelse og vægt. Sorten ’Vranja’ kan levere frugt, der vejer op til 600 gram.
Det er de tunge frugter, der trykker grenene ned, så dem må du understøtte, hvis du vil undgå, at de får jordkontakt. Portugisisk kvæde, ’Lusitanica’, er særligt kendt for at lave dette trick, og den bliver helt op til 10 meter bred, hvis ikke du begrænser den. Til gengæld er det let at tage aflæggere på denne måde og dermed formere træet. Det har jeg skrevet mere om længere nede i guiden.
Plant et blommetræ i haven og smag forskellen
Som en del af forårets pasning og pleje må du give langtidsvirkende gødning i april. Vær dog varsom og giv ikke for meget, da det sætter gang i væksten, og svage grene får svært ved at følge med den hurtige udvikling.
Kend forskel på æblekvæder & pærekvæder
Det er faktisk ikke så svært at kende forskel, for formen bestemmer, om du står med den ene eller anden sort i hænderne.
Skønne æbletræer til alle haver
Æblekvæder ligner æbler til forveksling – runde og buttede. Pærekvæder og portugisisk kvæde har derimod en mere aflang dråbeform, som får udseender til at minde om pærers.
Indtil videre ret nemt, men for at gøre det lidt vanskeligt for dig, falder nogle af frugterne også ud som en mellemting. Derfor kan du nogle gange spotte træer med frugter, som både er æble- og pæreformede. Heldigvis har det ikke nogen betydning for smagen, for uanset variant smager de ens.
Lækker opskrift på syltede pærer
Du kan købe kvæde til udplantning på planteskoler og gartnerier. Her kan du vælge mellem fire forskellige arter, der både kan være små træer eller større buske.
Du kan købe
- Æblekvæde
- Pærekvæde
- Portugisisk kvæde
- Japankvæde
Længere nede i guiden har jeg skrevet mere om de forskellige sorter og arter, som er særligt velegnede at dyrke i danske haver.
Kom godt fra start med udplantning
Du kan plante kvæder både sommer og vinter, men det bedste tidspunkt er i efteråret. Gerne på en let overskyet dag, så solens stråler ikke er ubarmhjertige over for den nye tilflytter. Vælger du dette plantetidspunkt er jorden desuden lun efter en lang sommer, og ofte lader regnbyger dråber dryppe, så du ikke skal forbi med vandkanden.
Planten stiller ikke store krav til jorden, og du kan dyrke væksten i alle typer havejord. Den trives dog bedst i veldrænet muldjord, der er rig på humus. Plant på en solrig placering og udse dig også gerne et sted med læ. Det giver de bedste vækstbetingelser.
Havens hyldebuske & hyldetræer giver en ganske særlig duft
Du bør ikke fæstne et nyudplantet kvædetræ til en opbindingspæl, da det gør stammen svag. Træet har brug for modstand for at vokse sig stærkt, så vær ikke nervøs, hvis det svajer i vinden. Det er blot med til at give et robust og sundt frugttræ
Sådan planter du et kvædetræ
Udplantning af kvædetræ kræver ikke meget haveudstyr: En god skovl og en vandkande er det, du skal bruge.
Sådan gør du
- Grav et plantehul der er 30 cm. dybere og 40 cm. bredere end roden
- Brug skovlen til at løsne jorden i bunden af hullet, så rodklumplen lettere kan få fat
- Er rødderne filtret sammen, spreder du dem forsigtigt, før du placerer planten i hullet
- Sæt træet i samme højde, som det stod i potten, så det flugter med jordoverfladen i hullet
- Fyld jord omkring, vand grundigt og lad det synke, før du lægger mere jord omkring
- Tryk jorden fast og drys eventuelt lidt ekstra løst på til sidst
- Afslutning med vanding
Lige efter udplantning er det vigtigt, du vægter vanding. Især i varme perioder må du hjælpe træet med at få godt fat i fundamentet. Derfor skal du holde jorden omkring væksten fri for ukrudt og græs, så træet ikke skal bruge kræfter på at bekæmpe det.
Vil du undgå at luge, kan du dække med barkflis eller græsafklip, som samtidig er med til at holde på fugten.
