Det er duften af sommer, som sendes rundt i haven, når kaprifolien spreder sin parfume i vinden. For mig er det en af de bedste dufte, jeg kender, og derfor har planten både en særlig plads i mit hjerte og i min have.
Kaprifolie er en smuk slyngplante, som ikke kræver meget pasning, men som til gengæld vokser meget hurtigt. Det gør den perfekt at plante i læhegn, langs stakitter, vægge, espalier, pergola – ja, alle steder, hvor der er brug for lidt farve. Lyder det ikke dejligt? Så læs med videre, for nu fortæller jeg dig, hvordan du skal passe og pleje den slyngende plante.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Kaprifolie i haven
Når duggen falder i foråret og sommeren, spreder der sig en ganske særlig duft i aftenluften, som ikke er til at tage fejl af: kaprifolie. Der er mange gode grunde til at plante kaprifolie i haven, men den vigtigste er nok duften. Den er nemlig på alle måder vidunderlig!
Det er derfor den, du først og fremmest kan kende planten på, men de tynde stængler og lette blomster gør også, at Kaprifolie, Lonicera caprifolium skiller sig ud i haven. Dens udseende er næsten jungleagtig med de lianlignende stængler, og planten kan også nemt komme til at ligne en stor kuppel af blade, blomster og grene i én skøn forvirring.
Få en ny kaprifolie til haven her (reklamelink)
Her står du nemlig over for en hårdfør slyngplante, som på grund af sine gode klatreevner hurtigt kan dække et hegn eller en bar væg. Kaprifolie hører til gedebladfamilien, og den blomstrer fra maj til september afhængig af, hvilken sort du planter. I efteråret sætter den røde, gule eller sorte bær, som er giftige.
Pasning af kaprifolie
Har du brug for en plante, der ikke kræver meget pasning, er kaprifolie noget for dig. Det er en af de nemmeste planter, du kan dyrke, for når først den har etableret sig i jorden, kræver den ikke mere af dig.
TIP Når du har kaprifolier i haven, hører det med til den almindelige pasning og pleje at fjerne skud, der er døde i frosten, når foråret begynder.
Kaprifolie kan plantes i alle haver, for den trives både i let og tung jord. Du kan derfor både få glæde af den duftende slyngplante, hvis du har lerjord, sandjord og helt almindelig havejord hjemme hos dig.
Udplantning af kaprifolie
Udplantning af kaprifolie kan du gøre hele året, med mindre jorden er frossen. De bedste tidspunkter at plante på – og det gælder ikke kun for kaprifolier – er i efteråret, hvor jorden stadig er lun, men solens stråler ikke er for skarpe. Det giver planterne de bedste betingelser for at få godt fat i jorden, så de kan blomstre allerede i den havesæson, som venter om hjørnet.
TIP Kaprifolie har en fantastisk duft og vokser utroligt hurtigt. Den får hurtigt en højde på 2-4 meter, og er derfor god at udplante i pergolaer, ved stakitter, langs husmure eller i espalier, hvor den kan få lov til at slynge og sno sig.
Du kan både plante kaprifolie i sol og skygge, og den vil vokse og trives fint med begge dele. Den tåler endda kraftig blæst, så du kan også plante den ud i læhegn, hvor den vil vokse fint sammen med andre buske og træer.
Sommer i haven – Det skal du lave
Sådan planter du kaprifolie
Vil du plante kaprifolie ud i din have? Det er ganske enkelt, og herunder kan du trin for trin læse, hvordan du skal gøre.
Sådan gør du
- Er jordklumpen omkring kaprifolien meget tør? Sæt slyngplanten i en spand med vand inden udplantning, så den kan suge vand i 10 minutter
- Mens planten drikker, graver du et hul, der er så stort, at hele plantens rodnet kan være i det uden, at rødderne bliver bøjede
- Er hullet stort nok? Løs jorden i bunden af hullet, så kaprifoliens rødder bedre kan få fat i jorden
- Tag nu kaprifolien op af potten ved at holde fast i plantens stængler
- Placer den i plantehullet og dæk med jord, som du trykker godt sammen omkring planten
- Vand din kaprifolie efter udplantning og sørg for, at den ikke mangler vand det næste stykke tid
Vælg den rigtige placering til din kaprifolie
Lonicera caprifolium er en slyngplante, og det er vigtigt at have in mente, når du skal plante den i haven. Kaprifolie har nemlig brug for en placering, hvor den kan slynge sig og klatre afsted. Den bedste placering til din kaprifolie er i espalier, langs husmure, pergolaer, hegn, stolper og stakitter. Ja, praktisk talt alle steder, hvor den kan kravle til vejrs.
