Røde, grønne, gule, pink, orange – ja alle regnbuens farver kommer til at lyse op i køkkenhavens rækker, når du dyrker bladbeder. For selvom sølvbeden, som den også kaldes, mest er kendt for sine hvide stængler og grønne toppe, findes der sorter i alle mulige farver. Fælles for dem er, at de alle skal dyrkes på præcis samme måde.
Bladbede er en nøjsom grøntsag, der ikke stiller store krav til pasning, så du kan nemt dyrke den i din køkkenhave. Vil du vide mere? Så skal du læse med her. Nu fortæller jeg dig, hvordan du skal gøre, fra du lægger de første frø i jorden, til du høster et stort bundt blade ind i køkkenet for at trylle dem om til et lækkert måltid.
Dyrkning af bladebede i haven
Bladbeder, Beta vulgaris var. cicla, er oprindeligt i familie med rødbeder, men hvor det for rødbedens vedkommende udelukkende er roden, vi er interesserede i, er det både blade og stængler, vi begejstres over ved bladbede.
Smagen er letbitter, og den sammenlignes ofte med spinat eller asparges. Selvom bladbede ikke er den mest almindelige afgrøde i de danske køkkenhaver, er det en meget lækker spise. Samtidig er dyrkning af bladbede også utroligt nemt, og foruden regelmæssig vanding kræver den ikke anden pasning.
For at få succes med dyrkningen, skal du have en næringsrig jord, du kan plante i. Derfor skal du tilføre jorden god, omsat kompost i foråret. Til gengæld er det ikke nødvendigt at gøde i vækstperioden, så på den måde er bladbeder en nem afgrøde at dyrke.
Bladbede vokser bedst i sol eller halvskygge, og da den tåler let frost, er det en god grøntsag at dyrke i køkkenhaven. Bladbeder har en lang sæson, og kan dyrkes fra juni og langt ind i efteråret. Den tilføjer derfor liv til haven på et tidspunkt, hvor alting godt kan være gråt at se på, og den giver et farverigt modspil til kål og porrer, som ellers dominerer efterårsmånederne i køkkenhaven.
Kom godt i gang med såning af bladbede
I videoen kan du se, hvordan du skal så og forspire.
Det er tid til såning af bladbede, når nattefrosten ikke længere hænger i luften mod slutningen af april og begyndelsen af maj. Selvom bladbeder tåler let frost som udvoksede planter, er det i spirefasen ikke godt, hvis temperaturerne er for lave. De skal have varme for at vokse.
Forspiring er ikke nødvendigt, så du kan så bladbeder direkte på friland og derfra lade dem vokse sig til store, flotte planter. Vil du forspire alligevel? Fra begyndelsen af april kan du forspire i drivhus, og i begyndelsen af maj kan du udplante på friland. Det er dog langt mere anbefalelsesværdigt at bruge pladsen i drivhuset på andet end bladbeder. De klarer nemlig sig fint på friland.
Men ingen hastværk. Såning af bladbede kan du gøre helt indtil juli, hvor du kan plante dem som anden afgrøde. Jo senere, du sår planterne, jo senere kan du naturligvis høste dem. Til gengæld har det den fordel, at du kan hente bladbede i køkkenhaven om efteråret.
Sådan skal du så bladbeder
Er du klar til at så? Frøene skal lægges i en dybde på 1-2 centimeter, og det er vigtigt, du vander grundigt efter såningen. Udtørring er ikke vejen frem, men sørger du for, at jorden er fugtig, vil planterne spire i løbet af 1-2 uger.
Afstanden mellem de enkelte planter skal være 20-30 centimeter, hvis du vil have store bladbeder, hvorimod den kun skal være 3-5 centimeter, hvis du ønsker små planter. Den lille planteafstand giver dig de eftertragtede babyleaves, som er gode i salater. Har du sået bladbederne for tæt, kan du tynde ud i planterne, så de får den ønskede planteafstand.
Om sæson og overvintring
Bladbeder er i sæson fra juni til oktober, og den lange sæson skyldes primært, at planten tåler let nattefrost. I de milde vintre kan den derfor stå ude i køkkenhaven, og du kan faktisk være heldig at høste bladbeder lang tid efter oktober.
Tip!
Du kan forlænge sæsonen ved at dække planterne med fiberdug, for lange perioder med frost holder de ikke til.