Tips til beskæring af kvæde
Et kvædetræ bliver ikke særligt højt, så det er ikke nødvendigt med beskæring. Det gør dem til nemme frugttræer i haven, for du behøver ikke tænke over, hvornår og hvordan de skal beskæres.
Til gengæld hører det med til pasning og pleje, at du fjerner knækkede og døde grene. Det er holder træet sundt og flot at se på.
Har træets grene fået fat i jorden, og spredt sig over et større område, kan det blive nødvendigt at klippe i grenene. Det bedste tidspunkt at finde beskærersaksen frem er fra midten af juli til midten af september. Her er træet i vækst, og har derfor nemmere med at lukke sårene hurtigt.
Formering: Sådan gør du
Frugtbuske er lette at formere: Du bøjer blot en gren til jorden, dækker den lidt med jord og lader en tung sten holde den nede. Snart vil grenen sætte rødder og vokse sig til en selvstændig plante, som du kan grave op og genplante næste sæson.
Guide: Lav dine egne stiklinger
Frugttræer derimod kræver ofte erfaring at få succes med, for de skal gerne formes ved podning, hvilket forudsætter en smule viden. Men jeg har godt nyt til dig.
Som du måske kan huske, skrev jeg tidligere, at tunge frugter tynger kvædens grene til jorden, så de slår rod og formerer sig på samme måde som frugtbuske. Vil du have flere kvædetræer i haven, er det derfor ”frugtbuskmetoden”, du skal bruge til at lave aflæggere.
Vælg de rigtige sorter & arter til haven
Du har mange muligheder, når det gælder sorter og arter: Fra de store træer til de mindre kvædebuske og videre til valget af frugternes størrelser. Herunder har jeg fundet nogle sorter, som egner sig særligt godt til dyrkning i danske haver.
Jeg håber, det kan inspirere dig til at finde præcis det træ, som skal plantes i din have.
Som en lille bonusinformation kan jeg fortælle, at uanset hvilken sort eller art af kvæde du vælger, angribes de kun sjældent af skadedyr og sygdomme. Det skyldes et hvidt dunlag, der sidder på frugten, og sikrer en sund vækst. Hårlaget kan du let nulre af, når frugten er moden, for det kan ikke spises.
Gode sorter af pærekvæde
Cydonia oblonga er det botaniske navn for pærekvæde. Vil du dyrke pærekvæde, er det særligt disse tre sorter, jeg vil anbefale. De falder nemt til i haven, og kræver ikke meget pasning og pleje.
Jeg anbefaler
- ’Lustanica’ kan også købes under navnet portugisisk kvæde, og den sort er kendt for at sætte mellemstore, smagfulde frugter.
- ’Vranja’ finder du ofte i ældre haver, for sorten har været udbredt siden slutningen af 1800-tallet, hvor den blev dyrket på grund af de meget, store frugter.
Gode sorter af æblekvæde
Æblekvæde deler botanisk navn med ovenstående Cydonia oblonga, og herunder kan du se eksempler på gode sorter, du kan plante i haven.
Jeg anbefaler
- ’Ronda’ sætter klassiske, æbleformede frugter i en god, mellemstor størrelse, som gør dem anvendelige til mange ting i køkkenet.
- ’Lesovac’ minder på mange måder om ’Ronda’ med sin runde form og mellemstore frugter.
- ’Konstantinopel’ er oplagt at plante, hvis du ønsker en kvæde, som kvitterer med store frugter.
Det skal du vide om japankvæder
Japansk kvæde, Charenomeles, er en sort, som tilhører en anden slægt af rosenfamilien end de store kvæder. Forskellen på frugterne ligger i, at japankvæderne er markant mindre, og mange mener også, at varianten er mindre smagfuld end både æble- og pærekvæde. Til gengæld har de en ganske vidunderlig duft!
TIP Det kan være en fordel at udtynde eller beskære busken med 2-3 års mellemrum. Sådan undgår du, at planten forgrener sig så tæt, at det påvirker blomstersætningen.
Der findes flere hybrider, som er krydsninger mellem forskellige arter, men alle er de meget hårdføre og tåler både blæst og lave temperaturer. Herunder kan du læse mere om de små og store sorter.
