Så bliver det ikke nemmere. En kaktus er nok den plante i verden, der kræver mindst pasning af alle, uanset om du sætter den i din stue eller på terrassen. Den stikkende plante tåler både udtørring, kraftig sol og varme, så glemmer du at kigge forbi med vandkanden, vil den ikke bebrejde dig det mindste.
Samtidig fås den i et væld af former og farver, som gør, at den passer ind i alle hjem. Er du klar til kaktussen? Nu fortæller jeg dig, hvordan du kommer fra start med din kaktus fra pasning og pleje til vanding, omplantning og valg af arter.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Indret dit hjem med kaktus
Der findes næppe nogen stueplante, der er så nem at have med at gøre som en kaktus. Er du på udkig efter en stor kaktus, der kan fylde rummet godt op eller står du og mangler en lille kaktus til vindueskarmen? Uanset, hvilke former og størrelser du har i tankerne, kan du finde en, der vil passe ind hos dig. Der findes nemlig et utal af arter.
Pasning af monstera – Sådan gør du
Den stikkende plante stammer fra USA, hvor kaktusser i ørkenen ikke er noget sjældent syn. De trives nemlig i stenørkenernes varme og tørre miljø, hvor de har udviklet deres rødder til at grave sig ned i undergrunden for at finde fugt.
Præcis derfor kræver kaktus næsten ingen pasning og kan plantes på steder, hvor de andre stueplanter giver op. Har du en meget solrig vindueskarm? En kaktus siger ja tak til sådan en placering, ligesom den heller ikke har noget imod at stå tæt på en radiator.
Sådan planter du kaktus
Løs eller porøs jord er vejen frem, når du planter kaktusser og sukkulenter i potter. Jeg vil anbefale dig, at du bruger almindelig pottejord, som du blander med grus eller sand i forholdet 1:1. På den måde kan du nemlig give rødderne luft og samtidig forbygge, at de kommer til at soppe i vand. Overvanding er nemlig ikke godt, når du har en kaktus.
Få succes med den plettede pilea
Uanset om du har en stor eller en lille kaktus, må du hvert andet eller tredje år omplante den. I foråret vokser den godt, så på den tid af året, er det helt optimalt at plante om. Heldigvis er det ikke nogen stor opgave, så længe du vælger den rigtige potte til kaktussen.
TIP Vil du hjælpe de stikkende blomster lidt på vej? Når du planter kaktus, kan du give lidt gødning i forbindelse med udplantningen.
Vælg derfor en potte, som er 2-3 centimeter bredere end den oprindelige, så planten får lov til at vokse sig større. Læg også gerne grus eller små sten oven på jorden, når du planter kaktus. Det sørger for, at rodhalsen ikke rådner.
Er det tid til omplantning? Herunder fortæller jeg dig, hvordan du planter kaktus.
Omplantning af kaktus trin for trin
Kaktus er en nem stueplante på alle måder og derfor er omplantning heller ikke nogen større opgave. Er det tid til at give din kaktus en ny potte, den kan vokse i? Herunder kan du trin for trin læse, hvordan du griber omplantning af kaktus an.
TIP Det er en god idé at plante kaktus i en krukke af ler eller terrakotta, hvis du vil give den de bedste vækstbetingelser. I denne type af potter fordamper vand nemlig hurtigere, end hvis du for eksempel vælger plastikpotter.
Sådan omplanter du kaktus
- Begynd med at tage havehandsker på – en kaktus har pigge og de stikker!
- Grib forsigtigt fat om planten og træk den op af potten. Det kræver måske lidt kræfter, for rødderne kan vokse fast langs siderne på krukken.
- Sæt kaktussen i en større potte, men i samme dybde som den stod i tidligere.
- Fyld potten med fugtig jord
- Vand grundigt efter omplantning
Når du er færdig med omplantning af kaktussen, skal du placere den et sted, hvor den ikke får kraftig sol det næste stykke tid. I 10 dage skal planten have ro, så den kan komme sig over flytningen.
Kom godt i gang med såning & udplantning
I forhold til vanding af kaktus skal du heller ikke give den friske forsyninger, før jorden næsten er tørret ud. Det samme gælder gødning, som du heller ikke skal give den første måned efter omplantning.
Kom godt i gang med pasning af kaktus
Har du grønne fingre? En kaktus er en god stueplante for dig, der ikke har verdens grønneste fingre eller dig, der er på udkig efter en nem begynderplante. Den kræver nemlig ikke meget opmærksomhed.
TIP Du får en farverig og stor kaktus, hvis du giver den meget lys. Derimod vil den forblive lille og bleg, hvis ikke den får lys nok. Det er derfor ikke svært at se, om du har succes med pasning af kaktus, og om planten trives.
