Nu er det endelig blevet den tid på året, som de fleste haveejere har set frem til: tiden for såning og udplantning. Det er nu, at alle vinterens planer for alvor kan realiseres og med fuglenes pippen hængende i luften, duften af jord, der varmes op og fingres kriblen er det bare med at tage fat!
Spørgsmålet er bare, hvor man skal begynde? I løbet af et par uger skal det hele plantes ud, og hvis ikke, at det organiseres en lille smule, kan tiden hurtigt løbe. Så lad os begynde med jorden, for ingenting kan plantes ud i haven, før jorden er klar til det. Når først jorden er klar, går det hele slag i slag.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.
Er jorden klar til udplantning?
De fleste ting skal først sås i april og maj, for det er her, at jorden og luften er ved at være varm nok til, at det overhovedet kan lade sig af gøre for de små frø at spire og vokse. Jorden er klar til at tage imod frø og planter, når den kan rives – det er en god tommelfingerregel at have i baghovedet.
Klumper jorden i store, tunge klaser, så er den for våd. Hvirvler den op og støver, så er den for tør. Det gælder altså om at plante, når jorden er lige mellem de to poler, og det er den, når den kan rives lige så fint.
Så skal der sås
Når du skal så, starter du med at lave en tynd rille med en rive, et hakkejern eller en pind. Brug det du føler dig mest tilpas med. Vand rillen så den er godt våd, men husk kun at vande i rillen. Når du kun vander i rillen, giver du frøene et forspring, hvorimod ukrudtet får mulighed for at spire lige så stærkt som frøene, hvis du vander hele bedet – og det vil man jo gerne undgå! Ukrudtet skal nok komme, men der er jo ingen grund til lige frem at hjælpe det på vej.
Når rillen har suget vandet, så der ikke længere ligger en vandpyt i den, lægger du frøene i sårillen og river til sidst jorden over frøene. Det er vigtigt, at rillen holdes fugtig, og kommer der ikke regn fra oven, er det nødvendigt, du vander en gang om dagen.
Jeg vander altid om aftenen, for det er her, de små spirer trænger til vand efter en dag med sol. Hvis du vander midt på dagen, tørrer solen det alt for hurtigt, og planterne får derfor ikke det optimale ud af din vanding.
Såning i køkkenhaven – Et godt råd
Det vigtigste du skal huske, er, at frøene ikke skal plantes særligt dybt! Faktisk er 1-2 centimers dybde rigeligt for de fleste planters vedkommende, selvom der jo selvfølgelig altid er et par undtagelser. Hvis frøene sås for dybt, får de ikke det lys, de har brug for, for at kunne spire, og så går alle dine anstrengelser tabt.
Tip!
Hvis du ikke kan lave snorlige rækker på øjemål, så spænd et stykke snor ud mellem to pinde. Sæt pindene i jorden og træk snoren helt ned til jorden. Nu kan du lave din sårille mellem de to pinde og bruge snoren til at sikre dig, at rækken bliver helt lige. De lige rækker gør det nemmere for dig at luge.
Hvor tæt skal man så?
Hvor tæt dine rækker kan stå og hvor tæt frøene kan plantes i rækkerne, afhænger af, hvad det er, du planter. Gulerødder kan stå tættere end hvidkål, simpelthen fordi de fylder mindre. Det handler altså om på forhånd at have en idé om, hvor store planterne bliver, når de er udvoksede.
Tip!
Det kan være svært at se, hvor rækkerne er, når først sårillen er dækket til med jord. Jeg sætter altid en pind for enden af rækken, for så kan jeg se, hvor jeg har plantet og dermed kan forvente, at der skal spire noget. Det gør også lugningen nemmere. Så kan man nemlig trygt trække alt det op, som spirer uden for de afmærkede rækker.
Når planterne er udvoksede, skal de helst dække alt jorden i den række, de er plantet i, så du ikke skal luge mellem planterne. Som regel kan du bag på frøposerne se, hvor tæt de forskellige planter, skal stå, men ellers er der ikke andet for end at bruge sin sunde fornuft og prøve sig frem.
Sår du for tæt, vil du hurtigt opdage det, når planterne vokser til, og så må du luge lidt ud i rækkerne. Har du ikke sået tæt nok, vil der være ”huller” i rækkerne, hvor ukrudtet kan snige sig op, og du må derfor være ekstra meget ude med hakkejernet.
