De sprøde, grønne rækker med salat i haven hører foråret og sommeren til. Der er nemlig ikke noget så skønt, som at liste ned i køkkenhaven og plukke et stort salathoved og lade det mødes med de andre sommergrøntsager til frokost eller aftensmad.
Vil du dyrke salat? Her i guiden fortæller jeg dig, hvordan du får succes med at plante de knasende blade i haven.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Dyrkning af salat
Dyrkning af salat er ikke særligt svært, og måske netop derfor er det en af de grøntsager, der oftes plantes i køkkenhaverne. Havesalat, Lactuca sativa, er en en-årig plante, du skal dyrke fra frø hvert år.
Dyrkning af agurker trin for trin
Den vokser til gengæld temmelig hurtigt, og det er jo kun dejligt, når lysten til grønt melder sig i takt med, at dagene bliver lysere og længere. Du kan derfor så salat hver 14. dag i dyrkningsperioden, så du hele tiden kan høste friske, grønne blade.
Vil du dyrke salat i haven? Der er to måder, du kan gribe det an på:
- Forspire salat i drivhus og plante ud senere på sæsonen
- Så frøene direkte på friland
Hvornår du kan begynde at dyrke salat afhænger af, om du forspirer i drivhuset eller vindueskarmen eller om du planter direkte på friland. Herunder kan du læse mere om de to fremgangsmåder.
Forspiring af salat
Vil du høste salat tidligt på sæsonen? Forspiring af salat er både en god idé, hvis du vil plukke de grønne hoveder tidligt, men også hvis du vil have succes med spiringen i løbet af sommeren.
Salat har nemlig svært ved at spire, når det bliver for varmt, og kommer temperaturen op over 20 grader, kan det blive en udfordring. Til gengæld spirer salat allerede, når jordtemperaturen kun er 4 grader, så du kan tidligt komme i gang med dyrkningen.
Kom godt i gang med forspiring
Du kan gå i gang med forspiring af salat allerede fra marts. Her kan du begynde at dyrke salat i kasser indendørs, i drivhuset eller i en mistbænk, hvor temperaturen er stabil. Er faren for frost ikke ovre, skal du dække planterne med fiberdug, mens de er i drivhuset, så du er sikker på, de klarer sig.
TIP Har du ikke en mistbænk? Så kan dyrke salat i vindueskarmen eller i drivhuset, indtil jorden er frostfri.
Når de små planter begynder at få blade, er det tid til at hærde dem, så de kan komme ud i haven og vokse sig store. Har du styr på, hvordan du afhærder planter? Hvis ikke kan du læse mere om, hvordan du gør her. Din salat er klar til udplantning på friland, når den har 4-5 blade.
Forspiring om sommeren
Den bedste temperatur til dyrkning af salat er omkring 15 grader, men selvom sommeren kan være kold, sniger den sig alligevel over 20 grader. Det er ikke den bedste temperatur, hvis du vil have succes med at spire salat. Derfor kan det være en god idé med forspiring.
TIP Salat går hurtigt i blomst og særligt midt på sommeren. For at holde salatskålen fyldt hele sæsonen, er det nødvendigt at så salat jævnligt. Et interval på 14 dage er derfor et godt udgangspunkt.
Når du skal forspire salat om sommeren, skal du sætte spirebakkerne på et køligt sted og gerne i skyggen. I løbet af den næste uge vil spirerne kigge frem, og når de har fået 4-5 blade, er de klar til udplantning på friland.
Det er en fordel at plante salat løbende, og du kan sagtens forspire hele sæsonen.
Dyrkning af salat på friland
Som hovedregel kan du dyrke salat på friland fra april til august, med mindre du forkultiverer planterne allerede fra marts.
Du vil hurtigt opdage, salat er en afgrøde, som nemt går i blomst. Derfor vil det være en fordel for dig at så salat ofte og gerne med 14 dages mellemrum, så du hele sæsonen kan hente friske forsyninger i haven.
Heldigvis er det ikke svært at så salat, og herunder fortæller jeg dig trin for trin, hvordan du skal gøre.
Sådan skal du så salat
Salatfrø er nogle fine, lette frø, og du kan næsten se på dem, de ikke skal lægges dybt i jorden. Derfor må du lige være lidt fintfølende, når du skal så salat i haven, men det klarer du helt sikkert.
Her viser jeg dig i 6 lette trin, hvordan du skal gøre.
Sådan skal du så salat
- Start med at rive jorden let, så den er frit for sten og store jordklumper. Den mest optimale jord at så salat i er en løs jord.
