Den er kendt som Nordens wasabi – den stærke peberrod, som hurtigt breder sig i haven. Netop derfor har den fået ry for at være mere ukrudt end afgrøde, men det er en skam. Den skønne urt behøver nemlig ikke at give dig udfordringer på den front.
Vil du i gang med at dyrke peberrod? Det kan du roligt gøre, for her fortæller jeg, hvordan du kommer godt i gang uden at frygte for, at planten overtager hele haven.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Få peberrod i haven
Peberrod, Armoracia rusticana, er en karakteristisk plante i haven, men selvom den spises som en grøntsag – eller måske nærmere bruges som krydderi i maden – er urten faktisk en staude. Den har aflange, ovale, grønne plade, en kraftig stilk og bliver op til 1,3 meter høj. I løbet af maj sætter den hvide blomster, som har en særegen duft, der tiltrækker havens mange insekter.
Den hvide pælerod, der gemmer sig under jorden, kan blive op til 60 centimeter lang og omkring 5 centimeter tyk. På roden dannes siderødder, som du kan lave stiklinger af, men det er også siderødderne, der gør det vanskeligt at fjerne peberrod, når først den har etableret sig i haven. Det har jeg skrevet mere om længere nede i artiklen.
TIP Ved du, hvad en hesteradise er? Det er fordanskningen af peberrod på engelsk. Horseradish er nemlig det, man på engelsk kalder peberrod.
Peberrod er en del af korsblomstfamilien, hvor også kål, sennep, karse og radise er medlemmer. På samme måde som kål kan peberrod stå ude hele året, for den flerårige plante er meget hårdfør.
Pas på: peberrod breder sig hurtigt
Peberrod har ry for at være en sejlivet fætter at få ind i haven, og det er da heller ikke helt forkert. På samme måde som ved jordskokker, skal du nemlig være lidt varsom, når du planter peberrod.
Dyrker du urten i en god, muldrig jord, breder den sig hurtigt. Derfor vælger mange at placere peberrod i potter eller krukker, så den bliver begrænset i sin udfoldelse. Sådan kan du bedre kontrollere planten, så den ikke overtager en stor del af haven.
Kom godt i gang – 10 nemme afgrøder til køkkenhaven
Ved dyrkning af peberrod i krukke, spand eller potte er det vigtigt, der er hul i bunden af krukken, så vandet kan løbe fra. Plantens rod vil rådne, hvis vand over en længere periode hober sig op omkring den.
Kan man fjerne peberrod fra haven?
Det kan være svært at fjerne peberrod, når først den har etableret sig i haven. Selv det mindste rodstykke kan nemlig udvikle sig til en ny plante. Vil du fjerne peberrod fra haven, er det et møjsommeligt arbejde, hvor du forsigtigt med en greb løsner jorden og fjerner både plante og plantedele med håndkraft.
Jeg vil på det kraftigste anbefale dig ikke at bruge en fræser eller andet motoriseret haveværktøj, da hestekræfterne med stor sandsynlighed vil skære plantedele af, som kan sprede sig. Derfor er det heller ikke en god idé at lade peberrod indgå som en del af sædskiftet i køkkenhaven. Den kan ende med at give dig udfordringer.
I gang med dyrkning af peberrod
Peberrod trives bedst i fugtig, næringsrig og løs jord, så har du et hjørne i haven med høj koncentration af fugt, er det et perfekt sted at placere peberrod. Er der samtidig halvskygge eller sol, kan du være sikker på at give planten de bedste vækstbetingelser. En solrig placering vil dog sikre dig det største udbytte.
TIP Dyrkning af peberrod i spand eller krukke er en god idé, hvis du vil undgå, at planten spreder sig over et større areal.
Dyrkning af peberrod er bedst i en muldrig jord, men planten er meget hårdfør, og den tager gerne kampen op mod brændenælder, senegræs og skvalderkål. Du kan derfor godt dyrke den på udsatte steder i haven, hvor du er udfordret af anden ukrudt.