Det er altid dejligt med afgrøder, der kan overvintre, og når foråret kommer retur, begynder bladbederne at skyde igen. Du kan derfor plukke friske, grønne blade tidligt i foråret – ofte allerede fra begyndelsen af marts.
I efteråret kan du grave nogle planter op og flytte dem ind i drivhuset for at forlænge høsttiden yderligere. Under glastaget kan de vokse længere, og i foråret kan du her drive bladene frem meget tidligere end på friland.
Du kan samle dine egne frø fra bladbede
Bladbede er en toårig plante, og det første år du dyrker den i din have, sætter den store, flotte blade på stænglerne. Lader du planten stå, vil den på andet år gå i blomst og sætte frø.
Du kan samle frø fra bladbeder på andet år, og det er altid sjovt at samle sine egne frø. På den måde har du selv været med helt fra begyndelsen. For mange haveejere er det spændende at være en del af processen fra frøene samles, til de lægges i jorden, spirer og afgrøden høstes.
Vil du selv høste frø fra bladbeder? Det gør du ved at samle de frø, planten sætter på andet år. Det er vigtigt, frøene er helt tørre, før du gemmer dem tørt og mørkt indtil foråret. Kaffefiltre er gode at opbevare frø i, og du kan endda skrive både sortens navn og høsttidspunkt på filtreret, så du ved, hvilke frø, der gemmer sig.
Udfordringer med sygdomme og skadedyr
Det er heldigvis sjældent, bladbeder angribes af sygdomme og skadedyr. I langt de fleste tilfælde vil du derfor ikke opleve problemer med dyrkningen.
Nogle år kan der dog komme skår i glæden, og særligt er det bladlus, som sætter en stopper for plantens sunde vækst. Er det et hårdt angreb? Du kan spule planterne med haveslangen, så bladlusene skylles væk. Gør det dagligt, indtil skadedyrene er væk.
Snegle kan også være en udfordring i forbindelse med dyrkning af bladebede, for de små kravl kan godt lide at mæske sig i de grønne blade. Det er dog begrænset, hvad du kan gøre for at mindske sneglebesøg, men har du en stor biodiversitet i haven, vil større, sneglespisende dyr være bladbedernes venner.
En stor biodiversitet i haven vil som regel kunne forbygge angreb fra skadedyr, fordi de mange forskellige dyr og insekter sørger for at holde hinanden nede.
Høst og opbevaring af bladbeder
Det bedste ved at dyrke sin egen mad i køkkenhaven er, når det er blevet tid til at høste den. Det er nemlig lønnen for det arbejde, du igennem foråret har udført.
Er du klar til at høste bladbeder? Du kan høste på to forskellige måder:
- Bræk blade af i den mængde du skal bruge
- Skær planten over ved roden og høst hele planten på én gang
Når du høster enkelte blade, skal du kun plukke de yderste, for på den måde bliver planten ved med at vokse og sætte nye blade. Det giver dig en lang sæson.
Det er en fordel kun at plukke de blade, du skal bruge, for efter høst har bladbede ikke en lang holdbarhed. De skal derfor spises relativt hurtigt. Du opbevarer bladene i køleskabet på samme måde som salat, spinat og andet bladgrønt, og her holder de sig omkring 5 dage uden at miste sprødhed.
Du kan opbevare bladblader i fryseren
En kort holdbarhed kan give udfordringer i forhold til opbevaring, for hvad gør du, hvis du ikke kan nå at spise alle dine bladbeder? Både blade og stængler kan gemmes i fryseren, hvis du blancherer dem i et par minutter først. Efter blancheringen kan du hakke bladbederne eller fryse dem hele.
Selvom frysning af bladbeder er en god opbevaringsmetode, hvis du har høstet for mange, taber blade og stængler altså deres sprødhed efter en tur i fryseren. Det har dog ikke nogen betydning for smagen. Bladbeder er lækre i maden alligevel, selvom de efter en tur på frost er bedre i stuvninger end friske salater.
Sølvbede og mangold – En snak om sorter
Sølvbede og mangold, lyder det bekendt? Faktisk er det navne for bladbede, der fra tid til andet også kaldes sådan. Sølvbede og mangold er dog ikke navne på andre sorter – det er bare navne for den samme afgrøde.