Kaktusser i ørkenen får masser af lys og varme, så det skal du selvfølgelig også give din stueplante, hvis du vil have den til at trives. Kaktusser og sukkulenter stammer nemlig fra områder med meget sol, så har du en varm, lys vindueskarm er det et oplagt sted at sætte dem.
Du kan også have din kaktus i drivhus eller i en havestue, men placerer du dem her, skal du sørge for daglig udluftning.
Sådan laver du dine egne stiklinger
Med til pasning af kaktus hører naturligvis også vanding. For selvom planten vokser vildt i ørkenen, har den brug for vand, hvis den skal vokse. Herunder kan du læse mere om, hvor ofte du skal vande planten.
Vigtig viden ved vanding af kaktus
Du kan ikke undgå vanding af kaktus, selvom planten er kendt for at kunne klare sig længe uden vand. Vil du have den til at vokse og udvikle sig, så må den have lidt hjælp. Dog er det vigtigt, at du kun giver den det vand, der er nødvendigt, for overvander du, kan det få blomsten til at flække eller rødderne til at rådne. Derfor har kaktussen godt af at tørre helt ud mellem hver vanding.
Hvor ofte skal en kaktus vandes? Det er jo spørgsmålet til en million kroner. Det er nemlig ikke altid nemt at vide, hvornår en kaktus eller en sukkulent skal have vand, for som dine andre stueplanter visner deres blade ikke af. Mit bedste råd er derfor, at du stikker en finger i jorden og mærker efter, om jorden er tør eller fugtig.
10 ting du kan lave i haven til sommer
En kaktus må gerne tørre ud mellem vandingerne, men der er stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige typer af kaktus tørrer ud. Har du flere forskellige arter? Så vil du hurtigt opdage, at de ikke skal vandes samtidig hver gang. Størrelsen på potten, jordtypen og temperaturen i rummet vil også have indflydelse på, hvor ofte du må forbi med vandkanden.
Et lille tip, der gælder alle forskellige typer af kaktus, er, at vanding en gang i ugen er bedre end daglig vanding.
Min kaktus falder sammen – Hvad gør jeg?
Har du oplevet, at din kaktus falder sammen? Det er med stor sandsynlighed fordi, du har været for flittig med vandkanden, at planten giver op. Overvanding er den mest almindelige grund til, at en kaktus falder sammen.
Det er derfor meget vigtigt, at du følger mine anvisninger, hvis du vil have en sund og rask plante, som kan leve i mange år.
Pas på din kaktus om vinteren
Når kulden kommer krybende i vinterhalvåret, går kaktusser i hi. Det betyder, at de stopper med at vokse, og i den tid skal du give dem en kølig placering og vande minimalt.
TIP Du kan undgå overvanding i vintertiden ved at sætte planten i en underskål. Vand direkte i skålen, så din kaktus selv kan suge det, den har brug for.
I efteråret, før det bliver rigtig koldt, kan du sætte din kaktus i drivhus, men til vinter skal den have mere varme, hvis den skal overleve og blomstre igen til sommer. Den bedste temperatur for en kaktus om vinteren er 12 grader, men du kan også opbevare den ved stuetemperatur på 20 grader.
5 nemme krydderurter du kan overvintre
Sådan får du en kaktus med blomster
Du har måske allerede tænkt over, at det ikke er særligt ofte, at din kaktus sætter blomster. Hvis du har din kaktus stående ved stuetemperatur, er den i konstant vækst, og derfor er det kun sjældent, den sætter blomster.
Vil du have din kaktus til at sætte blomster? Det kan godt lade sig at gøre. Det kræver blot, at du giver planten en kølig placering om vinteren, så du opmuntrer den til at sætte blomsterknopper. Når det bliver vinter, skal du derfor sætte din kaktus i et rum, hvor temperaturen er på mellem 10 og 12 grader.
Du kan sætte en kaktus udendørs
Kan en kaktus stå udendørs? Der er ikke den store forskel på pasning af kaktus indendørs og udendørs. Du kan derfor fint sætte ørkenplanterne ud på terrassen eller altanen om sommeren.
TIP Når du planter din kaktus udendørs, må den ikke få for meget regn eller blæst. Det tåler den nemlig ikke.
10 skønne blomster til din altan
Et oplagt valg er den populære algarve kaktus, som kan blive meget stor, og derfor er smuk at sætte i store lerkrukker. Den støvede, grågrønne farve passer flot til både moderne og ældre hus.
Typer & arter af kaktus
Kaktusfamilien, Cactaceae, er en familie, som tæller mere end 1500 kaktusarter. De fleste af medlemmerne i slægten er såkaldte stængelsukkulenter, og de er netop kendt for at kunne klare sig i tørre områder, fordi de med tiden har nedsat deres fordampning markant. I stedet har de opbygget et overfladisk rodnet, som gør, at de hurtigere kan optage vand, når det endelig regner.
10 nemme grøntsager til dit efterår
Vil du vide mere om de forskellige arter af kaktus? Herunder kan du læse mere om, hvilke arter af kaktus, der er særligt populære.
