Fra det tidlige forår til sensommerens sidste stråler skinner ned fra himlen, er sankthansurt med til at give liv i min have. Den sætter gavmildt store blomster, som skaber farve og fylde i buketterne på bordet, og så er den tilmed nem at passe.
Er du ny haveejer? Så vil du sikkert blive lige så glad for stauden, som jeg er. Sankthansurt kan findes i de fleste haver, – både nye og gamle – og vil du plante sankthansurt, får du her en guide til, hvordan du skal gøre.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Vælg den rigtig placering til sankthansurt
Sankthansurt, Sedum telephium, er en af de nemmeste planter, jeg har i min have, for den vokser og blomstrer uden ret meget pasning. Den trives både i krukker og på friland i staudebedet, og derfor er det let af finde en placering til sankthansurt i haven.
Kæmpestenbræk – En nem staude i haven
Har du meget tung lerjord, som du vil plante sankthansurt i? Så vil jeg anbefale, at du løsner jorden og tilføjer sand, så jorden bliver lettere at vokse i. Sankthansurt skal nemlig placeres i jord, der ikke er våd, og udfordringen med lerjord er netop, at den ofte er meget våd.
TIP Du kan plante sankthansurt i jord, der er meget sandet, hvis du gerne vil lave et stenbed. Den vokser nemlig uden problemer i den meget løse jord.
Når du skal vælge den rigtige placering til sankthansurt, skal du udse dig et sted i haven, hvor der er tørt, varmt og solrigt. Sankthansurt skal ikke placeres i skygge for selvom, den tåler halvskygge, har den det bedst i fuld sol.
Sankthansurt kan købes her (reklamelink)
Udplantning af sankthansurt
Når du har valgt den rigtige placering af sankthansurt, er det tid til plantning. Det er en utrolig nem plante at få til at vokse, og selve udplantningen er meget let at gå til.
Spørgsmålet er, hvordan er det plantetid for sankthansurt? Du kan plante stauden året rundt, så længe der ikke er frost i jorden. Det bedste tidspunkt for udplantning af sankthansurt er dog i foråret og efteråret.
TIP Hvorfor hedder det sankthansurt? Man skulle næsten tro, at sankthansurt blomstrer til Sankt Hans, men sådan hænger det ikke sammen. Sankthansurt har fået sit navn, fordi man i gamle dage tog varsler af planten omkring Sankt Hans.
Jeg har den blomstrende staude flere steder i min have. Nogle steder står den alene i store klynger, andre steder jeg har plantet sankthansurt sammen med stauder, der giver et fint farvespil mod dens grønne og røde nuancer.
Lammeøre er en af de planter, du med fordel kan sætte sammen med sankthansurt. Begge planter er flotte og robuste typer, der kan lide en tør jord.
Sådan planter du sankthansurt
Nu er det plantetid for sankthansurt. Find en god spade, en vandkande og den rigtige placering, så kan vi gå i gang.
Sådan planter du sankthansurt
- Fat en spade og grav et hul, der er stor nok til, at sankthansurten kan være i det. Det er vigtigt, at rødderne ikke knækker, bliver bøjede eller på anden måde beskadiges under udplantningen. Intakte rødder giver sankthansurt de bedste betingelser for at få godt fat i jorden.
- Sæt planten i hullet og sørg for, at alle rødderne kan være der.
- Fyld hullet med jord, stamp jorden let omkring planten og vand, hvis jorden er meget tør.
TIP I min have har jeg en meget tung og fed lerjord, og det er de færreste planter, der bryder sig om at få rødderne i den slags jord. Sankthansurt har jeg dog ikke haft nogle problemer med at få til at gro her, selvom en let jord dog er det, den foretrækker.
Gode råd om vanding & gødning
Sankthansurt har nogle sjove blade og stængler, som er ret tykke og har et næsten voksagtigt udtryk. Det skyldes, at sankthansurt er i familie med sukkulenterne, mange har indendørs. Den type planter kan gemme vand i de tykke blade og stængler, og de kan derfor klare sig i lang tid uden at få vand eller gødning.
