Radisen er en knasende, sprød mundfuld, jeg altid ser frem til i det tidlige forår. Radisen er nemlig en af de tidligste grøntsager, jeg dyrker, og efter en lang vinter er det skønt endelig at se, hvordan tingene igen spirer i haven. På mange måder er radiserne et forvarsel om alle de gode ting, der lige om lidt kigger frem fra jorden igen.
Vil du også starte havesæsonen tidligt? Så find posen med frø fra radiser frem, så tager vi sammen ud for at kickstarte foråret ved at dyrke radiser.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Høst radiser i foråret
I den sidste halvdel af marts begynder det at blive lunt i drivhuset. Derfor er det også på den tid af året, at jeg finder poserne med frø fra radiser frem og planter nogle rækker i drivhuset. Samtidig sår jeg også altid et par rækker med salat.
Vil du også tidligt i gang med at høste radiser? Så find dine frø her (reklamelink).
Det passer som regel med, at jeg i begyndelsen af april, før jeg overhovedet har haft mulighed for at komme i køkkenhaven på friland, kan hive nogle små, sprøde radiser op af jorden. Jeg planter et par rækker med radiser hver 14. dag, så jeg dagligt kan høste radiser hele foråret.
Det kan selvfølgelig kun lade sig at gøre at høste radiser så tidligt på året, hvis vinteren er mild. De år, hvor sneen og frosten nægter at give slip, må jeg væbne mig med tålmodighed og vente et par uger længere på, at radiserne er klar til at blive høstet.
Er du ikke så heldig, du har et drivhus eller en mistbænk, som kan hjælpe dig med at få en tidlig høst af radiser? Så kan du heldigvis dyrke radiser indendørs. Har du en havestue eller et køligere rum, hvor der er dejligt lyst, kan du plante radiser i kasser eller krukker og på den måde starte sæsonen for radiser tidligt.
Ud over stepperne – Dyrkning af radiser
Forspiring af radiser er ikke nødvendigt, de skal bare plantes ud direkte på friland, i drivhuset eller mistbænken i løbet af foråret. Radiser, Raphanus sativus var. radicula, spirer hurtigt, og når varmen får fat, er de kun 14 dage om at udvikle sig fra frø til spiseklare radiser. Der er altså ikke noget nøl, når det kommer til dyrkningen, det er bare ud over stepperne.
I ydermånederne er leveringstiden dog lidt længere, og der kan gå op til seks uger fra frø til høst.
Kom godt i gang med såning & udplantning i køkkenhaven
Det er ikke spor vanskeligt at dyrke radiser, for du skal ikke bekymre dig om gødning, jordtyper eller andre faktorer, der ofte spiller ind på køkkenhavens afgrøder.
Jeg dyrker radiser mange steder i køkkenhaven, fordi de spirer så hurtigt. Den hurtige spiringstid gør nemlig radiser meget fleksible at dyrke, og du kan derfor plante dem i rækker med grøntsager, der spirer langsommere og på den måde udnytte pladsen i køkkenhaven optimalt.
Sådan sår du radiser
I løbet af foråret sår du frø fra radiser i 1-1,5 centimers dybde, og sørger derefter for, at jorden holdes fugtig. Det er vigtigt, du vander jævnligt, for de skal vokse i fugtig jord og tåler ikke udtørring.
TIP Plant ikke radiser i et bed, du netop har dyrket kål i. Afgrøden tilhører nemlig kålfamilien, og der skal derfor gå et stykke tid, før nye medlemmer af familien kan sås i samme jord.
Fra april kan du plante radiser på friland eller i krukker udendørs. De trives bedst under kølige forhold, og spirer allerede ved 3 grader. Dyrkes de senere på sæsonen, når varmen får fat, kan de hurtigere gå i blomst – især, hvis du glemmer at vande.
Når du dyrker radiser, skal du være opmærksom på ikke at så for tæt. Har du i din iver lagt frøene for tæt, må du i gang med at luge, når de spirer frem – det kalder man også udtynding. Der skal være 2-3 centimeter mellem hver lille spire, og afstanden mellem rækkerne skal være 15 centimer. Det er den plads, der er brug for, så de udvikler sig bedst muligt.