Mickey Mouse kaktus
En Mickey Mouse kaktus hører til blandt de forskellige arter af kaktus i Opuntia-slægten. Det er en sød og sjov plante med flade, cirkelformede blade, og det er netop på grund af bladene, at planten har fået sit særlige navn. De ligner nemlig ørerne på den berømte mus.
Pasning af en Mickey Mouse kaktus bør dog ikke volde dig nogle problemer, for selvom planten skiller sig ud fra mængden, passes den på præcis samme måde som alle andre kaktusarter.
Opuntia kaktus
Pasning af Opuntia kaktus skal gøres på præcis samme måde, som med alle andre typer kaktus. Denne art har runde, ovale eller flade blade, som skyder frem over alt på planten. Opuntia sætter også frugter, som på de større typer faktisk kan spises.
Opuntia Microdasys
Opuntia Microdasys er et oplagt valg til stuen. Den grønne plante kan både købes med hvide, kobberfarvede og gule pigge, men det er særligt de runde blade, der gør planten populær. Den sætter ofte nye skud, så den udvikler sig og vokser konstant.
Cowboy kaktus
Den hurtigst voksende af de mange kaktusarter er Cowboy kaktus, som på rekordtid kan fylde flot i både store og små stuer. Du kan med fordel placere den på gulvet, hvor den med sit særlige udseende vil fungere som skulptur.
Vil du have en kaktus, som kommer op i mandshøjde? Det tager omkring 10 år, før planten har nået en højde på 160-170 centimeter, men heldigvis kan du købe en cowboy kaktus, der allerede er fuldt udvokset. Så slipper du for at vente så længe.
Pasning af cowboy kaktus foregår på samme måde, som med de andre arter.
Cereus kaktus eller Søjlekaktus
Cereus kaldes også for Søjlekaktus, fordi denne art af kaktus har en søjleformet facon. Blomsterne, som dannes et godt stykke nede på stænglen, folder sig ud i hvide farver. Planten kan blive temmelig stor, og den kan derfor både placeres i en stor krukke på gulvet eller i en mindre version på bordet.
Kan jeg få en kaktus uden pigge?
Det særlige ved kaktusser er de stikkende torne eller hår! Jeg har læst, at forskellige arter af kaktus kan få torne, der er op til 15 centimeter lange! Jeg kan kun forestille mig, at det må være en ret ubehagelig oplevelse, at komme for tæt på sådan en…
Planten har de stikkende torne, fordi den vil beskytte sig selv mod tørstige dyr. Den kan jo netop lagre vand i sig i meget længe, og netop derfor søger dyrene mod planten – dog ofte uden held.
Imidlertid findes der faktisk typer af kaktus uden pigge. Kunne du tænke dig sådan en, skal du kigge nærmere på slægten Pereskia, der netop er kendt for ikke at have torne. Du kan for eksempel se nærmere på en fiskebenskaktus, som jeg herunder fortæller dig mere om.
Fiskebens kaktus
Er du på udkig efter en kaktus, der kan hænge og som tilmed ikke har nogle pigge? Ephiphyllum Anguliger, der også kaldes Fiskebens kaktus eller Bæverhale, er den plante, du leder efter. Den har flade, bølgede blade, som falder flot ud over krukkens kanter.
Kaktussen har ikke nogen pigge, og derfor skal du ikke være nervøs for at stikke dig på torne, hvis du vælger at lade din kaktus hænge fra loftet.
Den nemmeste stueplante du kan vælge
Det er ikke svært at gætte, hvorfor kaktussen er en af de mest populære stueplanter. Du har sikkert allerede gættet, hvorfor – har du ikke? Det er selvfølgelig fordi, den er så nem at passe. Stueplanter, der klarer udtørring og som i det hele taget trives under tørre og tarvelige forhold, findes der ikke mange af.
Pasning af en mini kaktus og en stor kaktus skal gøres på præcis samme måde, og netop derfor stiller det ikke store krav til dig, der gerne vil have grønt i stuen. Du kan endda tage af sted på ferie i flere uger uden, at stueplanten vil bekymre sig om dit fravær.
Samtidig er det også en utrolig smuk og dekorativ plante, der passer ind i de fleste stuer. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det du kan jo selv købe en kaktus og se, om ikke jeg har ret.
Mike Gunnar Bach
Hej med jer.
Jeg har en kaktus som er over 2 meter høj. Men den vokser snart opi loftet.
Næner jo næsten ikke at skære den. Hvad skal jeg gøre?
hverdagshaven
Hej Mike.
Du kan godt forsøge at beskære den med en helt ren kniv, men umiddelbart synes jeg næsten, det vil være synd, når den nu har vokset sig så stor og flot. Vil du have den lavere, er det dog den eneste mulighed, jeg er bekendt med.
Mange hilsner
Christine.