Du kan hurtigt blive selvforsynende med hjemmedyrket gurkemeje, for selv under danske himmelstrøg er den varmekrævende rod nem at passe. Er du klar til at komme i haven? Nu ser vi nærmere på, hvordan man planter, vander, gøder og høster gurkemejerødder – men vent!
Der er mere.
Til allersidst i guiden giver jeg dig også et par tips til, hvordan du kan bruge krydderiet i køkkenet, for der er mange gode, sunde egenskaber forbundet med at spise den lille rod.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Hvad er gurkemeje?
På overfladen ser den lille, brune knold ikke ud af meget, men under overfladen gemmer gurkemeje, Curcuma longa, på en fantastisk gul farve som gennem tusindvis af år har været anvendt til tøjfarvning. Derudover har man også dyrket roden til medicinske formål, ligesom den også er uundværlig i Østens madlavning, hvor den gule farve gør underværker i de mange curries.
En sund rod: Sådan dyrker du ingefær
Roden, der tilhører Zingiberaceae-familien, stammer oprindeligt fra Indien, men selvom den er vant til varme, kan du sagtens dyrke den i Danmark. Du skal bare vide, at gurkemeje er 7-10 måneder om at udvikle sig. Derfor må du allerede begynde dyrkningen i det tidlige forår, hvis du skal nå at høste de smagfulde rødder til efteråret.
TIP Kan du se forskel? Det er ikke let, for gurkemeje og ingefær ligner hinanden til forveksling. De tilhører også begge samme plantefamilie, og skal dyrkes på næsten samme måde. Foruden et farverigt indre, som ingefær ikke kan prale med, adskiller gurkemeje sig markant fra sin ”dobbeltgænger” på ét punkt: størrelsen. Den er nemlig meget mindre.
Kan man dyrke gurkemeje selv?
Du kan bestemt dyrke gurkemeje selv, og jo før du planter, jo tidligere kan du høste. Udviklingstiden er nemlig lang, og derfor begynder plantearbejdet allerede i starten af året.
10 nemme grøntsager til køkkenhaven
Ligesom ingefær vokser gurkemeje fra rodstængler eller jordstængler, og sætter derfor ikke frø. Vil du dyrke planten selv, er den eneste måde, du kan gøre det på ved at lægge en lille knold i jorden. Skriv derfor ”frisk gurkemeje” på indkøbssedlen, næste gang du skal i supermarkedet eller forbi en asiatisk specialforretning, for det her, du finder plantematerialet, der gør dig til en selvforsynende hjemmedyrker.
TIP Økologisk gurkemeje kan være svær at finde i supermarkedet, men når du dyrker krydderiet selv, kan du være sikker på at høste en sund, sprøjtefri afgrøde, der ikke har været behandlet med væksthæmmer eller anden kemi.
Køb kun (økologiske) knolde, der ser sunde og friske ud, for de har størst chance for at spire. Mærkes de hårde, har du fat i en spiringsmoden ven, hvorimod de runkne, bløde rødder er knap så kampdygtige.
Derudover er det også vigtigt, at knolden har vækstknopper, for det er fra dem, den spirer. En fast og saftig rod fyldt med små, buttede knopper eller buler venter bare på at komme i jorden og udvikle sig.
Forspiring før udplantning
Det er ikke altid, man er så heldig at finde rødder med vækstknopper – eller rhizomer, som man siger på havefagsprog. Heldigvis er der råd at hente, og de er ikke en gang dyre. Du lægger faktisk bare knoldene på en tallerken, placerer dem lyst i vindueskarmen eller på spisebordet og begynder at vente.
I løbet af de næste 14 dage spirer vækstknopperne frem. Nogle gange tager forspiringen op til 4 uger, så sker der ikke noget i det første stykke tid, må du væbne dig med tålmodighed. Det skal nok lykkes, såfremt du har købt friske, hårde rødder.
Det er helt afgørende, at knopperne kommer frem før udplantning. Det er fra dem, planten spirer, og derfor kan du ikke springe forspiringen over.
Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at der dannes flere rhizomer på samme knold. Sker det, kan du knække knolden, så du får flere, der kan plantes. Så længe et stykke er udstyret med en knop, kan den spire, når den lægges i jorden.
Vælg den rigtige placering
Oprindeligt vokser gurkemeje jo i de varme lande langt fra vores kolde, nordiske himmelstrøg, og den trives derfor bedst på en varm, lys placering. Det får den enten i drivhus eller en solrig vindueskarm. Du kan også dyrke planten på friland eller i krukke på en terrasse med læ, men her kan det være svært at give den de rette vækstbetingelser.
Vil du sikre en succesfuld høst med et godt udbytte, er det derfor bedst at vælge en placering, hvor temperaturudsvingene ikke varierer voldsomt gennem sæsonen.
Planter til drivhuset: 28 grøntsager, frugter og blomster
Planten udvikler sig mest optimalt, hvis termometret holder sig over 20 grader, men kryber den røde streg op omkring 30 grader, gør det bestemt ikke noget.
Sådan planter du gurkemeje
Er du meget utålmodig, kan du godt sætte rødderne allerede i februar, men ellers er det først i marts og april, du planter gurkemeje. Dyrkningen kan både foregå i spande, krukker eller potter, men uanset hvad du foretrækker, vil jeg anbefale, du vælger en beholder med en højde og en omkreds på 35 centimeter.
Når du planter i en stor krukke eller lignende, er det lettere at forbygge udtørring, for det er meget vigtigt, at jorden er fugtig, hvis rødderne skal spire.
Få succes med sydfrugter: Dyrk eksotisk frugt
Har du fundet den rigtige krukke? Perfekt, så fylder du den med næringsrig plante- eller såjord, som du lægger roden fladt på. Så længe den er placeret vandret, er det uden betydning, hvilken side, der vender op. Den skal nok selv spire mod lyset.
TIP For at få succes med spiringen må din plante ikke tørre ud. Sørg for, at jorden hele tiden er fugtig, men uden at være våd. Husk på, at gurkemeje er en rod, og vokser den i meget vandholdig jord, er der risiko for, at den rådner. Plant derfor altid i en krukke med hul i bunden, så vandet kan løbe væk, og fyld også gerne den nederste del af beholderen med lecakugler eller småsten, der fungerer som dræn.
Til sidst vander du let, så jorden bliver fugtig, inden du stiller krukken lunt og lyst indendørs. Den er først klar til at komme udenfor, når det bliver varmere, så du må tælle dagene, til kalenderen rammer slutningen af april eller begyndelsen af maj. Risikoen for nattefrost må være drevet over, før krukken sættes i drivhuset, for gurkemeje tåler ikke frost.
Nu spirer planterne
Sker der noget? Det kommer an på, hvor saftspændte knoldene var, da du plantede dem. De friskeste har mest fart på, så de spirer efter 14 dage, men der kan sagtens gå længere tid, før de kigger frem.
Gennem de næste måneder udvikler planten sig, og da den kun får en højde på 40-50 centimeter, fylder den ikke meget i landskabet. Du kan derfor let flytte den mellem ude og inde, hvis du fortsætter dyrkningen i krukke.
Vær også altid opmærksom på, at krukken er stor nok til planten, så den får de bedste vækstbetingelser. Den kan ikke udvikle sig optimalt, og give dit en stor høst til efteråret, hvis den vokser i en krukke, der er for lille. Derfor kan det blive nødvendigt at omplante løbende.
Trin for trin: Sådan får du succes med omplantning
Før du flytter gurkemejeplanterne til drivhuset eller friland, er det vigtigt, du først ruster dem til livet under åben himmel. Det kalder man hærdning.
Du hærder afgrøderne ved gradvist at vænne dem til temperaturforskellen mellem din varme stue og deres kommende placering i haven eller drivhusets bed. Det gør overgangen mindre markant, og forebygger, at planterne får et kuldechok. I guiden herover kan du se, hvordan du gør.
Alt om gødning og vanding
Gurkemeje må ikke tørre ud, jorden skal konstant være fugtig, men pas på du ikke overvander i din iver efter at give planten perfekte forhold. Du kan blandt andet undgå overvanding ved at plante i en krukke med drænhuller, som leder vandet væk fra rødderne.