Staudesalvie – Et smuk valg til sommerbedet
Det betyder nemlig, at det ikke er nødvendigt at vande sankthansurt – heller ikke, når det er tørt. Den kan nemlig selv opsamle et vanddepot, som den kan tære af i trange tider.
Af samme grund har den heller ikke brug for gødning, for det er en meget nøjsom plante, der kan klare sig med meget lidt. I foråret kan du eventuelt give sankthansurt lidt kompost, hvis du synes, at den ikke havde en flot blomstring året før. Jeg har aldrig haft brug for at tilføre gødning til sankthansurt i min have – og de blomstrer flot år efter år.
Plant sankthansurt i krukker
Det kan være en god idé at plante sankthansurt i krukke. Jeg har gjort det flere gange, når jeg har haft en krukke, jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle plante i.
10 skønne blomster til dine krukker
Det gode ved at plante sankthansurt i krukker er nemlig, at de ikke skal vandes. Derfor kan du nemt tage på sommerferie uden at tænke på, at de krukker da også skulle vandes… For det er ikke nødvendigt. Sankthansurt passer nemlig sig selv, mens du slapper af på ferien.
Sankthansurt har en lang blomstring
Noget af det bedste ved sankthansurt er, at den har så lang en blomstringsperiode. I det tidlige forår, mens det næsten stadig er vinter, begynder sankthansurt at kigge frem som spæde, grønne skud af den mørke jord. Og så går det stærkt.
Hortensia – Din guide til pasning & udplantning
I løbet af de næste måneder vokser den til en højde på 40-50 centimeter og begynder at danne blomsterhoveder, der til at starte med faktisk ligner broccoli. Helt grønne er de, men de vokser sig gradvist mørkere og mørkere i løbet af sommeren. Det er noget af det, jeg bedst kan lide ved sankthansurt; at den gennem hele sæsonen konstant udvikler sine farver og former. Det gør det spændende og foranderligt at følge med i udviklingen.
Sådan får du en god biodiversitet i haven
Omkring blomstringen samler bier og sommerfugle sig i sankthansurt for at finde mad, og særligt sidst på sommeren er sankthansurt god til insekterne. Det er nemlig her sidst på sæsonen, at det kan være svært for dem at finde mad, og stauden er derfor en god hjælper, hvis du gerne vil øge biodiversiteten i din have.
Deling af sankthansurt – Sådan gør du
Sankthansurt vokser hurtigt, og i løbet af få sæsoner, er det blevet en stor plante, som du nemt kan dele. Vil du glæde en haveejer med en ny plante til blomsterbedet? Eller vil du brede urten til andre steder i din egen have?
Lungeurt – God til bundedække i havens bede
En af de planter jeg ofte udsætter for deling, er sankthansurt. Det er altid i foråret eller i efteråret, at jeg gør det, men jeg synes, at deling af sankthansurt er nemmest i foråret. På den årstid er den nemlig ikke stor og fyldt med blomster, der kan knække over.
TIP Vil du flytte din sankthansurt til et nyt sted i haven? Forår og efterår er de bedste tidspunkter for flytning af sankthansurt.
Du deler sankthansurt ved at skære rødderne over med en skarp spade og derefter flytte den delte plante til et nyt voksested. Du skal sørge for, at der er rødder på hver ny planteklump, når du deler sankthansurt, for ellers kan den nye plante ikke etablere sig.
Nem formering af sankthansurt
Deling er én af de måder, jeg bruger, når jeg vil have flere sankthansurt, men formering kan også foregå på anden vis. Du kan nemlig lave stiklinger af sankthansurt.
Når sankthansurt blomstrer, plukker jeg ofte store buketter ind, som pynter længe i vaser. Vil jeg gerne lave stiklinger af sankthansurt, sørger jeg for at skifte vandet i vasen jævnligt, så det altid er friskt.