Tips til pasning af radiser
Vil du gerne være selvforsynende med grønt, men er der ikke tid til de helt store udfoldelser, har du her den perfekte afgrøde. Radiser kræver ikke meget pasning, og så længe du sørger for, at de får vand nok, så de ikke tørrer ud, kan du næsten være sikker på succes. Uden vand vil de få en besk smag, og det må motivation til at huske at give væske.
Dyrk nemme krydderurter i haven
Du skal hverken bekymre dig om gødning eller kompost, for de gror gerne i alt slags jord. Sår du i almindelig, veldrænet havejord, vil de trives.
Samtidig har afgrøden ikke brug for meget plads at udvikle sig på, og derfor kan de både dyrkes i køkkenhaven på friland, i drivhuset, på altanen eller i krukker på terrassen.
Vil du udnytte pladsen i køkkenhaven til det yderste, er er det oplagt at plante radiser mellem afgrøder, der er længe om at udvikle. Det kan være selleri, persille, pastinak, persillerod, gulerod eller rødbede. Radiserne, som vokser hurtigt, er nemlig klar til høst længe før, det er tid til at hive de andre grøntsager op af jorden. Du kan derfor også bruge de røde stængler som rækkemarkører.
Sæsonen for radiser er kort
Jeg bliver så glad, når jeg i løbet af foråret kan få friske radiser til frokost, for efter en lang vinter med ”gemmegrøntsager” trænger jeg virkelig til noget friskt og knasende. Jeg planter og høster radiser i ét væk om foråret, men i løbet af sommeren stilner mit behov af og bliver erstattet af en lyst til tomater, gulerødder og ærter.
Sprøde rødder – Sådan dyrker du gulerødder
Heldigvis hænger det godt sammen med, at radisens sæson også ebber ud hen mod sommer. Radiser vil nemlig gerne have fugtig jord og ikke alt for meget varme, så derfor er det bedst at dyrke radiser i foråret og om efteråret.
Jeg har med held sået radiser et par gange i løbet af sommeren, men på skyggefulde steder eller under store afgrøder, hvor jeg ved, at de ikke får direkte sol, og hvor jeg så samtidig kan udnytte pladsen.
Høst & opbevaring af radiser, men hvordan?
Når sæsonen ikke er længere, skal du heller ikke bekymre dig om opbevaring af radiserne. De skal nemlig spises her og nu og som så meget andet, smager de bare bedre, når rejsen fra jord til bord er så kort som mulig.
Har du høstet flere radiser, end du kan spise, er det mest optimalt at opbevare dem i køleskabet. Her holder de sig friske og sunde i 3-4 dage, og bliver de bløde, før du får dem spist, kan de skylles i isvand. Så genvinder de fastheden og er igen lækre at spise.
Hvordan høster man frø fra radiser?
Det er let at blive selvforsynende med radisefrø, for lader du være med at høste alle rækkerne, begynder planeterne at blomstre og sætter efterfølgende frøstande (skulpe). De umodne bælge er grønne, men når farven bliver brun, og skulpene ser tørre ud, er de modne og klar til at blive samlet til tørring indendørs.
Vrist frøene fri af frøkapslerne og lad dem eftertørre et skyggerigt, luftigt sted de næste dage. Herefter lægger du dem i kaffefiltre eller avispapir, som du selvfølgelig husker at skrive sortens navn og høstår på. Gemmer du dem mørkt, tørt og køligt, er de klar til at blive sået til foråret.
Sorter – Fra klassisk rød til hvid radise
Når du bliver spurgt, hvordan en radise ser ud, vil du sikkert svare, at den er rød foroven, hvid forneden og med en grøn top allerøverst. Det er sådan set også rigtigt nok, for det er præcis sådan, at de fleste af os vil beskrive en radise.
Der findes dog mange sorter af radiser, som gør, at de ikke altid behøver at være røde og hvide. De kan være runde og aflange, gule og lilla, og så findes der faktisk også hvide radiser eller kinaradiser, som de hvide også kaldes.
