I nat landede den første sne. Den lagde sig som et hvidt lag over haven og markerne. På træernes ranglede grene og gærdets mosbegroede sten. Nu er det vinter i haven.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Så i den tidlige morgen da de første solstråler brød gennem skyerne, gik turen ud i alt det hvide, hvor frosten glimtede perlemorshvidt og isklart i stilheden.
Den glimtede på planterne. På vandspejlet. På græsset og skosnuderne.
Den blinkede på kålens krøllede blade og i spinatens fine folder.
Så det eneste vi kan gøre nu, er, at hente brænde ind.
Lægge de tørre kævler i ovnens hulrum, stryge en tændstik og lade flamerne få fat, mens vi varmer de frosne fingre.
Så kan vi sidde der i det flakkende lys, høre knasterne knitre, lytte til vinden, der tuder derude og vente på, at foråret kommer igen.
Skriv et svar