Ofte er sølvbede det navn, man primært forbinder med den sort, der har hvide stængler og grønne blade, og for mange er det den mest almindelige sort. Der findes dog et stort udvalg af forskellige sorter.
Sorter i mange farver
Bladbede er en plante, der består af blade og stængler med en højde på 20 centimeter, men den kan se ud på et utal af måder.
Du kan blandt andet købe ”regnbueblandinger”, hvor blade og stængler spirer frem i alle mulige forskellige farver. Foruden den hvide og grønne bladbede, kan du også finde sorter, som er gule, røde, pink, orange, bordeaux og lilla i både stængler og blade.
Tip!
Vælger du en af de farverige sorter, kan du dyrke bladbederne mellem stauderne. De farvestrålende blade og stængler er smukke planter, der vokser fint uden for køkkenhaven.
Smagen er identisk for alle sorter, så det er primært for farvens skyld, du skal vælge andet end den klassiske sølvbede. Farven forsvinder ikke ved tilberedning, så det er altid flot at bruge de farvede bladbeder i opskrifter, hvor de virkelig får lov til at træde frem.
Hvad bruger man bladbeder til?
Bladebede er ikke så almindelig en afgrøde på vores breddegrader. Derimod er den en meget populær grøntsag i middelhavslandene, og særligt i italienske opskrifter er bladbeder ofte brugt.
Fordi den farvestrålende bladgrøntsag ikke dyrkes så ofte her i Norden, kan jeg godt forstå, hvis du tænker, hvad man bruger bladbeder til? Det er nemlig ikke noget, der ofte er på menuen rundt omkring i de danske hjem, selvom grøntsagen faktisk er ved at blive mere og mere almindelig på middagsbordet.
Du kan bruge bladbede i mange opskrifter
Du kan bruge bladbede til rigtig mange ting, og det er særligt de mange måder, du kan tilberede bladbederne på, der gør dem populære i køkkenet. Samtidig har planten også et højt indhold af jern, fibre og vitamin A, B og C, som gør den til et sundt indslag i madlavningen.
Tip!
Bladbeder smager lidt som spinat og tilberedes også på samme måde. Den kan derfor både spises rå i salat, koges eller stuves. De små blade er bedst i salater, men til gengæld bliver store blade grove, og skal derfor tilberedes. Her er de bedst i stuvninger, supper, gryderetter, wok og tærter.
I forbindelse med tilberedning af bladbeder skal du være opmærksom på, at de på samme måde som rabarber indeholder oxalsyre. Det betyder, at de binder kalcium i maden, så vi ikke kan optage den, og præcis derfor bliver mange bekymrede for at spise bladene.
Der er dog ingen grund til bekymring, for spiser du kun bladbeder i mindre mængder eller tilbereder dem med mælk eller fløde, har det ikke nogen nævneværdig betydning for dig. Oxalsyre neutraliseres af mælkeprodukter, og heldigvis smager bladbede dejligt i en stuvet version.
Opskrifter med bladbeder
Der findes mange lækre opskrifter med bladbede, for du kan bruge grøntsagen til flere forskellige retter. De små babyleaves er lækre i salater, og du kan sagtens bruge frisk bladbede som erstatning for salat og spinat, hvis du vil servere noget grønt til aftensmaden.
Når planten vokser til, er den dejlig at tilberede og bruge i alt fra supper til stuvninger og gryderetter, og særligt er bladbede i wok lækkert. Her kan de nemlig erstatte pak choi. Jeg vil stærkt anbefale at bruge stængler fra bladbeder i wok, for de bevarer en sprødhed, som er meget lækker til netop det formål.
Andre populære opskrifter med bladbeder er lasagne og tærter. Du kan nemlig bruge bladene på samme måde, som du bruger spinat. Prøv derfor at skifte spinatbladene ud med bladbeder – det er super lækkert.
En populær ingrediens i italiensk madlavning
I Italien er sølvbede en populær grøntsag, og her bruges den flittigt i forskellige pastaretter, hvor den sauteres eller koges. Du kan også bruge bladbeder, når du laver pasta, og vil du prøve en italiensk opskrift, kan du fylde ravioli med de grønne blade.
Der er altså mange muligheder for at bruge bladbederne, når du skal en tur i køkkenet. Det gælder både, hvis du vil i gang med italiensk madlavning eller blot vil udfordre de danske retter.
Tilbage er der kun at sige velbekomme og god fornøjelse med dyrkningen.