Det kan være sjovt at dyrke andre sorter end de klassiske røde og hvide radiser, og jeg er stor tilhænger af, at der er lidt spræl i køkkenhaven, så alt ikke ser ud, som vi er vant til.
Gode radisesorter
Har du brug for inspiration til gode radisesorter, kan jeg anbefale et par stykker. Herunder kan du læse mere om fire populære sorter.
Populære og nemme radisesorter:
- ’Cherry Belle’ er en klassisk rød og rund radise med en mild smag.
- ’French Breakfast’ er en aflang, rød sort, som er velegnet at snitte til salater. På grund af sin aflange form, er den lettere at skære i tynde skiver end de runde varianter Smagen er fin og god, og minder på flere måder om ’Cherry Belle’.
- ’München Bier’ skal du dyrke for skulpene, som er spiselige, mens de er grønne. Selve radisen kan også spises, men den er traditionelt blevet plantet med henblik på at høste de umodne frø.
- ’Istap’ er en hvid, lang radise, der er en smule længere om at udvikle sig end de andre sorter. De er dog værd at vente på, for varianten er både velsmagende og flot.
Dyrk skulper
Lader du være med at høste alle radiserne, begynder de at blomstre, og derefter udvikles frøstandene. På radisesprog kaldes frøkapslerne skulpe, og så længe den er grøn og umoden, er den spiselig. Smagen er som en almindelig radise, men måske en smule mindre skarp, og du kan bruge til i salater, wokretter, supper eller til ost og omelet.
Vil du dyrke skulpe er ’München Bier’ en sort, som er forædlet præcis til formålet. Den sætter 5 centimeter lange skulper, som kan høstes gennem flere måneder. Sorten sås i foråret med en rækkestand på 30 centimeter, så der er god plads at udvikle sig på.
Du kan også lade skulpen sidde på planten og lade den modne. Når den er brun og tør, kan du plukke den også tage ind til eftertørring for at samle dine egne radisefrø.
Gode råd om sygdomme & skadedyr
Det er aldrig sjovt, når ting man dyrker, bliver spist af andre end dem, afgrøderne er tiltænkt. Det gælder selvfølgelig også radiserne, for der er nemlig nogle dyr derude, der gerne vil have del i festen, når der er radiser på menuen.
Som jeg har skrevet tidligere, så planter jeg radiser hver 14. dag, og jeg rykker gerne rækkerne til et nyt sted i haven hver gang. Denne omrokering er med til at sørge for, at ubudne gæster ikke når at ankomme til festen før, den er slut, og radiserne er høstet.
På den måde undgår jeg, at der kommer utøj i radiserne, og at larver og jordlopper mæsker sig. Den største trussel mod mine radiser kommer fra sneglene, som jeg ikke kan gardere mig mod ved at flytte rækkerne. Her er der ikke andet at gøre end at håbe på, at de ikke finder vej til radiserne eller at deres sult ikke er alt for stor, når de kommer frem.
Tjener, der er en orm i min radise
Ubudne gæster skal dog ikke afholde dig fra at dyrke radiser. Slet ikke endda. Skulle uheldet imidlertid være ude, og du finder en orm i din radise, så træk på skuldrene, plant en ny række og glæd dig over, at der er kun er 14 dage til næste levering.
En dejlig smag
Radiser smager bedst, når de høstes i foråret, hvor smagsnuancerne er milde, nøddeagtige og runde. De kan sagtens spises senere på sæsonen, men ofte vil smagen være stærkere og mere intens, hvilket ikke alle er lige begejstrede for. Smagen kan minde om peber i ydersæsonen, og det er egentlig slet ikke så mærkeligt.
Opskrift på sunde & sprøde grønkålschips
Radiser tilhører nemlig kålblomstfamilien og korsblomstfamilien, hvor medlemmerne netop er kendt for at udvikle en skarp smag, som smækker på tungen.
Jeg holder af at spise dem rå. Enten som de er eller fint snittet i en skål med salat. De er også skønne som topping på en rugbrødsmad, hakket over en frisk omelet eller i den klassiske kombination med purløg og rygeost. For mange er radiser nemlig en undværlig ingrediens i sommerpålægget rygeostsalat.
Skriv et svar