Det er altså ikke køkkenhavens undergang, hvis du får plantet med enten for stor eller lille afstand i rækkerne. Det er højst din forfængelighed, der bliver såret en lille smule, men så må du tage dine forholdsregler næste år.
Udplantning af forspirede planter
Når det kommer til de planter, du har forspiret, gælder der egentlig det samme som med frøene. Dog er det noget nemmere at plante de forspirede afgrøder ud, fordi de allerede har en vis størrelse, og du kan derfor bedre fornemme, om de vil stikke af og gro sig store eller om de er nogle mindre voluminøse typer.
Sørg for at vande planterne godt ved udplantning, så de kan få godt tag i jorden og plant dem helst ud først på dagen, når det ikke er for varmt. Selvom planterne godt kan have en pæn størrelse, når de sættes ud i køkkenhaven, så er de stadig meget udsatte det første stykke tid.
Planter du dem ud midt i den bagende middagssol, får de altså en hård start på deres liv under åben himmel, og du kan godt risikere, at bladene krøller, bliver gule og måske endda, at planten går ud. Det er faktisk mest optimalt at plante en dag, hvor det er en smule overskyet, så planterne ikke bliver svedne på grund af for høj varme.
Husk afdækning med fiberdug
Når du har plantet dine forspirede planter ud, kan du dække dem med fiberdug. Det er ikke strengt nødvendigt, men det kan have sine fordele. Fiberdugen sørger for, at planterne ikke får hård sol og hård regn over sig, mens de endnu er små. Samtidig sørger den også for, at dyr ikke kan komme til at slå sig løs i buffeten af friske, grønne blade og spirer!
Det er en smagssag, om man vil bruge fiberdug. Jeg bruger fiberdug de steder, hvor jeg synes, at det er nødvendigt, og hvor jeg har erfaring med, at det er nødvendigt for at få et godt udbytte.
Jordbær skal dækkes med fiberdug
Den sidste afgrøde som jeg også altid dækker med fiberdug, er jordbærplanter. Det gør jeg for, at fuglene ikke kan komme til at spise jordbærrene før mig. De har nemlig godt luret, at sådan nogle røde jordbær er en himmelsk mundfuld!
Hvis du dækker grundigt af med fiberdug, bliver det også sværere for sneglene at komme ind til jordbærrene. For, hvis der er noget, man ikke vil have i sine jordbær – eller andre steder i haven for den sags skyld – så er det snegle!
Beskyt kål mod sommerfugle
Jeg dækker altid mine kålplanter med fiberdug, og det gør jeg af den simple årsag, at jeg ikke vil have, at kålsommerfuglen skal have fri adgang til planterne. Mange haveejere har problemer med at dyrke kål, fordi kålsommerfuglens larver spiser dem. Har man én gang oplevet, hvordan ens kål er blevet spist ned i løbet af en dag, så kan jeg godt forstå, at man tænker: aldrig mere!
For mig fungerer det at dække kålene med fiberdug fra den dag, jeg planter dem ud. Jeg sørger for, at der ikke er nogle åbninger, som kålsommerfuglen kan komme ind af, og så håber jeg ellers på det bedste.
Ærter & bønner uden fugle
Jeg dækker også ærter og bønner med fiberdug, indtil planterne har en god størrelse. Før jeg begyndte at dække med fiberdug, havde jeg nogle grusomme problemer med, at fugle – især fasaner – synes, at de skulle støvbade lige netop der, hvor jeg havde plantet.
Naturligvis efter, at de havde pikket frøene op… Fiberdugen afhjalp det problem.
Tid til en kaffepause
Foråret er en travl tid for haveejeren, for det er her, at der skal gøres en ordentlig indsats, så afgrøderne kommer godt fra start. Det kan hurtigt blive en uoverkommelig opgave, hvis man vil plante det hele ud i én omgang, og det går jo ikke, hvis du allerede går kold i haven, før sæsonen rigtigt er skudt i gang!
Jeg øver mig selv på at blive bedre til at holde pauser i haven. For det er også vigtigt at huske, at haven ikke kun er hårdt arbejde, den skal også bringe glæde i form af god mad, smukke buketter og kaffepauser.
Især kaffepauserne er vigtige her i begyndelsen, for kroppen skal også lige med op i gear igen. At sætte sig i sin køkkenhave, kigge ud over rækkerne og vide, at nu er foråret altså i fuld gang, det er det bedste. Især med en varm kop kaffe i hånden og jord under neglene. Vi skal nok nå det hele.
