Måske kender du allerede udtrykket, måske har du aldrig hørt det før. The Hungry Gap. Det er den periode, vi snart går ind i. Nemlig den tid på året, hvor vintergrøntsagerne er ved at miste deres magi, og gemmegrøntsagerne bliver bløde, men hvor der stadig er lang vej endnu før, at de nye sprøde spirer kigger op af jorden. The Hungry Gap er en overgangstid. En tid, hvor man må være lidt kreativ.
ET ÅR I HAVEN
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev med grønne havetips.
Det begynder med planlægning
Nogle vil måske mene, at The Hungry Gap i dag egentlig ikke rigtig er en ting. Vi kan jo bare gå ned i supermarkedet og købe det, vi har lyst til. Tomater. Grøn salat . Melon. Og det er også rigtigt nok, det kan man gøre. Får jeg lyst til jordbær i december, kan jo bare købe jordbær – selvom de ikke smager af noget på den tid af året. Får jeg lyst til hvidkål i juli, kan jeg bare købe hvidkål – selvom de ikke smager af noget på den tid af året.
For mig er The Hungryp Gap en udfordring, jeg hvert år prøver kræfter med. For, hvordan kan jeg få tingene til at strække så længe, at jeg faktisk når over den her periode og igen kan plukke frisk grønt i min have uden at lave et pit stop i supermarkedet undervejs?
For det lykkes faktisk, og det er efterhånden 3 år siden, at jeg sidst købte grøntsager eller frugter i mit lokale supermarked.
Hvordan kan det så lade sig gøre at træde over The Hungry Gap uden at have en knurrende mave på slæb? Planlægning, er svaret. Det handler i bund og grund om at tænke fremad – langt fremad. Helt præcist et år.
Vælg de rigtige grøntsager
I løbet af foråret og sommeren skal de ting i jorden, som jeg gerne vil spise hele efteråret og vinteren. Det er løg, porrer, rødbeder, selleri, persillerødder, pastinakker, gulerødder, jordskokker, fennikel – ja, alle de hårdføre typer. Dem, der kan holde til at stå på friland, når frosten bider eller som kan gemmes på indslag og i kasser med sand. Desuden er kål også en meget vigtigt grøntsag, for den holder sig frisk hele vinteren, kan stå ude på friland med isblink i de grønne blade og så smager den skønt i de fleste retter langt ind i foråret.
TIP Det er en god idé at sætte sig ind i, hvilke grøntsager, der er vinterhårdføre og egner sig til at gemme. Særligt de ”gamle sorter” er gode at alliere sig med.
I løbet af sommeren gemmer jeg også en masse grøntsager. Jeg henkoger tomater, så jeg har flåede tomater. Jeg sylter og fryser bær, så jeg har til marmelade, saft, grød, kager og en smoothie. Squash og græskar kan også syltes, men bønner og ærter skal tørres eller fryses. Æbler plukkes af træerne, lægges i trækasser et frostfrit og luftigt sted og andet frugt kommes på glas. Det sidste, der skal gemmes, er nødderne, men når de hænger og tørrer under loftet, så er der også ro på.
Sommeren går med at samle til huse. Gemme. Opbevare. Tænke kreativt. For der kommer en tid, hvor gulerødderne bliver bløde, og hvor der er blevet spist så meget kål, at man er ved at gå i stok. Hvert år er målet at have stå stort et udvalg at frugt og grønt som muligt. Et udvalg, der bliver ved med at friste. Men så en dag sker det, at man trænger så frygteligt til noget frisk grønt! Det er som regel på den her tid af året. Nu, hvor The Hungry Gap rigtigt tager fat.
Mistbænk, drivhus & den vilde natur
Så må man rykke ud i drivhuset og ned i mistbænken for at så rækker, hvor der kan skyde små, spæde skud af grønt op. Snyde planterne til at tro, at det er varmt nok til at vokse. Samtidig gælder det også om at alliere sig med tidlige sorter, der ikke bliver forskrækket over lidt kulde. Strandkål. Hårdføre urter. Ukrudt.
Ukrudt? Ja, ukrudt. Brændenælder, ramsløg, skvalderkål, som pibler op alle steder, når foråret først har fået fat. Det kan bruges i salater, til pesto, i brød eller på pizza – og det smager skønt!
Men, hvorfor?
Ved at tænke fremad og tænke kreativt kan man uden at sulte og uden at mangle noget klare sig igennem The Hungry Gap.
En klassiker – Nem opskrift på syltede rødbeder
Men, hvorfor overhovedet gøre det? Tja. Jeg gør det i hvert fald ikke for at spare tid. For det er både nemmere og hurtigere at tage turen ned til købmanden, end det er at planlægge, grave, så, luge, høste, gemme, sylte… Og bekymringerne slipper man også for hos købmanden. Bekymringerne over, hvorfor det regner så meget. Regner så lidt. Blæser. Om mosegrisene finder vej til køkkenhaven eller om den vildfarne høne nåede at spise alle frøene i rødbederækkerne…
Men, hvorfor så? Fordi det er sjovt. Fordi det er udfordrende. Fordi jeg ikke kan lade være. For mig er det blevet en sport at finde ud af, hvordan jeg kan komme uden om de udfordringer, der opstår, og klare mig igennem denne lidt grøntfattige tid. At leve på den her måde har gjort mig enormt bevidst om, hvilken sæson jeg befinder mig i og hvilke grøntsager og frugter, der passer til de forskellige sæsoner.
På den måde får jeg kun de lækreste grøntsager, dem med mest smag. Så, hvorfor egentlig ikke?
Skriv et svar