Kærmindesøster er en af de første stauder, som springer ud i bedene.
Den er nem at dyrke, for forårsbebuderen passer sig selv, og trives godt i en muldrig havejord. Vil du plante det lille forårstegn, skal du finde havehandskeren frem nu. Vi skal en tur ud i foråret for at lære den flerårige vækst bedre at kende.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Få et gratis uddrag af min e-bog Et år i haven, når du tilmelder dig mit månedlige nyhedsbrev.
Få kærmindesøster i haven
Allerede fra april blomstrer kærmindesøster, Brunnera macrophylla, i haven med de fineste hvide eller blå blomster. Sammen med lungeurt er den en af de første stauder, som kigger frem i foråret for at fortælle, at varmere vejr er på vej.
Den lille forårsbebuder bliver ikke mere end 30-40 centimeter høj, og netop derfor er den et sødt bunddække i bedene. De tætte, hjerteformede blade er grønne gennem hele vækstsæsonen, og dækker derfor jorden indtil vinter.
Stængelbladene er smallere og mindre end grundbladene. Selve blomstringen varer fra april til juni, og her vokser den lille plante til en højde på 50 centimeter.
Lær familien at kende
Den flerårige kærmindesøster tilhører ubladsfamilien, hvor også kulsikker, lungeurt, hjulkrone, hundetunge og flere andre hører hjemme. Fælles for planterne i denne familie er, at de har hår på blade og stængler, hvilket giver dem et særegent udseende.
På latin hedder den stedsegrønne staude Brunnera macrophylla, og slægten Brunnera er opkaldt efter botanikeren S. Brunner fra Schweiz. Macrophylla betyder storbladet og henviser til plantens store, hjerteformede grundblade.
Det danske navn kærminde har den fået, fordi blomsterne ligner slægten Omphalodes. Mange har også svært ved at se forskel på, om de står over for kærmindesøster eller forglemmigej, for de to planter ligner hinanden til forveksling.
Den bedste placering til kærmindesøster
Den bedste placering til kærmindesøster er i skygge eller halvskygge. Den vokser villigt i næringsrig, fugtig og veldrænet jord, hvor den fra tidligt forår til vinter folder de himmelblå blomster ud.
Stauden er en rigtig skovplante, så du kan med fordele efterligne det miljø, når du planter den i haven. Oprindeligt kommer den fra de højtliggende skove i Kaukasus, og faktisk har den kun vokset under danske himmelstrøg siden begyndelsen af 1900-tallet.
Hvis du placerer kærmindesøster i solen, vil den få brune blade i løbet af sommeren, da solen svider dem.
Tid til plantning af kærmindesøster
Det er heldigvis ikke svært at svare på, hvornår kærmindesøster plantes. Du kan plante den året rundt, så længe jorden ikke er frossen. Den bedste tid for plantning er imidlertid i efteråret, når jorden er lun og fugtig, men solens stråler ikke er så skarpe, at de små planter svides.
Tip!
Kærmindesøster er en sød, stedsegrøn staude, som egner sig godt til bunddække i bedene. Efter blomstring bevarer bladene deres flotte, grønne farve helt til vinter.
Uanset, hvilken plantetid du vælger, skal du sørge for grundig vanding efter udplantning. Det er især afgørende, hvis du planter om sommeren, og vil sikre, at stauden for den bedste start på livet i din have. Husk på, at du har valgt en skovblomst, som holder af skygge og fugtig jord og derfor mistrives i direkte sol.
Vil du plante kærmindesøster som bunddække, skal du sætte 4-5 planter pr. kvadratmeter for at sikre, at jorden hurtigt dækkes af det tætte, grønne løv. Den vokser bedst i løs, næringsrig jord.
Pleje og pasning af kærmindesøster går nemt
Pleje og pasning af kærmindesøster er en smal sag. Den passer sig selv året rundt, så søger du en staude, som blot skal nydes, er den fin at få i haven.
Planten er selvsående og formerer sig hurtigt. Spreder den sig til steder, du ikke synes om, er den heldigvis nem at luge væk eller flytte til en ny placering. Du kan også mindske formeringen ved at fjerne de afblomstrede blomsterstande inden frøsætning.
Planter du kærmindesøster i krukker kræver den lidt ekstra pasning, hvis sommeren bliver varm. Den trives bedst i fugtig jord, så du må sørge for, at den ikke kommer til at mangle vand.
For at give planten de bedste betingelser i krukken, skal den vokse i porøs, veldrænet jord. Det opnår du ved at vælge en potte med hul i bunden, så vand kan løbe fra i stedet for at samle sig omkring rødderne.
Gode råd til flytning af kærmindesøster
Det bedste tidspunkt for flytning af kærmindesøster er efter blomstring og gerne i efteråret. Det er simpelt at flytte den lille blomst til en ny placering i haven, og har du brug for et tæt bunddække i dine bede, er det oplagt at omplante stauden.
Tip!
Forårsblomsten kan vokse på samme sted i mange år og formerer sig blandt andet ved rodskud.
Du flytter forårsbebuderen ved at grave hele væksten op og genplante den et nyt sted. Husk, at plantehullet skal være lige så dybt, som det oprindelige, og sørg for at vande grundigt efterfølgende. Rødderne tørrer hurtigt ud.
Du må også være opmærksom på, at du ikke beskadiger rodnettet, når du flytter planten.
Guide: Formering fra frø
Myrer flytter flittigt frøene fra kærmindesøster, så den spreder sig hurtigt i haven. Staudens frugt er en lille nød med et fedtholdigt vedhæng, som myrerne holder meget af.