Hortensia – Din guide til pasning & pleje
Det kræver dog, at den har noget at gribe fat i. Har du en for eksempel en bar mur på din altan? En kaprifolie kan hurtigt dække den, men når planten skal slynge sig på lodrette flader, må du give den noget, den kan støtte sig til. Det kan være et gitter eller metaltråd, som du sætter fast på væggen.
TIP Der er meget nektar i blomsterne, og mange insekter samles omkring den duftende slyngplante. Vil du have mere biodiversitet i haven? Kaprifolie er godt valg.
Placerer du kaprifolier tæt på andre buske eller træer, vil planterne hurtigt gribe fat i deres naboer og slynge sig til dem. Det lyder voldsomt, men bare rolig, naboen tager ikke skade af det.
En snak om vanding og gødning
Kaprifolie kræver ikke meget pasning, så vanding og gødning er ikke det, du kommer til at bruge mest tid på. Har du plantet den duftende slyngplante i en næringsrig jord, er det faktisk ikke nødvendigt at gøde den yderligere.
Gødning til kaprifolie er kun nødvendigt, hvis den vokser i meget sandet jord. Giv den i så fald kompost ved udplantning eller læg noget omkring planten i efteråret.
Sådan får du bedre biodiversitet i haven
Vanding af kaprifolie klares lige så nemt som gødningen. Det er kun lige efter udplantning, at du skal forbi med vandkanden, for resten af tiden klarer planten sig fint med de mængder regn, der kommer fra oven. Du skal bare være opmærksom på, at du har plantet kaprifolien i veldrænet jord, så den ikke står og sopper i vand.
Lav din egen brændenældegødning
Det er derfor kun nødvendigt med vanding af kaprifolier i meget tørre tider. Når først planten har fået godt fat i jorden, klarer den sig selv og henter automatisk den næring og det vand, den har brug for.
Kom godt fra start med beskæring af kaprifolie
Det er faktisk slet ikke nødvendigt med beskæring af kaprifolie, så du behøver ikke at finde saksen frem. De klarer sig fint uden at blive klippet, men det betyder ikke, at du ikke kan beskære dem.
Synes du, din duftende slyngplante er blevet for stor? Du kan uden problemer beskære kaprifolier kraftigt, hvis du vil sætte væksten tilbage, for i den kommende sæson sætter de nye skud igen.
Duften af Provence – Dejlige lavendler i haven
Selvom du står over for en slyngplante, kan du faktisk præge dens udseende gennem beskæring. Har du plantet kaprifolie som busk, der vokser i en smuk kuppel? Du kan klippe den til i løbet af vinteren. Sørg for, at planten har mulighed for at skyde hele vejen rundt, så den bliver ved med at have sin runde form.
TIP Står din kaprifolie tæt sammen med andre planter, kan det være en god ide at klippe den ned for at give de andre planter luft.
Er det tid til beskæring af kaprifolie? Det er ikke alle arter af kaprifolie, der kan præges ved beskæring. Nogle sorter har bare et mere ”lian-lignende udseende”, som du ikke kan lave om på. Vil du beskære din kaprifolie, kan du her under læse mere om, hvordan du skal gøre.
Sådan beskærer du
Det bedste tidspunkt for en eventuel beskæring er i vintermånederne, når kaprifolien er i dvale. Det er den fra november til april, så det er her, du kan gå i gang med saksen. I sommermånederne kan du nøjes med at fjerne de skud og stængler, som kommer på afveje eller generer andre planter.
Sådan beskærer du kaprifolie
- Klip stænglerne ned til jordoverfladen
- Fjern forsigtigt de afskårne stængler og grene
- Du kan beskære op til 1/3 af grenene
Når du har udtyndet din kaprifolie, vil den sætte nye skud og blomster i foråret. En meget kraftig beskæring af busken vil dog sætte blomstringen tilbage.
Den dejligste duft
Det er en af mine yndlingsdufte. Duften af kaprifolie, og jeg forbinder den med lune sommeraftener, bare fødder i dugvådt græs og de første røde jordbær. Måske vækker duften af kaprifolie også nogle minder hos dig? Måske synes du bare, at det er en virkelig smuk plante?