Lille japankvæde (Chaenomeles japonica)
Chaenomeles japonica er det latinske navn for lille japankvæde, som findes i forskellige sorter. De er elsket for deres smukke, farverige blomstring i foråret, som afløses af kvædefrugter, der lyser op gennem vinteren, til frosten sætter ind. Netop derfor planter mange denne art som prydbusk i haven.
Blomsternes farve afhænger af sorten, men du kan både vælge buske med mørkerøde, rosa, lyserøde og hvide nuancer.
Den hårdføre busk, hvis blomstring varer i tre uger, er besat med stikkende torne og kan nå en maksimal højde på 2 meter og en bredde på op til 1,5 meter.
Stor japankvæde (Chaenomeles speciosa)
Navnet snyder, for stor japankvæde, Chaenomeles speciosa, er ikke større end den lille. Den opnår en lignende højde, bredde og vækst, der bestemmes af jorden, den plantes i. Blomstringen og farveholdningen er også den samme.
Hvad er forskellen så, kunne man spørge. Jo, den væsentligste forskel er, at stor japankvæde sætter større frugter, der er nemmere at tilberede og bruge i mad.
Gode sorter af japansk kvæde
Herunder kan du læse mere om gode sorter, hvis du vil dyrke japansk kvæde i haven.
Lille japankvæde (Chaenomeles japonica)
- ’Cido’ sætter orange eller røde blomster og små, fine, gule frugter. Med en højde på kun 75-100 centimeter, er den god at plante i mindre haver eller staudebedet, hvor den bryder blomstersætningen.
- ’Chaenomeles japonica’ sætter højrøde blomster i foråret og små, gule frugter i efteråret. Højden bliver maksimalt 100 centimeter.
Stor japankvæde (Chaenomeles speciosa)
- ’Eximia’ bliver op til 2 meter høj, og med sine mørke, rosa blomster er den et smukt indslag i prydhaven. De pink blomster afløses senere af gulgrønne frugter.
- ’Rubra Grandiflora’ bliver 2 meter høj og får mørkerøde blomster. Frugterne er gule.
- ’Nivalis’ har varierende højde og brede afhængig af, hvilke jordforhold den vokser i. Du skal regne med, at den bliver mellem 1,5-2,5 meter høj. Frugterne er gulgrønne og blomsterne hvide.
- ’Umbilicata’ er den højeste sort, jeg vil nævne. Den bliver op til 2,5 meter, og skaber blikfang i bedet med sine mørke, pink blomster og grøngule frugter.
Japankvædehybrider (Chaenomeles x superba)
Der er et stort udvalg af krydsninger, men jeg fremhæver kun tre japankvædehybrider, Chaenomeles x superba, i min guide. Dem kan du læse mere om herunder.
Jeg anbefaler
- ’Pink Lady’ er en lille dame, der kun bliver 1 meter høj. Blomsterne nuancerer fra rosa til pink, mens frugterne altid er gule.
- ’Jet trail’ sætter hvide blomster og bliver omkring 1 meter høj.
- ’Nicoline’ bliver som de to foregående sorter også kun 1 meter høj, men adskiller sig markant fra vennerne med sine meget små frugter og mørkerøde blomster.
Ananaskvæde (Chaenomeles cathayensis)
Som bekendt kan du både købe høje og lave buskkvæder, men søger du en høj sort, er ananaskvæde, Chaenomeles cathayensis, et godt valg.
Den selvbestøvende kvæde tilhører som sine artsfæller også rosenfamilien, og den når en højde på 3-4 meter. Den er oplagt at udplante som hæk eller levende hegn, da de tætte grene er besat med stikkende torne.
Frugternes størrelse er på mellem 10-15 centimeter, og smagen er intens og sød. Vil du dyrke en sort, som er mere aromatisk end trækvædernes frugter, er det denne buskkvæde, du skal vælge. De både dufter og smager af ananas, hvilket navnet jo også afslører.
Formen på frugterne er oval, og når den er moden og klar til at blive plukket fra oktober til november, får den en smuk, gul og grøn nuance med rød eller orange kind.