Formering er derfor ikke noget, du bør bekymre dig om – det sker helt af sig selv.
Tip!
Du kan formere ved deling i efteråret eller når planten er afblomstret. Den mest effektive måde at få flere planter på er ved at tage rodstiklinger til efteråret.
Vil du tage frø fra kærmindesøster, skal du vide, at det ikke er sikkert, planten får det samme udseende som moderplanten, hvis du dyrker en forædlet sort.
Deling og formering fra rodstikling
Frøformering er ikke den eneste måde, du kan få flere planter på. Det er også en mulighed at tage rodstiklinger i efteråret.
Det gør du ved at grave planten op og herefter skære rodbidder af moderplanten med en skarp kniv. Plant rodstiklingerne i sandet jord og dæk med et tyndt lag jord, før du sætter dem køligt og frostfrit de næste måneder. Husk, at rodnettet hurtigt tørrer ud, så jævnlig vanding er vigtigt.
Rodstiklingerne skyder i foråret, og vander du regelmæssigt de næste måneder, vokser planterne hurtigt. Du kan plante kærmindesøster ud til efteråret.
Hedder det kærmindesøster eller forglemmigej?
Det kan være svært at se forskel på kærmindesøster og forglemmigej, så for at gøre forvirringen komplet inddrager jeg nu også vårkærminde. Der er nemlig hele tre forskellige forårsbebudere, der alle ligner hinanden til forveksling.
Tip!
Kært barn har mange navne, men hvad hedder kærmindesøster også? På latin hedder stauden Brunnera macrophylla, men der findes mange flotte sorter med navne som ’Jack Frost’ og ’Betty Bowring’. Du kan læse mere om de forskellige varianter længere nede i artiklen.
Så snart foråret folder sig ud, følger de trop med deres lyseblå blomster.
Om det hedder kærmindesøster eller forglemmigej, det ser vi nærmere på nu, hvor jeg fortæller dig, hvordan du kan se forskel på planterne.
Forglemmigej og vårkærminde
Navnet er noget af det fineste, men det er ikke kun derfor, den lille plante er så afholdt. Forglemmigej er en toårig vækst, som visner efter blomstring. Den spreder sine frø villigt, og sidst på sommeren spirer nye planter frem, der blomstrer fra april.
Modsat forglemmigej har kærmindesøster hjerteformede blade, og med sit lidt mere ”stive” udseende er planten mindre elegant at se på. Det er let at se, den er mere robust end sin dobbeltgænger.
Tip!
Modsat forglemmigej har kærmindesøster hjerteformede blade, og med sit lidt mere ”stive” udseende er planten mindre elegant at se på. Det er let at se, den er mere robust end sin dobbeltgænger.
Det er også bladene, der adskiller vårkærminde fra de to andre arter. Den har lancetformede blade og et lysegrønt løv, og planten bliver ikke højere end 10-20 centimeter. Den blomstrer desuden tidligere end både forglemmigej og kærmindesøster.
Flere sorter og arter af Brunnera macrophylla
Der findes flere sorter af kærmindesøster, så har du særlige ønsker i forhold til udseende, får du en del muligheder. Du kan både købe hvide blomster, blå blomster eller sorter med sølvfarvede blade.
’Jack Frost’ er helt sin egen. Den har sølvfarvede blade med grønne strenge, og sætter de sødeste, blå blomster. Den er perfekt i det bed, der gerne må skille sig ud her først på sæsonen. Det samme gælder ’Jack of Diamonds’, der har grågrønne aftegninger på de store blade.
Tip!
Den lille staude er et sødt indslag i staudebedene, hvor den priser foråret velkommen sammen med andre forårsblomster og stauder. Vil du anlægge et skovbed, er den særligt oplagt at invitere inden for i haven. Den er smuk at plante side om side med narcisser, anemoner, primula og tulipaner, men også lave bregner, lungeurt og løjtnantshjerte trives den med.
Vil du have en hvid kærmindesøster er ’Betty Bowring’ og ’Mr Morse’ gode valg, mens ’Alexanders Great’ og ’Hadspen Cream’ giver dig blå blomster i bedet. Sidstnævne endda med en gul kant i sit sarte udseende.
Værd at vide om sygdomme og skadedyr
Der er ikke mange fjender, som vil gøre skade på den lille skovstaude. Planter du kærmindesøster i haven, får du en meget robust blomst, som kræver minimal pasning.
Er kærmindesøster giftig?
Det er populært at putte farverige blomster på maden, og alt fra desserter til kager og salater får et drys med de fineste vækster. Jeg gør det gerne selv, for jeg holder af at servere mad med farver.
Brunnera serverer jeg imidlertid ikke, for kærmindesøster er giftig. Derfor nøjes jeg med at tage den ind på spisebordet i buketter, for her kan jeg trygt nyde de himmelblå blomster med øjnene.
Det store spørgsmål er så, hvordan du får blå blomster i maden, når kærmindesøster ikke er spiselig? Hvis du ved, hvordan man ser forskel på planterne, kan du faktisk spise forglemmigej som alternativ. Hvordan du kender forskel på arterne, har jeg skrevet om længere oppe i artiklen.
Vil du være på den sikre side og servere en blå blomst, der med garanti er spiselig, kan du bruge kornblomst. Skal der på den anden side være mere farve på tallerkenen, er de orange, gule og røde blomster også en mulighed. Tallerkensmækker, morgenfrue og tagetes er blot nogle af de planter, du roligt kan servere for familie og venner.