Sådan dyrker du sommersøde jordbær i haven
Fra det øjeblik man planter kaprifolie, går man bare og venter på, at der spreder sig en herlig, parfumeret og krydret duft i haven, når skumringen falder på. Det er bare ikke alle sorter, der dufter. Det skal du være opmærksom på, når du køber en kaprifolie, for drømmer du om den søde duft på en sommeraften, vil du blive slemt skuffet, hvis den ikke sendes rundt i vinden.
Vil du have en kaprifolie med duft? Herunder kan du læse mere om de forskellige sorter og arter, så du får lige præcis den plante, der skal dufte i din have.
En snak om de mange sorter & arter
Der findes mange forskellige sorter og varianter af kaprifolie. De sorter du finder i haverne, er ofte meget forædlede, men i naturen vokser to vilde arter. Det er:
- Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum)
- Dunet eller almindelig gedeblad (Lonicera xylosteum)
Du kan finde de vilde arter i skovene, hvor de særligt i skovkanter og lysninger kigger frem, men også i klitlandskaber og krat kan de dukke op.
Der findes både kaprifolier, der er stedsegrønne og løvfældende. Vil du have en kaprifolie, der springer tidligt ud? Så skal du plante en løvfældende. De folder som de første bladene ud i foråret, og derfor har de også fået det fine navn vintergrønt.
TIP Kaprifolie er giftig, og hos nogle sorter er det ikke kun bærrene, men hele planten, der er giftig for mennesker. Fuglene kan derimod godt spise bærrene.
En kaprifolies blomster kan have mange forskellige farver, og du kan både få sorter med hvide, lysegule, orange, røde og pink blomster, ligesom du også kan vælge tofarvede sorter.
Herunder kan du læse mere om de enkelte sorter.
Henryi
Er du på udkig efter en stedsegrøn kaprifolie er Henryi, Loncica henryi, et godt valg. Planten bliver 2-4 meter høj og sætter små, gule og røde blomster i juli og august. Når efteråret kommer, sætter slyngplanten sorte bær, som er smukke at bruge i dekorationer. Bladene er mørkegrønne, og da Henryi er en stedsegrøn kaprifolie, er den grøn om vinteren.
Henryi kan købes her (reklamelink)
Ægte kaprifolie
Den ægte kaprifolie, Lonica caprifolium, kan blive op til 4 meter høj. Det er en enorm slyngplante, som har blade med grøn overside og blå underside. Bærrene er kraftigt orangerøde og blomsterne i maj og juni nuancerer i gul og hvid.
Ægte kaprifolie kan købes her (reklamelink)
Goldflame
Lonicera Goldflame er en kaprifolie med sen blomstring, så du skal først forvente at duften spreder sig i din have i august og september. Goldflame har blågrønne blade, røde blomster og når en højde på 2-3 meter.
Goldflame kan købes her (reklamelink)
Dropmore Scarlet
Vil du have en kaprifolie med duft, er Lonicera Dropmore Scarlet et godt valg. Den sætter orange blomster fra juni til september, hvorefter røde bær dukker frem mellem de grønne blade. Planten får en højde på 2-3 meter, når den er fuldt udvokset.
Dropmore Scarlet kan købes her (reklamelink)
Belgica select
Belgica select er en populær kaprifolie at plante i haven. Det latinske navn er Lonicera periclymenum belgica select, men selvom navnet kan få tungen til at slå knuder på sig selv, er planten nem at passe. Den blomstrer i maj og juni med røde blomster, som har en gul kerne. Belgica select er en kaprifolie med duft, der bliver 3-4 meter høj.
Succesfuld formering gennem stiklinger
Formering af kaprifolie gøres gennem stiklinger, som skal laves i løbet af sommeren. Særligt er juli et godt tidspunkt at gøre det på.
Når du formerer kaprifolier, skal du sørge for, at der er et bladpar midt på stiklingen. Det betyder, at der både skal være stilk et par centimeter over og under bladparret. Når du har skåret eller brækket grenen af, sætter du den i fugtig plantejord og venter på, at den begynder at slå rod. Det er vigtigt, at stiklingerne ikke udsættes for hård sol i den første tid, ligesom de heller ikke må tørre ud.
Smukke, romantiske pelargonier
Dine stiklinger af kaprifolie skal i større krukker, når de vokser sig store. Du kan først plante dem ud i din have året efter, når de har etableret et stærkt rodnet.