- Lav en sårille du kan lægge frøene i, men sørg for rillen ikke bliver for dyb. Du skal så salat i max 1 centimeters dybde.
- Så skal der vandes! Jorden skal nemlig være fugtig. Du skal kun vande i sårillen, for på den måde giver du salatens frø et fremspring. Hvis du vander hele bedet, giver du også ukrudtsfrø gode spiringsforhold, og det er jo ikke meningen.
- Læg salatfrøene i sårillen, dæk forsigtigt med jord, klap let på den og vand.
- Vent.
- I løbet af det næste stykke tid vil salaten begynde at spire, og her skal du lige være lidt over planterne, hvis du kan se, de står for tæt. Står de for tæt, skal du tynde ud i rækkerne, så salaten kan udvikle sig bedst muligt.
Når du skal så salat vil planteafstanden variere afhængig af sorten. Som udgangspunkt skal du have en afstand mellem planterne på cirka 15 centimeter, når du dyrker de almindelige sorter, der ikke bliver så store.
TIP Det er en fordel at så salat på skyggesteder, når du dyrker salat i haven om sommeren. Det giver den største spiremulighed.
Du kan så salat sidst på sommeren
Når de første tegn på efterår begynder at melde sig, bliver det svært at dyrke salat både i haven og i drivhuset, for der vokser salaten langsomt. Vil du derfor gerne have salat et stykke ind i efteråret, er slut-juli eller start-august sidste udkald for, hvornår du kan så salat og få succes med det.
Melder frosten sig i løbet af efteråret, og har du stadig frisk salat på friland? Så dæk den med fiberdug.
Vanding er vejen frem
Der er ikke noget mere trist og slattent end bløde salatblade. Det der knitrende knas, de giver, når man bidder i dem, det er noget af det bedste. For at få sprød salat er vanding vejen frem.
Salat har et lille rodnet, og derfor kommer planten hurtigt til at mangle vand. Særligt midt på sommeren, hvis solen brager løs, er vanding vigtigt, for her er fordampningen høj.
TIP Du kan jorddække dine salatplanter, så vandet ikke fordamper så hurtigt, når det bliver varmt.
Foruden at miste sin sprødhed, hvis planten mangler vand, vil den også have større mulighed for at gå i stok – og det smager ikke godt! Derfor må du være flittig med vandkanden.
Hvad med gødning?
Når du dyrker salat, er det vigtigt, du er opmærksom på, planterne får den næring de har brug for. Næringen skal ligge i jordens øverste lag, fordi plantens rodsystem er meget lille. Den kan derfor ikke suge energi dybt nede i jorden som mange andre afgrøder.
Lav din egen brændenældegødning
Derfor skal du sørge for at gøde jorden, inden du sår salat. Gødningen kan være kompost, som du har spredt i køkkenhaven i efteråret eller i foråret. Når du arbejder jorden godt igennem med komposten, vil den fordele sig, så din salat nemt kan hente den næring, den har brug for.
Du skal ikke bruge husdyrgødning, for salatblade spiser du jo rå… Derfor er plantegødning vejen frem.
Tag frø fra salat
Det kan være sjovt at lave sine egne salatfrø, og da det er noget af det nemmeste at gøre, er der næsten ingen grund til at lade være. Når du skal tage frø fra salat, lader du bare nogle af planterne gå i blomst. På en dag med tørt vejr, – du ved, sådan en helt klar septemberdag med blå himmel og fuglekvidder – kan du høste frøene.
Radiser – En tidlig grøntsag i foråret
Frøene ligner mælkebøtternes hvide kupler, og når du har samlet de frø, du skal bruge, gemmer du dem tørt og mørkt indtil foråret. Den salat du tager frø af, skal du plante i foråret, for den du dyrker om sommeren, kan ikke nå at udvikle frø. Vil du tage frø fra salat, skal du derfor huske at lade nogle af de tidlige planter stå til formålet.
Skår i glæden – Sygdomme & skadedyr
Der er ikke noget som sygdomme og skadedyr, der kan slå skår i glæden ved at dyrke salat. Det er ærgerligt, når det sker, og man bliver da en smule stram i betrækket, når man kan se, hvordan man i ly af mørket har haft besøg af ubudne gæster, der har taget for sig af det tag-selv-bord, salatrækker åbenbart er.
Har du problemer med dyrkningen? Du kan læse om de mest almindelige sygdomme og skadedyr herunder.