Forebyg yderligere ved at lægge lecakugler eller lignende i den nederste del af krukken, før du fylder med jord. Det sørger for, at vandet ikke samler sig omkring gurkemejeroden, så den rådner.
TIP Hvordan ved du, om din plante skal vandes? Stik en finger i jorden. Mærkes den tør i overfladen, skal du vande, hvorimod du må holde igen, når toplaget føles fugtigt.
Jo varmere det er, jo større er behovet for vand, og dyrker du i krukke er det ekstra vigtigt, du tilfører væske jævnligt. Her vokser afgrøden nemlig på et begrænset areal, og kan ikke selv optage vand fra jorden. Tag derfor turen med vandkanden cirka hver anden dag gennem sommeren.
Gødning giver du hver 14. dag og gerne i forbindelse med vanding. Fra maj til august kan du med fordel anvende flydende gødning, som doseres efter de forhold, der er beskrevet på flasken. På den måde sikrer du, at afgrøden får præcis den mængde, der er nødvendig.
Tid til høst af gurkemeje
Jeg er ked af at sige det, men det er ikke verdens største høst, du kan se frem til. I hvert fald ikke sammenlignet med de mængder, man graver op i gurkemejerodens hjemland. Årsagen er, at det er meget koldere i Danmark, og derfor bliver vækstsæsonen også kortere. Heldigvis er der ikke behov for meget gurkemeje i maden, og selvom høsten ser lille ud, tør jeg godt love, du kan blive selvforsynende med krydderiet.
Det er sæson for høst, når de grønne blade bliver brune og visner i slutningen af august eller begyndelsen af september. Vil du dyrke afgrøden næste år, kan du enten tage gurkemejerødder fra i efteråret eller lade planten overvintre frostfrit gennem vinteren.
Vigtigt er det bare, at du høster alle rødderne til oktober, for når temperaturen kommer under 10 grader, giver gurkemeje op. Den varmekrævende vækst trives jo hverken med kulde eller frost, som du jo ved.
Du høster gurkemeje ved at grave langs plantens top enten med en skovl eller en greb. Løs jorden forsigtigt, så du ikke skader knoldene, og frigør dem så fra de plantedele, der gror over jorden. Dem kan du ikke spise, så smid dem på komposten, hvor de gør mere gavn.
De friske rødder rengøres under rindende vand, før de kan bruges i madlavningen. Har du høstet mere, end du kan bruge her og nu, har de en holdbarhed på flere uger, hvis du opbevarer dem i køleskabet. Du kan også lægge dem i fryseren, hvor de kan holde sig endnu længere.
Forebyg sygdomme og skadedyr
Gurkemeje er nem at dyrke, så du får forhåbentlig ikke de store udfordringer i løbet af sæsonen. To af de mest almindelige årsager til, at afgrøden ikke trives, er overvanding og overgødning. Begynder bladene at visne i spidsen? Bliver de gule og går ud? Det er tegn på, at du har været for gavmild med væske eller næring.
Ser du tegn på det, må du holde igen, til sygdomstendenserne aftager.
Rengøring af drivhus – Kom helt ud i krogene
En anden grund til, at bladene blegner, kan være solen. Har du placeret afgrøden i direkte sol, kan de skarpe stråler svide bladene, så de mister deres flotte, grønne farve. Flyt den straks til et sted med mere skygge.
TIP Thailands tulipan er en smuk blomst, som er i familie med gurkemeje og ingefær. Planten har ikke noget navn på dansk, men på engelsk kaldes den Siam Tulip og på latinsk hedder den Curcuma alismatifolia.
Dyrker du i drivhusbede eller på friland, kan du beskytte med fiberdug.
Brug gurkemeje i madlavningen
Det er ikke krydderihyldens mest kraftfulde smagsgiver, du hiver ned, når du bruger tørret gurkemeje. Faktisk smager det ikke af særligt meget, og sammenlignet med ingefær er nuancerne markant mildere. Til gengæld farver krydderiet alt, det kommer i nærheden af, så brug handsker så snart roden er skrællet – med mindre, du gerne vil have fingre med gule og orange nuancer.