Kom godt i gang med dyrkning af porrer
Peberroden er flerårig, og derfor behøver du ikke at begynde dyrkningen fra begyndelsen hver sæson. Når først den har etableret sig i din have, vokser den villigt.
Sådan skal du plante peberrod
Vil du i gang med at dyrke peberrod, er det i foråret, du skal begynde arbejdet. Allerede fra marts kan du plante peberrod, du enten har købt på planteskolen eller fået af en anden haveejer. Når du planter peberrod, er det siderødder på omkring 25 centimeter, du lægger i jorden.
Først graver du en rende i jorden på omkring 8 centimeter, for det er den dybde, peberrod skal plantes i. Sæt rodstykkerne i renden og dæk med jord, og sørg for at vande efter udplantning, så de ikke tørrer ud. Det er især vigtigt, hvis foråret er varmt og solrigt.
Smagen af lakrids – Dyrk fennikel
I begyndelsen af juli – og gerne efter en regnvejrsdag, så jorden er fugtig – skal du forbi bedet med de nyplantede afgrøder. Nu er det tid til at frilægge lidt af planten. Det gør du ved at trække lidt af peberroden op over jorden, så rodhalsen kommer til syne, før du fjerner de kraftigste siderødder, som sidder lige under topskuddet.
TIP Du kan plante peberrod sammen med løvstikke, kvan og rabarber, som også holder af fugtig jord.
Det er oplagt at gøre for at få en kraftig rod, men det er ikke strengt nødvendigt. Efter manøvren kan planten se lidt medtaget ud, så vær opmærksom på at hyppe planten godt i tiden efter. Tilfør også gerne velomsat kompost løbende gennem sæsonen.
Lær at lave stiklinger af peberrod
Vil du have flere planter, er det heldigvis ikke nogen stor kunst, for det er nemt at lave stiklinger af peberrod. Uanset om du dyrker peberrod i potte eller på friland, er metoden den samme. På den tykke rod vokser en række mindre rødder, som kaldes siderødder. Dem brækker du af, sætter i jord og snart begynder de at skyde.
Guide: Sådan laver du stiklinger
Dyrker du peberrod i krukke eller lignende, kan du sætte rødderne i mindre potter til at begynde med. Når planten vokser sig større, kan du ompotte den til en større krukke eller spand. Vent med at høste fra de nye planter til året efter.
Forspiring af sommerblomster & grøntsager
Vil du købe peberrod til dyrkning fra frø, må jeg skuffe dig. For godt nok får peberrod nogle, smukke, hvide blomster, men de kan ikke producere gode frø. Derfor er stiklinger vejen frem, når du vil have peberrod i haven.
Kort om sygdomme & skadedyr
Peberrod er en hårdfør plante, som ikke har mange naturlige fjender. Den kraftige vækst og skarpe duft holder nemlig de fleste på behørig afstand. Imidlertid lader kålfluens larver sig ikke skræmme, og de tager gerne for sig af retterne.
God biodiversitet giver mere liv i haven
Du forebygger angreb ved at lægge et tykt lag græsafklip tæt omkring roden og plantens stængel, så kålfluen ikke kan lægge sin æg tæt ved jorden.
Er der ikke nok gødning i den jord, du dyrker peberrod i, kan du opleve udfordringer med hvidrust. Sygdommen viser sig som en hvid belægning på planten.
Høst & opbevaring af peberrod
Når efteråret rammer haven, er det tid til at høste peberrod. Den stærke urt er nemlig efterårs- og vintermad hos mig, selvom man egentlig kan tage forskud på glæderne allerede fra august.
Høstning af peberrod foregår på præcis samme måde, som med mange andre rodfrugter. Jeg væbner mig med en greb, som jeg bruger til at løsne jorden omkring den lange rod med. Jeg nøjes altid med at brække det stykke af, jeg skal bruge, og når det er gjort, sætter jeg planten i jorden igen. Den vokser fint videre.
