Bibernelle

bibernelle

Der er ikke mange, som kender bibernelle, og det er egentlig en skam. Det er nemlig den fineste krydderurt og prydplante, som står grønt det meste af året, og derfor næsten altid kan høstes uanset sæsonen.

Kender du urten? Hvis ikke så læs med nu, hvor jeg fortæller dig alt det, du skal vide, hvis du vil dyrke bibernelle i haven.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.

Bibernelle i haven

Bibernelle i haven
Du kan både plante bibernelle som staude & krydderurt i din have.

Siden 1600-tallet har bibernelle, Sanguisorba minor, været en del af de danske haver. I begyndelsen var det som en del af munkenes klosterhaver, hvor den var en eftertragtet lægeplante, men i dag planter de fleste bibernelle som staude eller krydderurt.

Den lille lægeurt kan nemlig både spises og bruges i buketter, men uanset hvorfor du planter den i haven, er bibernelle en smuk plante. Den får en højde på mellem 40-50 centimeter, og de fligede, grønne blade kan godt minde om en bregnes. Blomsterne, som sidder på lange stilke, er små runde kugler, der er røde øverst og grønne eller gule nederst. Du kan nyde blomsterne fra april til september.

Du kan ikke kun finde bibernelle i haven, for faktisk vokser den også vildt nogle steder i Danmark. Det er dog mest almindeligt, at du møder krydderurten i haverne.

Kom godt i gang med dyrkning af bibernelle

Kom godt i gang med dyrkning af bibernelle
En lille ny bibernelle spirer frem i haven.

Bibernelle er en flerårig plante, som kan dyrkes i alle haver. Den trives i stort set alt slags jord, så uanset om du har tør, let eller fed jord i din have, kan du slippe af sted med dyrkning af bibernelle.

Vil du give planten optimale vækstbetingelser? Den bedste placering af bibernelle er i kalkrig og veldrænet jord. Du skal også være varsom med vanding, for planten tåler ikke at blive overvandet.

Tip!

Formering af bibernelle skal ske fra frø, som du samler i sensommeren eller først på efteråret. I foråret kan du så frøene.

Dyrkning af bibernelle giver sjældent store udfordringer, for planten er meget hårdfør og kan vokse både i sol og halvskygge. Jeg dyrker urten på friland, men du kan også uden problemer plante den i krukker, hvor den vokser fint.

Om vinteren dyrker jeg bibernelle i drivhuset, for her er temperaturen lidt højere end udenfor. Det giver mig mulighed for at høste friske blade fra planten i de kolde måneder.

Gode tips til såning af bibernelle

Gode tips til såning af bibernelle
Du kan så bibernelle fra april til maj på friland eller forspire i drivhuset fra marts.

Såning af bibernelle på friland kan gøres fra april eller maj, når faren for frost er forstummet, men kan du ikke vente med at komme i gang, kan du forspire frøene allerede fra marts.

Vælger du at forspire, skal du ikke plante urten ud, før du er sikker på, at der ikke kommer mere frost. Derfor er det først i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, du kan plante bibernelle på friland.

Såning af bibernelle strækker sig over en lang periode. Du skal derfor ikke fortvivle, hvis du har glemt at så i foråret, for du kan lægge frøene i jorden helt ind til august.

Sådan skal du så planten

Sådan skal du så planten
Bibernelle er smuk i alle stadier.

Er du klar til at så bibernelle? Så lad os se nærmere på, hvordan det skal gøres.

Sådan skal du så bibernelle

  • Når du har udset dig et sted i haven, hvor planten skal vokse, river du først jorden let, så den er fri for sten og klumper
  • Nu laver du en sårille, der er 1,5-2 centimeter dyb
  • Vand rillen grundigt, før du lægger frøene i med 25-30 centimeters mellemrum
  • Til sidst dækker du frøene med et tyndt lag jord, og husk nu at sørge for at vande, så frøene har de bedste muligheder for at spire

Den stedsegrønne staude busker sig meget, og derfor er det vigtigt, du giver bibernelle en planteafstand, som er passende. Jeg anbefaler en afstand mellem rækkerne på 10-15 centimeter.

Sådan tager du frø fra bibernelle

Sådan tager du frø fra bibernelle
Frøene modner på planten.

Bibernelle er flerårig, og så snart forårssolen viser sine varme stråler, skyder krydderurten fint og lysegrønt fra den mørke jord. Du kan fjerne blomsterne, før de sætter frø, hvis du vil opmuntre planten til at lave nye blade, men vil du høste frø fra bibernelle, skal du lade blomsterne sidde. Det er nemlig her, de nye frø findes.

