Endelig, nu er de i sæson: kvæder! De skønneste, gule frugter med den mest intense, aromatiske duft, jeg kender. Så snart de er høstet og taget ind i varmen, fylder de stuen med en parfumeret aroma, som sender mig langt ind i eventyrenes verden.
Vil du med? Vi begynder rejsen i køkkenet, hvor opskriften på syltede kvæder ligger klar.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Min bedste opskrift på syltede kvæder
Kigger du kogebøgerne igennem, kan du se, at der er mange gode bud på, hvordan man laver syltede kvæder. Nogle tilføjer æblemost eller rørsukker til opskriften, mens andre laver en neutral version uden krydderier.
Prøv også min hjemmelavede kvædemarmelade
Min udgave er med hjemmelavet æbleeddike for at understrege kvædernes aromatiske smag. Det giver en syrlighed, som er skøn i samspil med frugternes parfumerede noter. Samtidig har jeg skruet godt op for krydderierne, hvilket gør tilbehøret perfekt til vintermaden, for de varme smagsnuancer klæder kulden.
Den dejligste mirabellechutney
Netop kombinationen af krydderier og æbleeddike gør forskellen, så du både kan bruge de syltede sager i det salte og søde køkken.
Det skal du bruge
Du får 1 stort glas af denne opskrift
→ 1,5 kg. kvæder
→ 600 g. sukker
→ 2,5 dl. æbleeddike
→ 5 dl. vand
→ 6-7 kardemommekapsler
→ 4-5 hele nelliker
→ Skal fra 1 citron
Sådan laver du syltede kvæder
På de friske frugter sidder et lag, som ligner dun, filt eller savsmuld. Det skal naturligvis vaskes væk, før du sylter. Er laget lidt genstridigt, kan du nusse det af med et tørt viskestykke.
Sådan sylter du kvæder
✓ Vask frugterne grundigt
✓ Skær dem i kvarte stykker og fjern kernehuset fra midten
✓ Kom frugtstykker, sukker, æbleeddike, vand, kardemomme, nelliker og citronskal i en gryde
✓ Lad det simre ved svag varme i 30-40 minutter eller til frugterne er møre
✓ Rør undervejs, mens væsken koger ind til en tyk, rød eller gylden saft
✓ Smag på sagerne og tilføj eventuelt mere sukker
✓ Hæld de syltede kvæder og den indkogte saft på rene, skoldede glas, som lukkes med det samme
Hvilke krydderier kan du bedst lide? Du kan variere opskriften efter din egen smag og krydre med det, du holder mest af. Skift gerne kardemomme og kryddernelliker ud eller tilføj noget helt nyt. Det kan være at en kanelstang, stjerneanis eller sennepskorn er præcis det, du synes, gør opskriften helt perfekt. Du kan blandt andet også lave syltede kvæder med ingefær eller vanilje.
En note om holdbarhed & opbevaring
De hjemmelavede, syltede kvæder har en lang holdbarhed, hvis du opbevarer dem mørkt og køligt. Har du været grundig med rengøringen af glassene – og det har du jo – kan de holde sig flere måneder.
Et åbent glas skal opbevares på køl og spises i løbet af 14 dage.
Sådan bruger du kvæder
Frugterne må tilberedes, før de kan spises, og heldigvis kan du bruge kvæder i flere opskrifter. De kan også fyldes med fars fra både dyr og planter, bages i ovnen eller snittes i simreretter, hvor de giver den skønneste smag. Den mest kendte måde at bruge frugterne på, er i et kvædebrød eller til kvædete, men også gelé og marmelade er klassikere i køkkenet.
TIP Du kan bruge frugterne på mange måder. Syltede kvæder med vanilje eller ingefær bliver sammen med en skefuld is til en lækker dessert.
Desuden kan frugterne blive til dejlige desserter, kager og konfekt, ligesom de syltede i denne opskrift bestemt heller ikke må overses.
Dejligt tilbehør til mange ting
Syltede kvæder er et godt tilbehør til mange af vinterens sammenkogte retter, og de indgår ofte i opskrifter med svinekød og lammekød. Er retten krydret, klæder kvædernes dybe, aromatiske smag maden særligt godt, og derfor serverer jeg dem tit til indiske, marokkanske eller mellemøstlige måltider.
Hjemmelavet knækbrød – Nemt & lækkert
Fra det salte køkken suser jeg videre mod det søde, for de kan bestemt også spises til is og kage. Det er en let dessert, som med sikkerhed vil gøre ganerne glade. Uden tvivl i stemmen vil jeg også mene, at det samme sker, hvis du spiser dem som topping på yoghurt eller grød om morgenen. Er du mere til ost? Det er heller ikke nogen dårlig kombination, kan jeg afsløre, så sæt endelig tænderne i den.
Hvordan ser en kvæde ud & hvordan smager den?
Det kan være svært at få friske kvæder i supermarkederne, og ofte skal du en tur på landet for at finde frugterne i de gamle haver, hvor de modner i løbet af sommeren og skifter farve fra grøn til gul.
Krydrede & søde – Opskrift på syltede, grønne tomater
Fra august til november er kvæder i sæson, og de er smukke, når de hænger modne og faste på træerne. Dog folder magien sig først ud, når du plukker dem. De skal ind i varmen, før de kommer til deres ret, men så sker der også ting og sager:
De begynder snart at sende den skønneste duft ud i rummet, så man bliver helt ør af begejstring. Det er de færreste blomster, der dufter så intenst, som kvæder.
Kvæder smager som de dufter: Aromatisk, parfumeret, intenst. Smagen er syrlig, sødlig og krydret på samme tid, og kan nok bedst beskrives som en blanding af æble og pære. Kan du smage honning, kardemomme eller te, er det heller ikke forkert. Det er nemlig en ubeskrivelig, vidunderlig smag, de gule frugter har.
Skønne æbletræer til alle haven
Der er forskel på, hvordan kvæder ser ud. Deres udseende afhænger af, hvilken sort du står med, men de er lette at skelne fra hinanden: Æblekvæder er runde som æbler, mens pærekvæder ligner pærer. Smagsmæssigt er der ikke nogen forskel, og du kan derfor bruge begge sorter i denne opskrift.
Villroses hage
Dette var spennende!
Jeg har en busk med ildkvede, og får hvert år frukt. Hvert år tenker jeg også at jeg skal lage et eller annet av dem, men…
hverdagshaven
Hej!
Tusind tak for din kommentar, hvor er jeg glad for at høre, du kunne bruge opskriften. Jeg håber, du synes, den smager lige så godt, som jeg 🙂
Mange hilsner
Christine.
Margrethe Sørensen
Nøj hvor blev jeg glad for at læse din kvæde opskrift Kan det passe, min mor syltede HELE kvæder i en slags sukkerlage .Vi fik dem til jul til andesteg det var pragtfuldt Så NU skal det prøves TAK
hverdagshaven
Hej Margrethe.
Det var da den dejligste kommentar at få! Jeg håber meget, at min opskrift kan leve op til dine barndomsminder – de kan jo være svære at konkurrere med nogle gange.
Det kan sagtens passe, at din mor har syltet dem hele, som man jo også kan gøre med pærer, for lagen mørner kernehuset, så man enten kan spise det eller skære det fra afhængig af, hvad man foretrækker.
Rigtig god fornøjelse med sylteriet!
Mange hilsner
Christine.