Stille og roligt vil planten sætte rødder, og når der er dannet lange, hvide tråde i vasen, kan du sætte de nye planter ud i haven eller give dem væk til andre, der gerne vil have dem.
Formering af sankthansurt er meget nemt, og derfor kan du hurtigt få mange planter i din have. Det er nemlig meget sjældent, at formeringen ikke lykkes.
Beskæring af sankthansurt i foråret
Det er nødvendigt med beskæring af sankthansurt i foråret, men heldigvis er det en opgave, der hurtigt er overstået. Det kræver nemlig kun, at du klipper de visne stængler og blomsterhoveder af, inden planten begynder at skyde. Jeg klipper stænglerne af ved jordoverfladen.
Kaprifolie – En duftende klatreplante
Det er bedre at klippe visne stængler og blomster af i stedet for at trække dem op. Du kan nemt komme til at beskadige de ny skud, hvis du trækker stænglerne op.
TIP Sankthansurt klippes ned, når nye skud begynder at vise sig, og frosten er et afsluttet kapitel.
Det er vigtigt, at du venter med beskæring af sankthansurt til foråret, for de visne stængler beskytter planten mod frost. Desuden ser sankthansurt om vinteren flotte ud, når de står med sne i de visne blomster eller når frosten glimter i frøstandene.
Mange sorter & arter
Sankthansurt findes i flere sorter og arter, der alle har deres eget udtryk. Nogle er kraftigt mørke, andre lysere og nogle sankthansurt er hvide. De sorter jeg har, er rosafarvede eller meget mørkerøde, og de skaber derfor en dejlig sensommerstemning i haven, når sommerblomsterne begynder at takke af for sæsonen.
TIP Du kan finde vild sankthansurt i naturen, hvor den vokser på tørre og solrige steder.
Nogle af de mest populære sorter og arter af sankthansurt er
- Brilliant
- Carmen
- Stardust
- Herbstfreude
- Matrona
Herbstfreude, Brilliant og Carmen er sankthansurt med røde blomster, der er helt klassisk for stauden. Matrona er lidt særlig, fordi det er en sankthansurt med røde blade, og Stardust er en hvid sankhansurt, som også skiller sig ud fra mængden.
Spis din staude
Det er ikke altid, at man ved det. At de planter, der vokser ude i haven, og som er smukke i buketter, faktisk kan spises. Hvis du lige nu sidder og tænker på, om sankthansurt er spiselig, så kan jeg fortælle dig, at det er den.
TIP Lige som morgenfruer og kornblomster, er sankthansurt spiselig.
Du kan bruge sankthansurt i mange opskrifter, og det er lækkert at bruge det som ingrediens i det tidlige forår, hvor der ikke er så meget andet at spise i haven. Bladene har nemlig et sprødt knæk, og sankthansurt i salat er derfor slet ikke nogen dårlig idé.
Du kan faktisk finde sankthansurt vildt i naturen, så har du ikke den fine plante hjemme i haven, kan du tage på en sanketur for at finde den og tage den med hjem til middagsbordet. Men jeg er nu alligevel glad for, at jeg har sankthansurt i min have – både for synets og smagens skyld.
Birgit Lind Olsen
Hej Per
Kan man allerede nu (slut april) kunne lave stiklinger af sankthansurt? Altså før der rigtig er dannet blomst. Du skriver noget med, at efter du har taget buketter ind, dannes der rødder.
Vil man kunne knække lidt af en plante nu og sætte direkte i jord med henblik på formering af planten?
Jeg mener også at have set en meget mørkerød blomst med røde blade, ved du hvad det er for en sort?
Med venlig hilsen
Birgit
hverdagshaven
Hej Birgit.
Du kan sagtens formere sankthansurt nu både ved at dele den og ved stiklingeformering. Den sikreste metode på denne tid af året er dog gennem deling af stauden, da det kan være svært at få den til at slå rod i vand, når der ikke er meget stilk.