Snegle støder alle på, når de dyrker salat. Det gør dem jo selvfølgelig ikke mere velkomne af den grund, men det kan dog være en trøst at vide, at de fleste oplever snegleangreb, når de dyrker salat. Der er ikke så meget at gøre for at mindske angreb fra sneglene, men dyrker du salat i højbede, hvor du kan sætte en sneglekant på, burde du være ét skridt foran os, der ikke bruger den slags.
Bladlus holdes nede af mariehøns, men det alene er ikke altid nok. Derfor skal du fjerne den salat, der har bladlus, hvis du ikke vil have, at de spreder sig.
Råd & skimmel støder man som regel på i fugtige perioder og især, hvis du dyrker salat i drivhus. For at forebygge den type angreb skal du sørge for at lufte godt ud i drivhuset og lade være med at så salaten for tæt, så de ikke kan smitte hinanden.
Høst & opbevaring af salat
Hvorfor gå i haven om morgenen? Tænker du måske. Der er mange grunde. Svarer jeg. Men én af dem er, at det er den tid på dagen, hvor salaten er sprødest. Før solen har suget saften ud af bladene, før dagen hvirvler afsted. Derfor skal du plukke salat om morgenen – også selvom, den først skal spises senere på dagen.
Bladbeder – Sådan dyrker du dem
Salat smager bedst, når den er friskplukket. Sådan er det egentlig med de fleste ting, du dyrker. Det er som om, afgrøderne har en helt særlig, udefinerbar smag lige, når de bliver trukket op af jorden eller plukket af træer og buske – en smag, som forsvinder umiddelbart efter høst. Det er jo bare ikke en mulighed at få friskplukket frugt og grønt hver dag, og derfor er det heldigt, der findes køleskabe.
Smagen af lakrids – Dyrk fennikel
Opbevaring af salat skal ske i køleskabet, hvor den fint holder sig frisk i nogle dage. Når du ikke at spise alt det salat, du har høstet, kan du derfor sagtens opbevare de grønne blade på køl, til du skal bruge dem.
Det bedste er en sommermorgen, hvor jeg kan liste mig på bare tæer igennem det dugvåde græs for at plukke salat i haven og på min vej se, hvordan alting vågner. Se solens stråler male himlen i pastelfarver, lytte til hanen Christians morgengaleri og mærke græsset kilde under fødderne.
En snak om sorter
Der findes en del forskellige sorter, hvor farverne kan variere i både grønne og røde nuancer, men fælles for dem alle er, at de stort set dyrkes ens. Hovedsalat, rucolasalat, pluksalat. Ud over stepperne går det.
Det sjove ved at dyrke sin egen salat i haven er, du selv kan vælge, hvilken sort du skal prøve. Salat er nemlig ikke bare salat, og hver især er farver, former og smage forskellige.
Måske kan du bedst lide en bitter salat? Måske er du mest til store blade eller fuld smæk på farvenuancerne? Valget er dit, og du finder uden tvivl en sort, som passer perfekt til din salatskål.
Pasning af salat er nemt
Fuglene begynder at kvidre lidt højere. Træerne sætter knopper, der langsomt folder sig ud og rundt omkring i græsset begynder de første gule strejf af mælkebøtter at titte frem. Det er foråret, der er på vej, og med foråret kommer også den tid på året, hvor du igen kan dyrke salat i haven.
Efter nogle måneder med rodfrugter og kål, er du uden tvivl klar til at få nogle sprøde, grønne farver ind i køkkenet igen. Derfor er salat en af de grøntsager, der naturligvis skal plantes.
Salat kræver ikke meget pasning, så derfor er det en af de nemmeste afgrøder, du kan så. Du skal bare huske at vande jævnligt og spire den ved lave temperaturer. Gør du det, kan du hurtigt få mange grønne rækker med de sprødeste blade.
Hej
Jeg har forkultiveret iceberg, men synes de ser blege og tynde ud. Hvad gør jeg forkert?
Hej Lena.
Højst sandsynligt skyldes det, at de står for varmt. Salat vokser bedst, hvis ikke de plantes i direkte sol eller ved meget høje temperaturer. Faktisk kan de fleste salatfrø ikke en gang spire, hvis det er mere end 20 grader varmt.
Jeg vil foreslå, at du flytter de forkultiverede planter til et mere tempereret sted, og samtidig sørger for, at jorden er fugtig. Salat har rødder, der ligger meget nær jordoverfladen, så de tørrer nemt ud, og derfor gælder det om at være flittig med vanding. Dog ikke så flittig, at jorden bliver våd.
Held og lykke med det.
Mange hilsner
Christine.