Vil du samle frø fra bibernelle? Sidst på sæsonen når blomsterstandene bliver brune og ser tørre ud, tager du frø fra planten. Det er bedst at gøre på en tørvejrsdag, så de ikke er våde.

Tip!

Husk at skrive på posen, at den indeholder frø fra bibernelle. Det kan være svært at huske i foråret, hvis du har mange frø liggende. Det er også en god idé at skrive årstal på posen.

Jeg lader altid frøene eftertørre på en tallerken indenfor, før jeg gemmer dem i kaffefiltre, avisstykker eller papirsposer.

Er bibernelle spiselig?

Er bibernelle spiselig
Bibernelle er spiselig & smager som agurk.

Bibernelle er spiselig, men det er de nye blade, som smager bedst. Du kan plukke bladene fra det tidligste forår og nogle gange endda i de milde vintre, når der ikke er andet spiseligt i haven. Den stedsegrønne urt er nemlig grøn det meste af året, og så længe det ikke er frost, stråler planten i haven.

Bibernelle har et højt indhold af c-vitamin, og både blade og rødder kan anvendes. Vil du spise rødderne, skal de graves op i efteråret, og du kan bruge dem i både supper og te.

Tip!

Du kan til tider støde på udtrykket blodrensende bibernelle. Det skyldes, at munkene brugte planten som medicinsk lægeurt og anså den for at være blodrensende.

En ting er, at bibernelle er spiselig, men endnu vigtigere er det at vide, hvordan den smager. Det kan være svært for mig at svare på, for det er meget individuelt, hvordan vi opfatter smage. Jeg synes, at bibernelle har en sart smag af nødder, men samtidig en frisk næsten agurkeagtig smag.

Vil du i gang med at bruge blodrensende bibernelle? Jeg har skrevet lidt om, hvordan du anvender den både i køkkenet og i haven herunder.

Anvendelse af bibernelle

Anvendelse af bibernelle
Du kan bruge bibernelle, der er en lægeplante, til mange ting.

Der er ikke mange i Danmark, der bruger den gamle lægeplante, selvom bibernelle kan anvendes til flere formål. Til gengæld er vores naboer i Tyskland begejstrede for urten, og her er det helt almindeligt at møde den i køkkenet.

Ved du, hvordan du bruger den? Anvendelse af bibernelle i køkkenet er oplagt, for det er jo trods alt en krydderurt. Jeg bruger den som pynt på forskellige retter, i dressinger, supper, marinader eller til kryddersmør. Faktisk kan du anvende bibernelle på præcis samme måde, som du bruger andre friske krydderurter fra haven.

Det særlige ved bibernelle, som gør planten til mere end blot en krydderurt i mine øjne, er, at den kan spises som salat. I England har planten endda fået navnet Salad Burnet.

Vil du spise bibernelle som salat? Det er en god idé at så nye planter løbende igennem foråret og sommeren, for de ældre blade bliver grove og smager ikke helt så lækkert og sprødt som de unge skud. Du kan også fjerne blomsterne, så planten sætter nye skud, hvis du vil opmuntre den til at sætte friske blade.

Du kan også anvende planten uden for køkkenet

Det er ikke kun i køkkenet, bibernelle kan anvendes, og jeg plukker løbende blomsterne til buketter. De runde kugler er markante og lette på samme tid, og de tilføjer en luftighed til buketterne, som jeg holder meget af.

Du kan også dyrke bibernelle som bunddække i dine bede eller bruge den til grøngødning i køkkenhaven. Planten får nemlig mange kraftige siderødder, som er perfekte, hvis du vil løsne jorden i haven.

Brug bibernelle til at skabe stor biodiversitet i haven

Jeg er også begejstret for bibernelle, fordi den lokker bier, sommerfugle og insekter til haven. Der er altid et summende liv omkring planten, og jo større biodiversitet min have kan fremvise, jo sundere en have har jeg.

De små dyr hjælper nemlig med at bestøve mine blomster og afgrøder, og mange af dem gør stor nytte ved at jage skadedyr på flugt.

Som tak får de lov til at suge pollen fra den fine bibernelle i haven – og det er da en meget god arbejdsfordeling, synes jeg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.

RELATEREDE INDLÆG

Følg mig på sociale medier for meget mere inspiration

Kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

SØG

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors