Knas! Jeg vover den påstand, at du på et eller andet tidspunkt har sat tænderne i en sprød falafel eller blidt bidt igennem en blød hummus. Måske er du endda endt her, fordi du synes, det var så lækkert, at du fik lyst til selv at dyrke kikærter i haven?
I hvert fald er det på menuen… På programmet nu, hvor vi ser nærmere på såning, udplantning, pasning, pleje og alt det andet.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Dyrkning af kikærter i Danmark – Kan man det?
Oprindeligt stammer kikærter, Cicer arietinum, fra Mellemøsten, hvor solen skinner over dem fra morgen til aften. De er altså vant til at vokse i et tørt, varmt klima, hvor nattefrost ikke er en del af kosten. Derfor gror afgrøden bedst ved temperaturer over 20 grader, og jo tættere vi kommer på 30 grader, desto bedre er det.
Herhjemme kan vi ikke altid tilbyde planterne så gode forhold, og måske er det årsagen til, at dyrkning af kikærter i Danmark ikke er noget, vi har så stor erfaring med. Meget nedbør, lave temperaturer og våd jord påvirker høsten, og en kølig, dansk sommer er derfor ikke altid optimal.
TIP Kikærter kan erstatte kød, da de indeholder aminosyrer. Derfor er de en eftertragtet proteinkilde blandt vegetarer, veganere og andre, der ønsker en plantebaseret kost.
Heldigvis er vækstsæsonen lang, så du kan sagtens nå at få et godt udbytte til efteråret, selvom vejret ikke er venligt – set fra plantens perspektiv.
Kikærter – Sådan skal de dyrkes
Man kan sagtens dyrke kikærter selv, hvis de får en varm, solrig placering i køkkenhaven. Det kan også være en fordel at tilføre kompost eller husdyrgødning før udplantning, så jorden bliver god og næringsrig.
10 nemme grøntsager til køkkenhaven
Planten er opretstående og får en højde på 30-70 centimeter, og sammenligner du den med langdagsplanten sojabønne, blomstrer kikærter, der dyrkes i Danmark, tidligt. Efter blomstring udvikler bælgene sig – præcis som med almindelige, grønne ærter.
Det lyder velkendt, men der er en forskel: I hver bælg er der kun 1-2 frø.
Kikærter er et-årige, så de skal sås hvert eneste forår, hvis du vil dyrke dem i haven. Hvordan det skal gøres, afhænger af, om du begynder havearbejdet med forspiring eller planter direkte på friland, når faren for frost er drevet over.
Uanset, hvilken metode du foretrækker, forløber dyrkningen på nogenlunde samme måde i forhold til vanding, gødning, pasning og høst. Den varierer praktisk talt kun i forhold til den måde, planterne skal spire på, så lad os få nogle frø i jorden nu.
Hvordan spirer man kikærter?
Der står forspiring i kalenderen fra marts til april, hvor frø fra kikærter finder vej til spirebakkernes små rubrikker. Du kan enten så i en lun vindueskarm eller drivhus, men vælger du glashuset, skal du være helt sikker på, at der er varmt nok.
Trin for trin: Kom godt i gang med forspiring
Ærter skal plantes dybt, og det gælder naturligvis også kikærter, der skal sås i en dybde på 5-7 centimeter. Ved forspiring fylder du spirebakker med god såjord, placerer et frø i hver rubrik, dækker med jord og vander. Det er vigtigt, du husker at holde jorden fugtig fremover, så frøene kan spire. De må ikke udtørre på noget tidspunkt.
TIP For at øge spireevnen kan du lægge ærterne i blød natten over. Fylder du et glas med vand, og hælder frøene i, bliver den hårde skal blødgjort, så de lettere spirer. Du kan både bruge det lille trick til spiring af kikærter indendørs og på friland.
Dyrker du kikærter på friland, kan du så, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Her til lands kan det have lange udsigter, og da planterne kan være lang tid om at udvikle sig, foretrækker mange forspiring.
Vælger du alligevel at plante direkte i køkkenhaven, kan du længere nede i artiklen læse, hvordan det skal gøres.
Nu skal du i gang med omplantning
Du skal ikke vente mere end 1-2 uger, før der sker ting og sager i spirebakkerne. Længere tid går der nemlig ikke, før ærterne kigger frem og breder kimbladene ud i forårssolen. Herfra går det stærkt, og snart ser du deres hvide rødder i bunden af bakken. Det er tegn på, at planterne skal omplantes eller prikles til større potter, så de kan fortsætte med at udvikle sig.
Det gør du ved forsigtigt at flytte de små planter, uden at de sarte stængler knækker. Når de står stabilt i større potter med frisk jord om fødderne, vander du grundigt. Igen er det vigtigt, de ikke tørrer ud.
I løbet af de næste uger kan det godt blive aktuelt at holde flyttedag mere end én gang. Du ved, det er tid til at finde et nyt hjem til planterne, når rødderne kommer ud i bunden af potten.
Dyrker du kikærter i større skala, kan der på et tidspunkt opstå pladsmangel i vindueskarmen. Så har du et drivhus, er det oplagt at rykke dyrkningen fra indendørs til udendørs.
Endelig! Udplantning på friland
Før du for alvor får lov at flytte de forspirede planter på friland, skal de hærdes til livet under åben himmel. Husk på, at de indtil nu har stået beskyttet i den lune vindueskarm eller drivhuset. Planter du dem ud direkte, får de et kuldechok, og i værste fald kan det resultere i, at planterne går ud. For at undgå mistrivsel er det vigtigt, du ikke springer dette trin over.
Foråret kommer – Tid til at hærde planterne
Hærdning betyder, at du gradvist vænner planterne til de nye omgivelser, så de er forberedt på køligere temperaturer, vind, regn og sol. Det tager 1-2 uger at hærde planterne, og i guiden herover kan du trin for trin læse, hvordan du griber arbejdet an.
TIP I løbet af sommeren sætter planterne blomster, og først herefter begynder frødannelsen. Hvor de smukke hvide eller farvede ærteblomster har siddet, udvikler sig nu en bælg, der snart fyldes af kikærter.
De stærke, afhærdede planter er klar til udplantning på friland i maj, når nattefrosten med sikkerhed er et overstået kapitel. De er jo varmekrævende, og tåler derfor ikke den mindste smule frost.
Dykker temperaturen alligevel lidt, kan du dække dem med fiberdug, som beskytter og holder på varmen.
Efter udplantning er det afgørende, at jorden holdes ren omkring planterne. Kikærter er ikke så stærke, at de klarer kampen mod ukrudt uden din hjælp, så en gang i ugen må du ned på knæ for at afværge angreb fra ukrudtet. Særligt er rodukrudt en skurk, du skal være opmærksom på at få fjernet.
Vi flytter fokus fra forspiring til friland
Når jordtemperaturen ligger mellem 7-10 grader, kan du så kikærter på friland.
Mulden må være ren, før du planter, så fjern større sten, grene og ukrudt. Riv også gerne jorden let, så du har en fin, porøs plantejord, inden du laver en sårille på 5-7 centimeters dybde. Vand grundigt, vent på, at væsken trækker ned i jorden, og plant så frøene med 15-30 centimeters mellemrum.
Guide: Udplantning & såning på friland
Planteafstanden afhænger af, hvor tæt du ønsker at dyrke ærterne. Jeg foretrækker en kortere afstand, så planterne kan støtte sig til hinanden, efterhånden som de vokser sig store.
Når frøene er placeret i jorden, dækker du dem med jord, inden du vander igen. Husk, at de nyplantede afgrøder ikke tåler udtørring, og du skal derfor være flittig med at give dem vand – særligt på de varme forårsdage. Vær også opmærksom på, at ukrudt ikke kryber for tæt på, så hold rækkerne rene! Det giver de bedste forhold for spiring og vækst.
Vigtigt at vide om vanding og gødning
Jeg forestiller mig, at du gerne vil have en vellykket høst. Har jeg ikke ret? I fald jeg ikke tager fejl, er det vigtigt med vanding, for udtørrer planterne, får du ikke et stort udbytte.
Jorden skal ikke være våd som en vandpyt, men bør hele tiden være fugtig. Har du tidligere erfaring med ærter og bønner i haven, ved du nok, at de har brug for meget væske for at udvikle sig optimalt.
TIP Modsat andre ærter og hestebønner har kikærter en lang pælerod, så den trives bedre i tørre tider. Det betyder dog ikke, at du slipper for at vande dagligt, hvis det er meget solrigt.
Det gælder naturligvis også kikærter, som skal vandes dagligt, hvis sommeren er varm og tør. Derimod er det ikke nødvendigt at kigge forbi med vandkanden hver dag i de måneder og perioder, hvor det regner meget.
Gødning gør underværker – Kør kompost på bedene
Uden mad og drikke, dur helten ikke, siger et gammelt ordsprog, og det er sandt. Kikærter klarer den ikke på vand alene, så før udplantning kan du sprede husdyrgødning eller kompost i bedet.
Har du en meget let og sandet jord i din have, er det især en god idé med jordforbedring, så du planter i en næringsrig jord. Muld med et højt indhold af hummus er guf for planterne, for det giver dem de bedste betingelser at gro under.
Kører du kompost eller lignende ud, bliver det ikke nødvendigt at tilføre gødning senere. Du kan naturligvis godt give dem et skud energi i løbet af sæsonen, hvis du synes, der skal sættes yderligere gang i væksten.
Du skal bare være opmærksom på at ikke gøde for meget. Det gør planterne ranglede, og høsten bliver ikke nær så god. Følg derfor altid anvisningerne på pakken, så du giver den rigtige mængde.
Hvornår høstes kikærter?
Er du vild med friskpillede, grønne ærter? Så er det ikke kikærter, du skal dyrke, for de spises ikke rå. De skal koges først, men til gengæld kan de gemmes i lang tid. Mange har dem i haven, fordi de efter høst kan opbevares gennem vinteren, og dermed være et sundt, proteinrigt tilskud til vintermaden.
28 spændende grøntsager, frugter & blomster til drivhuset
Kikærter skal høstes, når de modne bælge er tørre og størstedelen af planterne er gule. Ja, faktisk må planterne godt se lidt visne ud. Hvis sommeren har været tør og varm, er det høsttid i august og september. Har den modsat været kølig, fugtig eller ligefrem regnfuld, kan du først høste i begyndelsen af oktober.
Hvor hurtigt bælgene moder til høst, afhænger foruden vejret også af den sort, du dyrker.
Tips til opbevaring og holdbarhed efter høst
Der er to måder, du kan høste kikærter på. Enten kan du plukke de enkelte bælge eller klippe hele planten af ved roden. Det sidste går hurtigst.
Når du har skåret ærteplanterne af ved jordoverfladen, hænger du dem til tørre i store neg et luftigt sted de næste 2-3 uger. Hæng dem i en overdækket carport, et haveskur, brændeskur eller et andet sted, hvor regnen ikke kan nå dem. De skal tørre helt, inden du fjerner ærterne fra bælgene og lægger dem i lufttætte glas. Jeg gemmer min ærter i gamle patentglas, som slutter helt tæt.
Nipper du bælgene af en ad gangen, lader du dem eftertørre indendørs 1-2 uger, før du fjerner frøene fra skallen.
Opbevaring af grøntsager til vinter
For at sikre den længste holdbarhed er det vigtigt, ærterne er helt tørre, før du stiller dem til opbevaring. Indeholder de den mindste smule fugt, mugner de, så hellere lade dem tørre lidt for længe, før du bælger. Vil du være på den sikre side, kan du eftertørre kikærterne på tallerkener indendørs, før du lægger dem i glas.
Kikærter har en holdbarhed på over et år. Bruger du ikke alle ærterne i løbet af vinteren, kan du så dem igen til foråret og få nye planter.
Sådan vælger du de rigtige sorter
’Desi’ og ’Kabuli’ er de to sorter, du kan dyrke i haven.
Desi sætter farvede blomster, og adskiller sig fra den anden type ved at have mindre, men tykkere frøskaller, der er kantede og farvede. Modsat har Kabuli større, afrundede frø med en tynd, cremefarvet frøskal. Efter spiring sætter den smukke, hvide ærteblomster.
Vil du dyrke en sort, som er robust og modner tidligt, skal du vælge Desi.
TIP Ligesom kikærter er gråærter en sort, som skal tørres og gemmes til vinter. Der findes mange lækre tørreærter, men personligt foretrækker jeg ’Carlin Peas’. ’Lollandske rosiner’ er også en af de gamle sorter, som er nem at dyrke og smager dejligt. Den hører næsten til i kategorien ”danske kikærter”.
Uanset, hvilken variant du vælger, vil den opretholde en produktion af blomster, til frosten sætter en stopper for udviklingen eller den udsættes for vandmangel.
Undgå sygdomme og skadedyr
For at undgå sygdomme og skadedyr mellem afgrøderne, er det afgørende med sædskifte. Man anbefaler, at der går fem år mellem dyrkning af kikærter, så det kræver planlægning af køkkenhaven, hvis afgrøden skal være en del af helheden.
Selvom du er en flittig og pligtopfyldende haveejer, der tager dine forholdsregler, kan du aldrig undgå sygdomme eller skadedyr.
Herunder kan du læse mere om de mest almindelige ved dyrkning af kikært.
Bladplet
Bladplet viser sig som brune eller lyse pletter på bladene, og sygdommen opstår primært på grund af fugtige vejrforhold. Frøene kan også blive misfarvede. Du kan forbygge ved at plante sunde frø i foråret, holde fire års pause mellem dyrkningen eller vælge en sort, der er mere resistent.
Bladrandbiller
Bladrandbiller smovser planternes blade, men heldigvis formerer de sig ikke i ærterne, og det er derfor kun det grønne løv, der bliver spist af skadedyrene.
Fugle
Fugle elsker ærter, og kan hurtige spise af de frø, du har plantet. Dæk derfor rækkerne med fiberdug i tiden efter udplantning, og fjern først dugen, når planten er spiret. Du kan også forebygge angreb fra forslugne fugle ved at plante forspirede kikærter ud.
Gråskimmel
Gråskimmel kan også give problemer, da den får stængler og bælge til at rådne. Angreb sætter allerede ind, mens planterne blomstrer, og frødannelsen sker i bælgene. Det er særlig i fugtige omgivelser, gråskimmel viser sig, men den jordbårne sygdom kan til dels gennem sædskifte.
Knoldbægersvamp
Knoldbægersvamp opstår som mange andre svampesygdomme, når vejret er fugtigt. Angreb af denne type kan ramme hele planten, og vil du forebygge problemet, skal der holdes et sædskifte på minimum tre år.
Rodbrandsvamp
Rodbrandsvamp giver misfarvede og misdannede stængler, som bevirker, at planterne bliver gule eller brune, visner og går ud.
Kog kikærter inden du spiser dem
Der er ingen tvivl om, at kikærter er sunde, men før du sætter dem til livs, skal de lægges i blød og koges. Skal der ærter på menuen, skal de 10-12 timer før spisetid lægges i koldt vand. Efter iblødsætningen skal vandet skiftes, og ærterne skal nu koge i 45-60 minutter. Derefter kan de spises eller fryses.
Det lyder omstændigt, men tro mig, det er ikke her, du skal springe et arbejdstrin over. Kikærter indeholder nemlig trypsininhibatorer og lektiner, som giver ondt i maven, og det vil man jo helst undgå.
Efter kogning kan kikærter holde sig friske på køl i 4-5 dage.
Derfor er kikærter sunde
Kikærter er ikke kun sunde, de er også et mættende måltid med deres høje indhold af kostfibre og proteiner. Det gør dem til et næringsrigt alternativ til kød, og mange holder af kikærter i den plantebaserede kost.
Kostfibrene styrker fordøjelsen, og proteinerne opbygger muskler og væv, hvilket alt sammen er gavnligt for kroppens sundhed. Det lyder jo lovende, men det er ikke de eneste egenskaber, der gør kikærter til en vinder i køkkenet.
De er også gode for immunforsvaret, som bliver styrket af de fedtopløselige vitaminer K og E, der også findes i ærterne. Derudover er de også rige på fosfor, jern, kalk og zink.
Mange skønne opskrifter med kikærter
Mad, der mætter, findes der noget bedre? Det skulle da lige være mad, der samtidig smager skønt, og hvor heldigt er det så ikke, at kikærter kan det hele? Hvis du tror, man skal være vegetar eller veganer for at sætte pris på de sunde egenskaber, tager du nemlig helt fejl.
Opskrift på hummus med brændenælder
Du har med stor sandsynlighed sat tænderne i en falafel på et eller andet tidspunkt, og det samme gælder hummus, hvor kikærterne er hovedingrediens. Er det lækkert? Ja, uden tvivl, men prøv også nogle af de andre opskrifter.
Jeg krydrer og bager dem gerne i ovnen, og serverer dem som sprøde snacks eller topping på suppe.
Ristede eller kogte klæder de også salater, hvor de giver god fylde. Hvis du vil give ærterne ekstra smag, kan du koge dem i bouillon eller lægge nogle kviste med krydderurter i kogevandet. Det er ret lækkert, synes jeg.
Dyrk grønne rækker med persille i haven
Du kan altså bruge kikærter på virkelig mange måder fra gryderetter til ”æggefrisalat” og ”tunfrisalat”, hvor de hakket og blandet med persille, kapers og yoghurt, mayonnaise eller creme fraiche er lækkert pålæg på rugbrød.
Uanset, hvordan du anvender dem, er det sikkert og vidst, at du både bliver glad og mæt, når du spiser kikærter, hvad enten du bruger dem i opskrifter med eller uden kød.
Skriv et svar