Gode råd om sygdomme & skadedyr
Kaprifolier er hårdføre planter, så sygdomme og skadedyr er kun sjældent udfordringer i forbindelse med dyrkningen. Lus i kaprifolie er dog en af de ting, du kan komme til at opleve. Heldigvis er det nemt at behandle. Er planten i din have angrebet? Fat haveslangen og spul lusene af med koldt vand. Gentag behandlingen dagligt, indtil lusene trækker sig tilbage.
Lungeurt – En nem staude til haven
Kaprifolie er på alle måder en nem plante at passe i haven, og netop derfor er den også så nem at forelske sig i. Har du mod på at tabe dit hjerte til en slyngplante? Jeg må advare dig. Det kan nemlig ske – det gjorde det for mig, men heldigvis er det jo ikke det værste, der kan ske.
Min Kaprifol får lus og bladene bliver gule ,det starter fint hvert år og så og så går det galt æv æv
Hej Alice.
Det lyder da ærgerligt! Det kan være svært at svare på, hvorfor bladene bliver gule, men det kan skyldes, at kaprifolien ikke får vand nok. Under tørke får lus desuden rigtige gode betingelser for at slå sig ned i planterne, så muligvis hænger de to ting sammen.
Jeg vil anbefale dig at overbruse planten med en haveslange, så du skyller lusene væk. Gentag behandlingen dagligt i en uge eller to, så burde det have en effekt. Samtidig får planten også vand på den måde.
Jeg håber, at det kan hjælpe dig.
Mange hilsner
Christine.
Hej min kaprifolie har fået Bordeaux farvede blade. Den startede forår og sommer med at vokse og give en masse blomster og så begyndte bladene pludselig at skifte farve og tabe blomsterne og den vokser ikke rigtig mere. Det startede nedefra og spredt sig ud mod skudene.
Nogen gode ideer om hvad det er og hvordan jeg behandler det?
Dbh Sofie
Hej Sofie.
Min første tanke er, at planten mangler vand. Det har været tørt længe, og kaprifolie vil gerne vokse i fugtig jord, så prøv at give den en god vanding.
Mange hilsner
Christine.
Hej
Jeg har forsøgt at google mig frem, men uden held.
Ved du, om der findes en hvid, stedsegrøn kaprifolie.
På forhånd tak,
Dbh Bethina
Hej Bethina.
‘Henryi’ er en stedsegrøn kaprifolie, men den er ikke helt hvid, og jeg kender desværre ikke nogle helt hvide sorter, som også er stedsegrønne. Jeg synes derfor, du skal spørge på et gartneri eller en planteskole. Jeg er helt sikker på, at de kan hjælpe dig.
Mange hilsner
Christine.
hejsa
har 6 x goldflame kaprifolie som står op ad espalier. De får især formiddags/middags sol, men de øverste også syd solen.
Men synes virkelig de vokser langsomt. Er 2-3 år gamle.
Har ellers prøvet med extra gødning, vand osv men som om det ikke virker.
Hvad kan jeg gøre anderledes for at få dem igang?
Hej Jon.
Du gør alt rigtigt, men ting tager tid og kaprifolie kan godt være nogle år om rigtigt at få fat. De vokser langsomt de første 2-4 år, men herefter får de fart på og kan hurtigere dække et større område.
Det eneste du kan gøre er at væbne dig med tålmodighed lidt endnu.
Mange hilsner
Christine.
Når man laver stiklinger, skal der så ikke også nogle knopper under jord? Det synes jeg at have læst.
På engelsk kaldes de nodes
Hej Sanne.
Det er ikke nødvendigt, at der også er knopper under jorden, når du laver stiklinger. Skuddet kan godt sætte rødder alligevel.
Er der imidlertid knopper, er det også helt fint.
Mange hilsner
Christine.
Kære Christine
Jeg købte – troede jeg – en hvid kaprifolie, for nogle år siden og nu er den vokset sig stor og viser sine blomster frem. De er i stedet for bare orange og det er ikke lige den farve, jeg ønskede mig. Ved du, om jordforholdene kan have en betydning? Vi har meget sandet jord.
Dbh
Jannie
Hej Jannie.
Mig bekendt kan de ikke skifte farve, så jeg tror ikke, det er jordforholdene, der – som ved hortensia – påvirker farven. Jeg tror mere, at det er to skilte, der er blevet byttet rundt, så et hvidt er landet hos din orange kaprifolie.
Mange hilsner
Christine.