Der findes flere sorter af sankthansurt, og det kan være svært for mig at sige, hvilken sort du beskriver. ‘Red Caullii” har meget mørkerøde blomster og ‘Chocolate Drop’ har både røde blomster og blade. Det vil derfor være god bud.
Mange hilsner
Christine.
Gert Rørbæk
Vores ene sankthansurt har fået kraftige misfarvninger på bladene. Ligner store grålige pletter. Hvad kan der være galt?
hverdagshaven
Hej Gert.
Det kunne godt lyde som om, at det er skimmel, der er i dine sankthansurt. Prøv at fjerne de misfarvede blade og hold øje med, at det ikke spreder sig til stænglerne, da det kan ende med at slå planten ihjel, hvis det går i rødderne.
Mange hilsner
Christine
Hanne
Hej
Jeg tænker på at plantere sankt hansurt i haven, breder de sig?
Jeg har et aflangt bed så tænker hvor tæt jeg mon skal sætte dem?
hverdagshaven
Hej Hanne.
Sankthansurt breder sig, men det tager tid på samme måde som med andre stauder. Efterhånden bliver de også meget store og kommer til at fylde en del. Planteafstanden skal derfor være 50-60 cm.
Mange hilsner
Christine.
Lene
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at plante sankt hans urt sammen med andre flerårige spiselige planter. Ved i om der er nogle planter der supplere sankthans urt godt? Jeg har overvejet skovjordbær, men tænker også på om der findes nogle kvælstoffikserende flerårige planter der er gode sammen med sankt hans urt.
Mvh Lene
hverdagshaven
Hej Lene.
Det er da en god idé. Jeg har plantet rød hyld og alunrod sammen med mine sankthansurt. Alle planterne er spiselige og har endda de samme farver, så de er gode at sætte sammen.
Skovjordbær er bestemt også en mulighed, men husk at de breder sig hurtigt. Vil du vide mere om spiselige blomster, kan jeg anbefale dig min liste her. Den kan forhåbentlig inspirere dig til at finde de helt rigtige planter.
Mange hilsner
Christine.
Lis
Bladene på mine Skt Hans urt er blevet meget lyse. Jeg tror, at jeg har overvandet. Kan jeg gøre noget? Mvh Lis
hverdagshaven
Hej Lis.
Hvis du tror, årsagen til de lyse blade er, at du har overvandet, vil jeg anbefale, at du holder igen med dråberne de næste dage, så skal planten nok klare sig. En anden mulighed er også, at planten har fået for meget sol. Det har jo været varmt og solrigt det sidste stykke tid, og det kan godt lysne bladene. Her er der desværre ikke noget at gøre, men bladene genvinder farven, når soltimerne bliver færre.
Mange hilsner
Christine.
Greta Viborg
Har en temmelig lang række af Sct Hans urt i min kolonihave, som desværre på 2. år ser rigtig sølle ud. Planterne er ca 15 år gamle og de første mange år har de været til stor glæde, men nu er de angrebet af svamp/skimmel eller noget helt tredie. Hvad gør jeg ? Står de til at redde ?
Mvh Greta
hverdagshaven
Hej Greta.
Et godt bud vil være at omplante dem, så der bliver tyndet ud i planterne og der kommer mere luft mellem dem. Det kan især være en fordel, hvis du ikke har gjort det tidligere. Samtidig kan du også tilføje ny jord i bedet.
Jeg kan desværre ikke love, at det vil virke, men jeg vil bestemt mene, det er et forsøg værd.
Mange hilsner
Christine.
Mette
Mine stiklinger har fine rødder i min vase. Når jeg planter dem ud i jorden kan det så være en ide at kappe blomsten af?
hverdagshaven
Hej Mette.
Dejligt at høre, det er lykkedes dig at få sankthansurt til at sætte rødder. Jeg ville vente med at klippe blomsten af til foråret for ennem vinteren, hvor vi jo kan forvente, at det bliver koldt, beskytter blomsten den nye plante mod frost og kulde.
Mange hilsner
Christine.