Nem & sikker høst af kvæder
Du høster kvæde fra oktober og frem, men de skal hentes ned fra træet, før frosten sætter ind. Når frugterne plukkes, er de meget hårde, så de skal tilberedes i køkkenet, inden de kan spises. Du skal altså ikke sætte tænderne i dem under høsten, for smagen er sur, og det bliver en uspiselig oplevelse.
Sådan opbevarer du æbler til vinter
Til gengæld folder magien sig ud, når du steger, koger eller bager frugten. Som ved et trylleslag forvandles den hårde frugt til en blød konsistens, og den sure smag erstattes af en næsten ubeskrivelig aroma.
10 ting du kan lave i haven til oktober
Du ved, frugten er plukkemoden, når den er gul og let slipper grenen.
Efter høst har kvæde en lang holdbarhed, hvis de opbevares køligt og frostfrit. Læs gerne min guide til, hvordan du opbevarer æbler. Du skal nemlig håndtere de syrlige, citrongule frugter på samme måde.
Hvad bruges kvæder til?
Det er ikke mange steder, der er kvæder til salg i butikkerne, så du skal sandsynligvis ”ud på landet”, hvis du vil købe dem. Det er ærgerligt, for den aromatiske, gule frugt er fantastisk at spise, og det har man vist siden oldtiden.
TIP Vi kan godt konstatere, at kvæder er sunde, for på samme måde som havtorn har de et meget højt indhold af C-vitamin. Det er dog ikke for sundhedens skyld, du skal spise dem, for de har brug for en del sukker, før de smager rigtig godt.
I Mellemøsten, hvor kulturplanten oprindeligt stammer fra, brugte man kvæder mod fordøjelsesbesvær og til medicinske formål. I dag anvender vi primært frugten til marmelade, gele og det klassiske kvædebrød, selvom den også fint kan bruges i andre opskrifter, hvor den pifter både det salte og søde køkken op.
En dejlig opskrift på havtornmarmelade
Vil du købe kvæder, er de i sæson fra oktober til februar, men særligt omkring jul kan du have heldet med dig på grøntmarkederne.
I køkkenet: Tilberedning af kvæder
Kvæder er ikke giftige, men de skal tilberederes, før de kan spises. Før du forædler dem, er de sure og hårde, så du må have kogebogen frem. Heldigvis er der mange gode opskrifter med kvæde, som du både kan tilberede i ovn, koge, bage eller stege.
Nem & lækker opskrift på kvædemarmelade
Fra naturens side har frugten et højt indhold af pektin, der er et naturligt stivelsesmiddel. Derfor er det oplagt at bruge kvæder i marmelade, da du kan koge syltetøjet uden tilsætningsmidler, som får geleen til at stive. Det gør den helt naturligt.
Skøn opskrift på syltede kvæder med vanilje
Foruden konfekt og kvædebrød, som er lækkerier at servere i julen, kan du også bruge bruge frugterne til kvædete. Drik den gerne sammen med bagte kvæder eller kage, som en syrlig og sød dessert.
TIP Kvæder kan ikke fryses med mindre, du først har lavet dem til frugtmos eller saft, som du kan bruge til is.
En ganske særlig smag
Det er ikke mere end 150 år siden, kvæder var helt almindelige i danske haver. I dag er de et sjældent syn, men kan du skaffe dig nogle, skal du straks bruge dem i madlavningen. De har en krydret, aromatisk smag, som minder om æbler, men alligevel adskiller sig markant med noter af te, krydderier, honning og en skarp syrlighed.
TIP I haven har frugterne ikke en specielt kraftig duft, men så snart du tager dem ind i stuetemperatur, vil en parfumeret aroma sprede sig.
Netop derfor er de gode at lave til marmelade. Og apropos: marmelade oprinder faktisk af det portugisiske marmelo, som betyder kvæde. Sjovt ikke?
Det er altså ikke kun i haven, du kan have glæde af de fine træer og buske, som kan pryde både frugtlunden, skærehaven og staudebedet. I køkkenet er de en uvurderlig og overset perle, som jeg håber, du får lyst til at invitere indenfor. Jeg garanterer: Du kommer ikke til at fortryde det.
Skriv et svar