Guide til korrekt opbevaring af æbler gennem vinteren
Frost kan imidlertid godt sætte en stopper for høst af peberrod, men dækker du planterne med halm, fiberdug eller granris, kan de sagtens stå ude hele vinteren. Vil du være på den sikre side, og altid have frisk, hjemmedyrket peberrod til rådighed, kan du høste større mængder. Du opbevarer peberrod uvasket i fugtigt sand gennem vinteren. På den måde opnår du en meget lang holdbarhed.
Opbevaring af peberrod skal ske i køleskabet, hvor den har en meget lang holdbarhed. Du kan også skrælle roden og opbevare den i fryseren i mindre stykker, så du hurtigt kan tage et passende stykke op.
Find vild peberrod i naturen
Oprindeligt kommer peberrod fra Sydøsteuropa, men den har været en del af de danske klosterhaver siden 1300-tallet. I dag kan du også finde den vildt i naturen og særligt på de steder, hvor der tidligere har ligget klostre, kan du finde vild peberrod. Kigger du i krat, langs vejkanter, skråninger, ved kysten og på store græsområder, kan du derfor være heldig at finde urten i naturen.
I haven går pæleroden ofte lige ned i jorden, men vild peberrod har tendens til at sno sig, så det kan give lidt udfordringer at sanke roden. Du får derfor brug for en god skovl eller ligefrem en spade, når du høster vild peberrod.
Det er vigtigt, du har fået tilladelse af den, der ejer jorden, til at høste på stedet før du gør det. Lad også være med at grave hele planten op – der skal stå en bid tilbage, så den kan vokse videre.
Forveksling af peberrod – kan man det?
Du kan roligt høste vild peberrod i naturen, for den er ikke giftig, og du kommer heller ikke til at forveksle den med andre planter. Du kan derfor roligt tage på tur for at finde den stærke urt, hvis du ikke selv dyrker den i haven.
Den nemme kunst at dyrke squash
Forveksling af peberrod med andre urter skal du ikke være nervøs. Alligevel vil jeg anbefale dig, at du sætter dig godt ind i, hvor planten vokser, og hvordan den ser ud, før du tager afsted.
Skønne opskrifter med peberrod
Dyrker du ikke selv den skønne urt, kan du heldigvis købe peberrod, for du må ikke snyde dig selv for at bruge den i maden. Selvom den har en kraftig, gennemtrængende smag, er den virkelig lækker, hvis den bruges med forsigtighed.
TIP Det er primært roden, du spiser, selvom de grønne blade fra peberrod efter sigende kan bruges som suppevisk.
Du kan anvende peberrod i mange opskrifter, men du får den kraftigste smag, hvis du river den og bruger den frisk. Det er særligt i peberrodsflødeskum eller i peberrodssalat, roden bruges sådan. Jeg holder også meget af at rive rå rødbede ganske fint, skære æbler i tern og vende det med friskrevet peberrod.
TIP Hvordan river man peberrod? Det lyder indlysende – på et rivejern selvfølgelig – men faktisk er det ikke helt så let, som det lyder. Roden kan nemlig trevle, og derfor er det nemmest at rive peberrod, når roden er frossen.
Peberrod anvendes også ofte på smørrebrød, hvor særligt pariserbøf løftes af den stærke rod. Er du glad for fisk, finder du også mange gode opskrifter med peberrod, der klæder alt fra laks til torsk.
TIP Du skal ikke genopvarme mad med peberrod, for eksempel perrodssauce eller perrodscreme, for smagen bliver bitter.
Vil du have en mildere smag, kan du med fordel opvarme den revne rod. Du kan bruge peberrod til sovs og creme, og de fleste husker nok både peberrodssauce og peberrodscreme fra mormors køkken.
Brug peberrod til syltning
Peberrod har en kraftig smag, som skyldes de olier, der er i roden. Det er også grunden til, at urten er god til syltning. I stedet for at bruge atamon, når du sylter, kan du bruge et stykke af roden –den kan nemlig anvendes som konserveringsmiddel.
Jeg vil ikke anbefale, at du bruger peberrod som konserveringsmiddel, når du laver marmelade og saft, men til chutney, syltede rødbeder eller rødløg, er det helt oplagt at gøre.