Opskrift: Lær at lave sauerkraut
Den kraftige kulør har man igennem tiden udnyttet på forskellige måder. Blandt andet til plantefarvning og tøjfarvning, men også i køkkenet kan man nyde, hvordan hvide ris bliver gule, hvis man koger dem med en knold eller en knivspids tørret pulver. Ofte har man også brugt roden som erstatning for safran, da det er meget billigere.
Når du er selvforsynende med hjemmedyrket gurkemeje, kan du forvente smæk på smagen, når du spiser den rå. Vejen fra jord til bord har jo ikke været lang for den orange rod, og netop derfor kan du glæde dig over den fine smag, der gemmer sig bag det knapt så prangende udseende.
Nem & lækker opskrift på hjemmelavet hyldeblomstte
Brug smagsgiveren i indisk madlavning til curries og dahl, pep dine supper og gryderetter op eller lav thailandsk mad med krydderiet. Den kan også drikkes i juice, te eller ingefærshots, ligesom den også er en fast del af en karryblanding og mange sennepsblandinger.
Sådan laver du stødt gurkemeje
Du har sikkert set stødt gurkemeje i pulverform, når du har shoppet i supermarkedet, for her kan du finde det gule pulver på krydderihylderne. I køkkenet er det oftere nemme at bruge det stødte krydderi, fordi du kan lettere dosere mængden, men hvad gør du nu, når du har dyrket den friske, rå rod selv?
Du laver stødt gurkemeje selv, og nu skal du høre, hvordan man gør.
Humus lavet med havens krydderier
Inden du går i gang, skal du lige have et lille tip. Det kan være en rigtig god idé at bruge handsker, når du støder pulveret. Roden farver kraftigt, og det kan være svært at vaske af hænderne bagefter.
Sådan laver du stødt gurkemeje
- Læg rødderne i en gryde og dæk dem med koldt vand
- Kog i 45-60 minutter eller til de mærkes bløde, når du prikker til dem med en gaffel
- Lad dem tørre i solen til de er helt hårde og tørre. Det tager 14 dage, men du kan selvfølgelige fremskynde processen og lade dem tørre i en dehydrator
- Når knoldene er helt tørre, lægger du dem i en morter eller kaffekværn og støder, så de pulveriserer
- Opbevar pulveret i lufttætte glas
Hvordan bruger du det stødte krydderi? Den stærke farve giver ris og gryderetter kulør, og i karry, der er et blandingskrydderi, er det gurkemeje, der giver den kendte, gule farve.
Hvad er gurkemeje godt for?
Ligesom med ingefær er vi vilde med gurkemeje, og spiser det både frisk eller tørret i pulverform, for den sunde rod er godt for mange ting. Blandt andet har den en positiv effekt på gigt, ledproblemer, fordøjelse og udviklingen af diabetes, og på grund af det høje indhold af curcumin har den også en antiinflamatorisk virkning.
TIP Gurkemejeroden er blandt andet rig på antioxidanter, men hvor meget frisk gurkemeje man skal spise om dagen for at få glæde af de sunde egenskaber, er forskelligt. Bruger du den i madlavning, er mængderne så små, at du ikke vil opleve bivirkninger ved indtagelse. Det er kun, hvis du spiser flere gram om dagen, at du kan opleve gener som opkast, diarre eller kvalme. Det gælder både, hvis du spiser den som pulver, kosttilskud eller rå.
Videnskabeligt har man indtil videre endnu ikke påvist de gode egenskaber ved curcumin, men der forskes kontinuerligt i de mange fordele, man mener, krydderiet gemmer på.
Brug de sunde brændenælder til te
Lige nu undersøger man aktivt, hvorvidt gurkemeje kan forbedre tilværelsen for sukkersygepatienter, da man mener, at den har en gavnlig indvirkning på de celler, der danner insulin. Samtidig ser man også nærmere på, hvorvidt afgrøden kan fremme behandlingen af folk, der lider af hjerteproblemer eller hukommelsesbesvær.
Skriv et svar