Peberrod er Nordens wasabi
Man siger om peberrod, at det er Nordens wasabi, og man forstår hurtigt, hvorfor. Begge er nemlig to stærke smagsgivere, der river i næsen.
TIP Er du til stærke, våde varer? Du kan bruge peberrod til snaps, som sættes på julebordet med sild og andet fisk.
Spiser du sushi? Så ved du sikkert, at de små bidder ofte serveres med stærk wasabi ved siden af. Imidlertid kan wasabi være dyrt at fremstille, så ofte erstattes det af peberrod, som farves grøn. Smagen, konsistensen og udseendet er dermed næsten identisk.
Sådan har man også brugt peberrod
I dag bruger vi peberrod som en krydderurt, der giver smag til både sovs, creme og dip, men oprindeligt brugte man faktisk peberrod som medicin. Den kraftigt smagende urt har nemlig et højt indhold af C-vitamin, som ikke kun gør den sund at spise, men som i vintertiden også kan lægge en dæmper på både forkølelse og influenza, da den er bakteriehæmmende.
Perfekt, pink tilbehør – Opskrift på syltede rødløg
I middelalderens klostre lavede man udtræk af peberrod, og urten er også blevet brugt til at kurere alt fra gigt til oppustethed gennem tiden. Den har nemlig mange gode egenskaber, og derfor er den oplagt at dyrke i haven og bruge i maden.
Kære Christine,
jeg har valgt at skrive en generel kommentar til din hjemmeside her, da jeg ikke kan finde andet sted, hvor man men kommentere generelt. Jeg synes, Hverdagshaven.dk er helt utrolig fantastisk, fuld af gode historier, viden, og råd, og har været en stor kilde til inspiration for mig. TAK!! Det er MEGET dejligt, at siderne ikke er overplastret med bannerreklamer! Du skriver utrolig godt! og dine historier er godt formuleret, uden stavefejl og med rigtig kommaføring. Dine sider er alle rigtig gode, og jeg har brugt mange timer på at læse dine artikler og med stor fornøjelse. Du giver gratis adgang til alle artikler, men jeg mener godt du kunne begrænse den gratis adgang ved at give adgang til nogle udvalgte historier og bede om penge for at få adgang til alt. Jeg ville med glæde betale 100kr for at få adgang til alle sider en gang for alle – blot et forslag 🙂
De bedste hilsener og STOR tak for de mange dejlige historier og råd!
Christian
Hej Christian.
TUSIND TAK for din meget søde og konstruktive besked. Det gjorde mig helt oprigtigt glad at få så rosende ord med på veje samtidig med den fine feedback, som jeg bestemt vil tage til efterretning. Du har givet mig noget at tænke over…
Det betyder utrolig meget for mig at give god og konstruktiv vejledning til både nybegyndere og garvede havefolk, og netop derfor betyder det meget, når jeg hører, at det er lykkedes. Jeg håber, at du også i fremtiden vil finde fornøjelse i mine artikler på Hverdagshaven – betalingsmur eller ej 🙂
Det bedste hilsner og med ønsket om en dejlig sommer i haven,
Christine.
Kære Christine – jeg har netop opdaget hverdagshaven.dk fordi jeg ville finde noget om at dyrke peberrod. – Og jeg kan bestemt tilslutte mig Christians kommentar bare ved dette første møde!
Grunden til, at min interesse for peberrod blev vækket, var en amerikansk undersøgelse, som viser, at peberrod er et af de allerstærkeste grønsager til at forebygge og bekæmpe cancer (www.chrisbeatcancer.com). Tænker, at det er et budskab, som er værd at sprede. Håber det er ok at nævne det her og ellers må du bare slette mit indlæg.
Bedste hilsner
Anette
Hej Anette.
Hvor er jeg glad for din kommentar – tak! Der er bestemt ingen grund til at slette den. Dejligt, at du vil dele det gode budskab både med mig og andre, der læser med.
Rigtig god dag.
Mange hilsner
Christine.